Zetland

Lille spejl på væggen der, hvem er den skønneste i landet her?Vi tror, spørgsmålet er tåbeligt. Skønhed er jo overfladisk, siger vi. Men spejlet lyver ikke: Smukke mennesker tjener flere penge, låner lettere i banken, får kortere fængselsstraffe og vinder oftere valg.Lige siden Platon gjorde skønhed til filosofi i det antikke Grækenland, har skønheden løbet som en sitrende nerve gennem vores civilisation. Og alligevel bliver vi ved med at kalde det skønne for ligegyldigt.Da Mette Frederiksen for nylig afviste en uopfordret plastikkirurg på Instagram, blev hun hyldet for at være fuldkommen ligeglad med en plet på næsen. Men ifølge forfatter og journalist Marie Carsten Pedersen beviste opslaget også det modsatte. Nemlig at skønhed betyder så meget, at selv et forsøg på at afvise dens betydning bliver en verdensnyhed.Det spørgsmål – hvad spejlet egentlig viser os – har Marie Carsten Pedersen brugt det seneste år på at undersøge. Essayet er det første af tre i anledning af Marie Carsten Pedersens nye bog, Smukke dig – en sand fortælling om skønhedens myter og magt.Bliv medlem af Zetland til en valgfri pris

Velfærdsstaten lover lige muligheder. Men gælder det, uanset hvor man bor? I Lolland Kommune er det efterhånden ret klart, at løftet i hvert fald er blevet sværere at holde.Din velfærd afgøres af én ting: den kommune, du bor i. Og landets 98 kommuner er blevet så forskellige, at de knap kan sammenlignes.I byerne lever folk længere. De tjener mere. De har hospitalet, skolen og bussen lige om hjørnet. På landet er folk oftere syge og oftere på overførselsindkomst – og må klare sig med færre velfærdsydelser, der ligger længere væk.Journalist Emil Rosengreen har taget til Lolland for at finde ud af, hvordan vi endte her. I Zetlands miniserie 4900 Happiness undersøger han, hvad et helt lokalsamfund mister, når sikkerhedsnettet forsvinder på få uger.Bliv medlem af Zetland til en valgfri pris

Har du skrevet en tale til din bedste vens bryllup? Omskrevet den samme sms 20 gange, før du turde trykke send? Skrevet dagbog sent om natten, selvom ingen andre skulle læse den?Så ved du allerede noget om, hvad der er på spil, når vi begynder at udlicitere skrivningen til en maskine.For hvad betyder det for os – på det dybeste plan – hvis vi holder op med at skrive sammenhængende tekster? Og lige så vigtigt: Hvad betyder det, hvis de tekster, vi læser eller lytter til, ikke længere er skrevet af mennesker?Skriften er tænkningens teknologi. Når vi holder op med at skrive ud fra et blankt stykke papir eller en tom skærm, risikerer vi at miste mere end evnen til at skrive. Vi risikerer at miste evnen til at tænke – den evne, der opstår, når vi famler, fejler og finder frem til det, vi egentlig vil sige.Den tanke kunne vores chefredaktør Lea Korsgaard ikke lægge fra sig. I ugens historie skriver hun om, hvorfor skrivning er slidsomt, ensomt og dybt nødvendigt. Det er sliddet, der gør ordene ægte.Allerede over 10.000 har lyttet til eller læst historien, som er startskuddet til Zetlands årlige ambassadørkampagne, hvor vi i år vil gå til kamp for alt det, der er ægte. Det er ikke en kamp mod teknologien, men en kamp for alt det, der ikke må forsvinde med den. Bliv medlem af Zetland til en valgfri pris

