Mægtige Middelalder

Årets Dies Medievalis løb af stablen 22 maj. Dies Medievalis – Dies blandt venner – er blevet til i samarbejde mellem historie på SDU og Nyborg Slot, og det er vores fælles årlige middelalderdag, hvor landets middelalderforskere mødes for at fremlægge deres forskningsresultater for offentligheden. Desværre er der et begrænset antal pladser, og de blev hurtigt solgt. Dermed gik mange glip af årets Dies. Det vil vi gerne råde bod på, og derfor optog jeg et par af årets foredrag, Det første er af Lars Kjær, der taler om Valdemar den Stores Danmark belyst ud fra Hertug Buris’ stiftelsesbrev for Tvis Kloster fra 1163. Det andet er Mia Münster-Swendsens foredrag om Trund/Thrugotsen-slægten og hvad vi egentlig ved om den.N.B. Tilmelding til Dies medievalis 2024 åbner først næste år, så mere travlt har I heller ikke ;-) 

I denne episode tager vi fat på den første danske helgenkonge, nemlig Knud den Hellige. Men hvordan blev han overhovedet en helgen? Det taler jeg med Kim Esmark, lektor i middelalderhistorie på RUC om. Vi runder det at blive helgengjort omkring år 1100, og i særdeleshed skal vi tale om ildprøven - det ritual, der afgjorde og beviste om en person nu virkelig var en helgen. Og så runder vi spørgsmålet om, hvor vigtig Roms og pavens godkendelse egentlig var for, om man var "en rigtig helgen".Artiklen/bogkapitletKim Esmark, ”Hellige ben i indviet ild – den rituelle sanktifikation af kong Knud IV, 1095”, i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 161-210.KildetekstenPassio sancti Kanuti regis et martiris, filologisk introduktion, latinsk tekst og dansk oversættelse i M.Cl. Gertz, Knud den helliges martyrhistorie (København 1907).En anden artikel om samme sag med vægt på counternarratives og sideblik på stridende tolkninger af Knud i moderne historisk fiktionslitteratur”Spinning the Revolt. The Assasination and Sanctification of an 11th Century Danish King”, i Henrik Jensen (red.), Rebellion and Resistance, Pisa: Cliohres.net 2009, s. 15-32. Om retsantropologi”Det rettsantropologiske perspektivet innenfor europeisk middelalderhistorie” [i samarbejde med Hans Jacob Orning og Lars Hermanson], i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 5-38. Den bedste all round introduktion til middelalderens helgenkultBartlett, Robert, Why Can the Dead Do Such Great Things? Saints and Worshippers from the Martyrs to the Reformation (Princeton: Princeton University Press, 2013) Om forfalskede kanonisationer i SkandinavienHaki Antonsson, ‘False Claims to Papal Canonisation of Saints: Scandinavia and Elsewhere’, Mediaeval Scandinavia, 19 (2009), 171-203 Helgenildprøvens teologiske kontekst og rationalitetHead, Thomas, ‘Saints, Heretics, and Fire: Finding Meaning through the Ordeal’, in Monks and Nuns, Saints and Outcasts. Religion in Medieval Society, ed. by Sharon Farmer and Barbara H. Rosenwein (Ithaca and London: Cornell UP, 2000), pp. 220-38 Kongehelgener og deres funktioner i de nyligt omvendte dele af Europa 10.-11. årh.Klaniczay, Gábor, Holy Rulers and Blessed Princesses: Dynastic Cults in Medieval Central Europe (Cambridge: Cambridge University Press, 2002) Miraklet i middelalderkristendommenWard, Benedicta, Miracles and the Medieval Mind: Theory, Record, and Event, 1000-1215 (Aldershot: Scolar Press, 1982) 

Mægtige middelalder – om hedenskab dengang og i dagLa grande finale! I dette tredje afsnit af mini-serien om kristningen af Danmark stiller Mia Münster-Swendsen og værten skarpt på, hvad kilderne til omvendelsen af danerne egentlig fortæller. Vi snakker især om Adam af Bremen, og om hvor svært det er egentlig er at tolke 1000 år gamle skriftlige kilder. Og så tager vi en åbenhjertig diskussion af nutidens store interesse for Odin. Hvad er det egentlig Odin fascinationen handler om og er fortidens hedenske religion overhovedet noget, der har noget positivt at sige os idag?Litteratur:Allan A. Lund (overs.), Adam af Bremens krønike, Højbjerg: Wormianum, 2000.

