Create your own podcast for free

Share

cover art for Ane Bysted - Erik Emune, Ringsted og Sankt Knud Lavard

Mægtige Middelalder

Ane Bysted - Erik Emune, Ringsted og Sankt Knud Lavard

Season 1, Ep. 10
•

Jeg har talt med Ane Bysted, Ph.d. og forsker i middelalderens religiøsitet og helgener. I denne episode snakker vi om Kong Erik Emune, der regerede fra 1134-1137, og hans forbindelse til Ringsted Kloster og til helgenkåringen af hans bror, Knud Lavard. Eriks vej til magten byggede nemlig på hans rolle som Knuds hævner, og til minde om Knud gav Erik en stor donation til Ringsted kloster. I en lille time taler Ane og jeg om, hvilken rolle Erik spillede i grundlæggelsen af klosteret  og udviklingen af Knud Lavards helgenkult. Så lyt med, når vi udforsker denne lidt oversete konge, hans vej til magten, hans forhold til det hellige, og hvilken betydning Emunes promovering af Knud Lavard fik for anden halvdel af kampen om den danske trone i årene 1146-57.


Diplomatarium Danicum / Danmarks Riges Breve 1. række, 2. bind, nr. 65 (og nr. 101)

Roskildekrøniken, oversat af Michael Gelting (Aarhus 1979)

Ane L. Bysted: Ringsted Kloster og Skt. Bendts Kirke (Ringsted 2010)

Ane L. Bysted: "The Creation of a Cult Site for Knud Lavard in Ringsted: Foundation or Reformation?" i Ora Pro Nobis. Space, Place and the Practice of Saints' Cults in Medieval and Early-Modern Scandinavia and Beyond, red. Nils Holger Petersen, Mia Münster-Swendsen, Thomas Hebøll-Holm og Martin Wangsgaard Jürgensen, PNM Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History vol. 27 (København 2019) s. 13-23

Hal Koch: Kongemagt og kirke 1061-1241, (Politikens) Danmarks historie, bind 3 (København 1963) 

Vilhelm Lorenzen: De danske Benediktinerklostres Bygningshistorie (København 1933)

Tore Nyberg: Monasticism in North-Western Europe, 800-1200 (Aldershot 2000)

Tore Nyberg: ”De benediktinske klostergrundlæggelser i Norden” i Tidlige klostre i Norden før 1200, red. Lars Bisgaard og Tore Nyberg (Odense 2006) 

Ebbe Nyborg: ”Kirke og sogn i højmiddelalderens by” i Middelalderbyen, red. Søren Bitsch Christensen (Aarhus 2004) s. 113-190


https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

More episodes

View all episodes

  • 54. Christian Ammitzbøll Thomsen - Middelalderen og Stemmer fra Antikken

    54:19||Season 1, Ep. 54
    Middelalderen og Antikken står som hinandens modsætninger. Ja, det var faktisk netop med det in mente at italienerne i senmiddelalderen "opfandt" renæssancen netop som antikkens genfødsel og som et opgør med "mellemtiden" - middelalderen. Men er de to perioder virkelig så forskellige? Det taler jeg med Christian Ammitzbøll Thomsen om. Christian er forskningsprofessor i antikkens historie på Nationalmuseet, og så er han bogaktuel med værket "Stemmer fra antikken".https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Christian Ammitzbøll Thomsen Stemmer fra antikken, 2024.

  • 53. Hans Bonde - Den danske riddertid

    52:25||Season 1, Ep. 53
    Hvad ved vi egentlig om riddere og ridderturneringer i middelalderens Danmark? Ikke så lidt efter at Hans Bondes bog Den danske riddertid udkom tidligere på året. I denne episode diskutere Hans og værten derfor forskellige aspekter af dansk riddervæsen, f.eks. hvorfor moderne sport har sin oprindelse i ridderturneringerne, og hvilken betydning de havde for udvikling af sportsånd.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Hans Bonde, Den danske riddertid, Aarhus, 2025. • ⁃ Thomas Heebøll-Holm “Priscorum quippe curialum, qui et nunc militari censentur nomine. Riddere i Danmark i 1100-tallet”, Historisk Tidsskrift bind 109(1), 2009. https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56395

