Zetland

Har du skrevet en tale til din bedste vens bryllup? Omskrevet den samme sms 20 gange, før du turde trykke send? Skrevet dagbog sent om natten, selvom ingen andre skulle læse den?Så ved du allerede noget om, hvad der er på spil, når vi begynder at udlicitere skrivningen til en maskine.For hvad betyder det for os – på det dybeste plan – hvis vi holder op med at skrive sammenhængende tekster? Og lige så vigtigt: Hvad betyder det, hvis de tekster, vi læser eller lytter til, ikke længere er skrevet af mennesker?Skriften er tænkningens teknologi. Når vi holder op med at skrive ud fra et blankt stykke papir eller en tom skærm, risikerer vi at miste mere end evnen til at skrive. Vi risikerer at miste evnen til at tænke – den evne, der opstår, når vi famler, fejler og finder frem til det, vi egentlig vil sige.Den tanke kunne vores chefredaktør Lea Korsgaard ikke lægge fra sig. I ugens historie skriver hun om, hvorfor skrivning er slidsomt, ensomt og dybt nødvendigt. Det er sliddet, der gør ordene ægte.Allerede over 10.000 har lyttet til eller læst historien, som er startskuddet til Zetlands årlige ambassadørkampagne, hvor vi i år vil gå til kamp for alt det, der er ægte. Det er ikke en kamp mod teknologien, men en kamp for alt det, der ikke må forsvinde med den. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

Regeringen vil have færre svin i Danmark. Men hvad betyder den nye svinepolitik egentlig for job, land og by – og for dem, der står tilbage?På Slagterivej i Sæby er svinene allerede væk, og med dem 800 arbejdspladser. Her trådte Henning Sørensen ellers ind gennem den samme røde murstensport hver morgen i 64 år.Journalist Emil Rosengreen, der sov middagslur i stalden som spæd og det seneste år har været i New York for at studere land-by-konflikter, har besøgt Henning for at forstå, hvad der forsvinder, når svinene gør det. Historien om Henning og Slagterivej er også historien om dansk landbrugs forfald, og hvem vi er, og hvor vi kommer fra.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

I en fryser et sted i USA ligger en samling embryoer, som firmaet bag beskriver som de bedste af de bedste. Ifølge deres beregninger er det dem med størst sandsynlighed for at blive høje, sunde og begavede børn. For godt 300.000 kroner kan de rigeste få adgang til teknologien, der lover at hjælpe familier med at vælge deres kommende barns gener. En idé, der lyder som science fiction, men som allerede findes.I fire afsnit følger Frederik Kulager sporene til den mystiske og meget anonyme dansker, der står bag superbabyfabrikken, gennem et stjålet USB-stik, en afhopper fra den yderste højrefløj og et gådefuldt slot i Tyskland. Undervejs stiller historien et spørgsmål, der rækker langt ud over denne ene virksomhed: Hvis vi en dag kan vælge, hvor går grænsen så? Øjenfarve, højde … intelligens?Lyt til første afsnit af Gode gener her. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

En 23-årig medarbejder skriver en besked til sin leder: "Jeg tager fri i morgen. Jeg har brug for det." Chefen læser den tre gange. Hvem skriver sådan til sin chef?Det er historier som den, der har sat gang i en heftig debat på LinkedIn, i lederkredse og i medierne de seneste år. Generation Z er rykket ind på arbejdsmarkedet, og med den er der opstået krig om arbejdsetik, ambitioner og retten til at sige fra.Nogle chefer kalder gen z den sværeste generation, de nogensinde har ledet. Andre mener, at hele fortællingen bygger på fordomme og generationskasser.I vores nye serie Unge nu til dags undersøger journalist Fie Dandanell, hvad der er op og ned, i en stor kulturundersøgelse af, hvem den nye generation på arbejdsmarkedet egentlig er, men også hvilket arbejdsmarked de træder ind i. For måske handler hele generationsclashet på arbejdsmarkedet i lige så høj grad om et arbejdsliv, der er ved at forandre sig for os alle sammen.Vil du lytte til alle afsnit af Unge nu til dags? Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

En gravid kvinde i Gaza. En ung mand med en IS-ring. En syrisk pige på løbehjul i Beirut.I en ny personlig fortælling skriver Puk Damsgård om de mennesker, hun har mødt gennem to et halvt års krig i Mellemøsten. For mens bomberne falder, bliver civile stadig forelsket, lufter hunde, laver mad og leder efter små øjeblikke af normalitet. Journalist Puk Damsgård lever i og rapporterer fra Mellemøsten, men når hun træder ud af nyhedsfladen, skriver hun i sin private notesbog om de mennesker, der forsøger at opretholde et liv i en krig. For Puk føles det helt nødvendigt at finde ud af, hvordan man gør netop det. For der er jo ikke noget facit. Noterne har hun nu samlet i denne nye Zetland-historie. Find historien her. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

I 2019 stod 14-årige Selma de Montgomery og Emil Ipsen i et menneskehav foran Christiansborg. De krævede en klimalov af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og ikke længe efter fik de den.Det var en sejr. Præcis som de havde håbet på. Bortset fra at det ikke rigtig føltes sådan. For jo mere klima blev alles sag — politikernes, virksomhedernes, din svigermors — jo mere begyndte tvivlen at nage dem, der startede det hele: Bliver vi krammet ihjel nu?I miniserien Efter mobiliseringen spørger journalist Klara Trebbien Rasmussen netop Selma og Emil, der ikke længere står på Christiansborgs slotsplads og råber, om de blev krammet ihjel. For Selma og Emil sidder nu i de selvsamme systemer, de plejede at demonstrere imod. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

En tidligere nøgenmodel med dykkercertifikat, en genfødt kristen, en sømand og en eftersøgt forbryder. Det er fire af de syv amatører, der i hemmelighed dykkede 80 meter ned i Østersøen med bomber gemt i deres dykkerflasker og sprængte Nord Stream-gasrørene i luften nær Bornholm. Det største sabotageangreb siden Anden Verdenskrig.Inden aktionen mødes de i et safe house, hvor de drikker tæt, selvom de har fået strenge ordrer om at lade være. De skal bruge noget til nerverne. Bagefter skålede de i champagne i en tysk havn, mens hele verden måbede over, hvad der lige var sket.Nu er en ukrainsk mand som den første tiltalt i sagen. En ny bog løfter samtidig sløret for hele operationen. Journalist Mathias Mencke har læst den og bringer dig ind i spiondramaet, der overgår fantasien – og spørgsmålet, som retssagen også kommer til at handle om: Hvad er forbrydelse, og hvad er frihedskamp?Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

Politiet skal beskytte os. Men hvem beskytter os, hvis det er politiet selv, der bliver problemet?Vores nye serie We Own This City tegner et hidtil uset billede af nogle betjentes arbejde. Undervejs har journalisterne bag historien talt med kilder med indgående kendskab til sagen, gennemgået fortrolige dokumenter og lyttet til hemmelige lydoptagelser fra interne politimøder. Alt sammen for at forstå, hvad der sker, når betjente selv mistænkes for at bryde loven.Her kan du lytte til første afsnit: Løgne, kokain og betjente i håndjern. Et lig ved motorvejen fik os på sporet af politiets lyssky metoder.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.