Som journalist har Clara Grunnet mødt landmandssønner og -døtre i hele landet, der ikke vil hjem og overtage forældrenes gård. Det er ikke en tilfældighed: På ti år er landmændenes gennemsnitsalder steget fra 49 til over 53 år. Laura Brodersen var en af dem, der længe ikke så sig selv overtage sine forældres landbrug. Men nu er hun 28 år og på vej til at overtage Gram Slot og dermed Danmarks største økologiske landbrug. Det var ikke pligten, der fik hende til at ændre mening. Det var en ny måde at arbejde med jorden på.På Gram Slot vil familien gentænke landbruget fra bunden. Det kaldes et skovlandbrug, hvor hasselnødder vokser side om side med kartofler, og hvor myrer sættes ud i træerne som naturens eget forsvar mod sygdom – i stedet for kemi.Laura Brodersen vil bruge det som afsæt til at gentænke, hvad et moderne landbrug – og en moderne landmand – kan være. Og vise en hel generation af landbrugsarvinger, at fremtiden ikke nødvendigvis ligger i at forlade gårdene, men i at forandre dem. Ingen har for alvor afprøvet det i Danmark før. Og ingen ved, om det helt kan betale sig. Det er "et kæmpe ansvar", siger hun selv og indrømmer, at hun stadig er bange for at blive ensom, langt fra vennerne i København.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

Regeringen vil have færre svin i Danmark. Men hvad betyder den nye svinepolitik egentlig for job, land og by – og for dem, der står tilbage?På Slagterivej i Sæby er svinene allerede væk, og med dem 800 arbejdspladser. Her trådte Henning Sørensen ellers ind gennem den samme røde murstensport hver morgen i 64 år.Journalist Emil Rosengreen, der sov middagslur i stalden som spæd og det seneste år har været i New York for at studere land-by-konflikter, har besøgt Henning for at forstå, hvad der forsvinder, når svinene gør det. Historien om Henning og Slagterivej er også historien om dansk landbrugs forfald, og hvem vi er, og hvor vi kommer fra.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

I en fryser et sted i USA ligger en samling embryoer, som firmaet bag beskriver som de bedste af de bedste. Ifølge deres beregninger er det dem med størst sandsynlighed for at blive høje, sunde og begavede børn. For godt 300.000 kroner kan de rigeste få adgang til teknologien, der lover at hjælpe familier med at vælge deres kommende barns gener. En idé, der lyder som science fiction, men som allerede findes.I fire afsnit følger Frederik Kulager sporene til den mystiske og meget anonyme dansker, der står bag superbabyfabrikken, gennem et stjålet USB-stik, en afhopper fra den yderste højrefløj og et gådefuldt slot i Tyskland. Undervejs stiller historien et spørgsmål, der rækker langt ud over denne ene virksomhed: Hvis vi en dag kan vælge, hvor går grænsen så? Øjenfarve, højde … intelligens?Lyt til første afsnit af Gode gener her. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

En 23-årig medarbejder skriver en besked til sin leder: "Jeg tager fri i morgen. Jeg har brug for det." Chefen læser den tre gange. Hvem skriver sådan til sin chef?Det er historier som den, der har sat gang i en heftig debat på LinkedIn, i lederkredse og i medierne de seneste år. Generation Z er rykket ind på arbejdsmarkedet, og med den er der opstået krig om arbejdsetik, ambitioner og retten til at sige fra.Nogle chefer kalder gen z den sværeste generation, de nogensinde har ledet. Andre mener, at hele fortællingen bygger på fordomme og generationskasser.I vores nye serie Unge nu til dags undersøger journalist Fie Dandanell, hvad der er op og ned, i en stor kulturundersøgelse af, hvem den nye generation på arbejdsmarkedet egentlig er, men også hvilket arbejdsmarked de træder ind i. For måske handler hele generationsclashet på arbejdsmarkedet i lige så høj grad om et arbejdsliv, der er ved at forandre sig for os alle sammen.Vil du lytte til alle afsnit af Unge nu til dags? Få to måneders medlemskab for en 50'er her.

En gravid kvinde i Gaza. En ung mand med en IS-ring. En syrisk pige på løbehjul i Beirut.I en ny personlig fortælling skriver Puk Damsgård om de mennesker, hun har mødt gennem to et halvt års krig i Mellemøsten. For mens bomberne falder, bliver civile stadig forelsket, lufter hunde, laver mad og leder efter små øjeblikke af normalitet. Journalist Puk Damsgård lever i og rapporterer fra Mellemøsten, men når hun træder ud af nyhedsfladen, skriver hun i sin private notesbog om de mennesker, der forsøger at opretholde et liv i en krig. For Puk føles det helt nødvendigt at finde ud af, hvordan man gør netop det. For der er jo ikke noget facit. Noterne har hun nu samlet i denne nye Zetland-historie. Find historien her. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.