  • 52. Ingeborg, dronningen af Orléans V: De sidste 25 år

    52:30||Season 1, Ep. 52
    Vi er nu nået afslutningen på serien om Ingeborg, dansk prinsesse og fransk dronning. I dette afsnit behandler vi de sidste 25 år af Ingeborgs liv som retmæssig dronning af Frankrig. Hvad foretog hun sig? Var hun blot gemt væk i la France profonde eller var hun en aktiv spiller ved det franske hof? Og hvad med hendes forhold til broren, kong Valdemar II Sejr og til hendes søstre? Disse ting og meget mere tager vi under behandling i dette afsnit.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Lindy Grant, Blanche of Castile, Queen of France, Yale University Press, 2016.Lars Kjær Valdemar 2. Sejr. Imperiebyggeren Gads Forlag, København, 2024.Bent Havn i ”Mala Francia! Roma!”. Studier i et ægteskabs internationale aspekter 1193 – 1213 med særligt henblik på pavestolens rolle. 2 Bind 3. udgave Terndrup 2019.Thomas Heebøll-Holm, 'Why was William of Æbelholt Canonised? The Two Lives of Saint William', in Historical and Intellectual Culture in the Long Twelfth Century : The Scandinavian Connection , eds. Mia Münster-Swendsen, Thomas K. Heebøll-Holm, Sigbjørn Olsen Sønnesyn, Durham, 2016. s. 211-234.

  • 51. Ingeborg, dronningen af Orléans IV: Slaget ved Bouvines

    01:05:38||Season 1, Ep. 51
    Dette afsnit handler om højmiddelalderens vigtigste slag: Slaget ved Bouvines i 1214. Her besejrede den franske kong Filip II Augustus en tysk-engelsk-flamsk hær. Denne sejr blev skelsættende for Europas historie de næste århundreder - også i Danmark. Men det havde betydning for Ingeborgs stilling og liv. Året før havde Filip nemlig pludseligt anerkendt hende som sin legitime hustru og dronning af Frankrig. I dette afsnit knytter vi således bånd mellem krigsførelse i højmiddelalderen, Magna cartas skabelse, Ingeborgs genindsættelse og Valdemar II Sejrs skabelse af et Østersøimperium.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Georges Duby, Le dimanche de Bouvines, Gallimard, 1973.Lars Kjær Valdemar 2. Sejr. Imperiebyggeren Gads Forlag, København, 2024.Bent Havn i ”Mala Francia! Roma!”. Studier i et ægteskabs internationale aspekter 1193 – 1213 med særligt henblik på pavestolens rolle. 2 Bind 3. udgave Terndrup 2019.Catherine Hanley, Louis: The French Prince who invaded England, Yale University Press, 2016.

  • 50. Ingeborg, dronningen af Orléans III: Knud VI og Valdemar II Sejr

    57:47||Season 1, Ep. 50
    Vi er nået til afsnit 3 om Ingeborg, men denne gang tillader vi os at lave en afstikker. Et spørgsmål, der ofte har plaget historikerne er nemlig, hvad danskerne foretog sig mens Ingeborg gennem 20 år kæmpede for sin ret. Det falder så heldigt, at Lars Kjær netop har udgivet en bog om Valdemar II Sejr, og i den bog bliver bl.a. det spørgsmål behandlet. Så i denne episode dykker vi ned i Valdemar-familien - sønner såvel som døtre - og deres handlinger i perioden 1192-1213.Litteratur:Lars Kjær Valdemar 2. Sejr. Imperiebyggeren Gads Forlag, København, 2024.Bent Havn i ”Mala Francia! Roma!”. Studier i et ægteskabs internationale aspekter 1193 – 1213 med særligt henblik på pavestolens rolle. 2 Bind 3. udgave Terndrup 2019.

  • 49. Ingeborg, dronningen af Orléans II: Fattigdom og fangenskab?

    47:22||Season 1, Ep. 49
    I dette andet afsnit om Ingeborg af Danmark, dronning af Frankrig, taler vi om perioden 1193-1204, og i særdeleshed diskuterer vi Ingeborgs liv og livsvilkår i Frankrig. Var hun virkelig isoleret, fattig og fængslet, som hun selv hævder og som historieforskningen ofte har tendens til at mene? I afsnittet argumenterer vi for, at mens Ingeborg ikke som sådan lyver, så skal denne fremstilling kontekstualiseres og nuanceres.Korrektion: Jeg fik sagt, at Flips søn hedder Filip. Det passer selvfølgelig ikke. Han hedder Louis, fra 1223-28 kong Louis VIII af Frankrig.Litteratur:Bent Havn, Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019Ingeborg psalteren kan konsulteres online her: https://arca.irht.cnrs.fr/ark:/63955/md10wp988m5wLouis Duval Arnould ‘Les aumones d’Aliénor dernière comtesse de Vermandois et dame de Valois ( +1213)’, Revue Mabillon, 60 jan-jun., 1984. s. 395-463.Constance Hoffman Berman, ‘Two medieval women’s property and religious benefactions in France: Eleanor of Vermandois and Blanche of Castille’, Viator 41 No. 2 (2010), s. 151-182.Stefan af Tournai's brev, ca. 1194: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1194/dd_11941231103/Ingeborgs brev til paven senest maj 1203: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501101/Pave Innocent III's brev til Filip II Augustus, maj-juni 1203: https://text.dsl.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501102/Redaktion: Sebastian Kirkgaard Nielsenhttps://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldermaegtigemiddelalder@gmail.com

  • 48. Ingeborg, dronningen af Orléans I: Brylluppet i Amiens

    01:13:08||Season 1, Ep. 48
    Efter en lang ferie og opstart på universitetet er Mægtige Middelalder nu tilbage! Vi åbner efteråret med første afsnit i en føljeton om dronning Ingeborg af Frankrig.Ingeborg blev gift med kong Filip II Augustus af Frankrig i 1193, men umiddelbart efter brylluppet ville Filip skilles. Ingeborg nægtede, og nu fulgte 20 års juridiske og menneskelige kvaler, før Ingeborg i 1213 kunne kalde sig den retmæssige dronning af Frankrig.I dette afsnit taler Lars Kjær og jeg om forløbet op til brylluppet, og om hvad der skete på bryllupsnatten.Afsnittet er redigeret af Sebastian Kirkgaard Nielsen.Litteratur:Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019Thomas Heebøll-Holm, ‘A Franco-Danish Marriage and the Plot against England’, The Haskins Society Journal, vol. 26, 2015. Ss. 249-70Roger of Howden (ed. Stubbs, W.), Chronica magistri Rogeri de Houedene, vol. 3, , London, 1868.Rigord. Histoire de Philippe Auguste, ed. and trans. É. Carpentier, G. Pon et Y. Chauvin (Paris, 2006), 320-2, William of Newburgh, Historia Rerum Anglicarum, in Chronicles of the Reigns of Stephen, Henry Il., and Richard 1, ed. R. Howlett, RS (4 vols., London, 1885-90), i, 368-70Diplomatarum Danicum 1. række, Bind III: Breve 1170-1199 og Abbed Vilhelms Brevsamling. Ved C.A. Christensen og Herluf Nielsen (1977). Davidsohn, Robert. “Philipp II. August von Frankreich und Ingeborg”, 1888

  • 47. Vikinger og franske ridderviser

    01:02:22||Season 1, Ep. 47
    Som opfølger på afsnittet om Nibelungerne taler vi om danskere i franske ridderviser før år 1200. Vi kommer naturligvis forbi Holger Danske, men vi taler lige så meget om kong Godfred og om danskerne som hedenske, saracenske barbarer, der sværger ved Mahomet. Og så kommer vi ind på, hvordan en fransk abbed bruger danskernes vikingefortid til at afpresse kong Knud VI. Emnet giver nemlig et vigtigt indblik ikke blot i fransk forståelse af Danmark, men ligeledes i dansk selvforståelse og historieskrivning. Og så har det betydning for det berømte og tragiske ægteskab mellem kong Filip Augustus af Frankrig og prinsesse Ingeborg af Danmark.Åbningssekvensen af Partonopeu de Blois er oversat fra fransk og i al hast af Thomas Heebøll-Holm.Litteratur:Olivier Collet et Pierre-Marie Joris, Le roman de Partonopeu : édition, traduction et introduction de la rédaction A et de la Continuation du récit d'après les manuscrits de Berne (Burgerbibliothek, 113) et de Tours (Bibliothèque municipale, 939), Paris, Librairie générale française, coll. « Lettres gothiques » (no 4569), 2005.Jean Bodel, La chanson des Saxons, traduction en français moderne par Annette Brasseur, Paris, Champion (Traductions des classiques français du Moyen Âge, 50), 1992.Anonyme, La chevalerie Ogier Tome 1: Enfances, Edition de Muriel Ott, Honore Champion Classiques Francais Du Moyen-age, 2013,

  • 46. Lars Kjær - Nibelungen, Saxo og Valdemar Sejr

    01:05:16||Season 1, Ep. 46
    Hvad er forholdet mellem Saxo Grammaticus og det tyske Nibelungenlied? Ja først og fremmest er Saxo en af de første - hvis ikke den første - til at referere til dette tyske storværk. Men hvorfor benytter den ellers normalt germanofobe Saxo dette værk? Og hvad fortæller det om Valdemar Sejrs Danmark? Det taler vi om i dette afsnit.Litteratur:Lars Kjær "Valdemar 2. Sejr - Imperiebyggeren", udkommer efteråret 2024.William T. Whobrey "The Nibelungenlied with the Klage", Indianapolis: Hackett Publishing Company, 2018Die Klage: Das Nibelungenlied und die Klage: nach der Handschrift 857 der Stiftsbibliothek St. Gallen, red. og overs. Joachim Heinzle, Berlin 2013Jørgen Mejdahl, Sagnet om Nibelungerne, København 2004