Vi er nået til afsnit 2 i mini-serien om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalders historie. I denne episode taler jeg med Martin Wangsgaard-Jürgensen, redaktør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet, om hvad den kristne tro egentlig var for en størrelse i perioden 800-1000, hvilken rolle den spillede for karolingerne og hvorledes Kristus blev afbilledet i kunsten. Som lytteren vil opdage, så var kristendommen - og dermed Kristus fremstillingen - noget anderledes, end hvad vi forestiller os i dag.I afsnittet omtaler Martin en række afbildninger af Kristus på korset, og de kan ses på Mægtige Middelalders Facebook side eller på Instagram profil.Litteratur:Shirin Fozi & Gerhard Lutz (eds.), Christ on the Cross: The Boston Crucifix and the Rise of Monumental Wood Sculpture, 970-1200 (Studies in the Visual Cultures of the Middle Ages) (Brepols 2020) Celia Chazelle, The Crucified God in the Carolingian Era: Theology and Art of Christ's Passion (CUP, 2007). Jörn Staecker, Rex regum et dominus dominorum: Die wikingerzeitlichen Kreuz- und Kruzifixanhänger als Ausdruck der Mission in Altdänemark und Schweden (Lund Studies in Medieval Archaeology 23. Stockholm 1999)

"Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne"En ny tv-serie på DR, "Gåden om Odin" stiller spørgsmålstegn ved identiteten af figuren på Jellingestenen. Er det i virkeligheden Odin, og ikke Kristus, vi ser på stenen? Og hvilken betydning har Odin har for Danmark, og hvor stammer han egentlig fra? Værten på Gåden om Odin synes ikke at være i tvivl: Det er Odin vi ser i Jellinge. På Mægtige Middelalder er vi noget kede af den udlægning, og i tre særafsnit tager vi derfor spørgsmålet om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalder under kærlig behandling.I dette første afsnit snakker jeg med Lars Kjær, Northeastern University i London, om de politiske omstændigheder omkring kristningen af Danmark, og om særligt de tyske ottoneres betydning.Lytteren skal også vide, at der nu vil være reklamer midt i afsnittet - såkaldte mid-rollers. De skal hjælpe med at finansiere podcastgrej og lignende. Da det er første afsnit, hvor jeg benytter mid-rollers kan det godt være at der kommer en pause på en 10-15 sekunder efter reklamen. Det skyldes at jeg ikke helt har kørekort til reklameopsætningen endnu, men skriv endelig på Mægtige Middelalders Facebook og Instagram profil eller på maegtigemiddelalder@gmail.com, hvis I oplever problemer :-)N.B. i afsnittet kommer jeg fejlagtigt til at sige, at Harald Klak blev omvendt i 840erne. Det passer naturligvis ikke. Harald Klak blev omvendt i 826.Litteratur:Michael H. Gelting, "The Kingdom of Denmark" in Christianization and the Rise of Christian Monarchy: Scandinavia, Central Europe and Rus' c. 900-1200. Berend, N. (red.). Cambridge: Cambridge University Press, 2007. s. 73-120.Michael H. Gelting, "Poppo's Ordeal: Courtier Bishops and the Success of Christianization at the Turn of the First Millenium" in Viking and Medieval Scandinavia, 6, 2010. s. 101-133.Grabowski, Antoni. The Construction of Ottonian Kingship: Narratives and Myth in Tenth-Century Germany, Amsterdam: Amsterdam University Press, 2018. 

Hellig Nils af Aarhus er ikke særligt kendt udenfor Aarhus. Han er ikke en gang en "rigtig" helgen, og hans helgenlevned er med Hans Olriks ord tegn på "at åndslivet i Danmark efter Valdemarstiden dalede dybt"! Men passer det virkelig? Det undersøger Lars Kjær og jeg i dagens episode. Så lyt med, når vi taler om, hvordan Nils' historie giver nye perspektiver på Valdemarernes historie, og hvordan Nils' lillebrors politiske intriger forhindrede, at Nils blev helgenkåret. Og så afslører vi hvilken forbindelse, der er mellem vellugten fra Hellig Nils' legeme og lugten af Ceres bryggerierne i Aarhus. Lyt med her: (bemærk, Mægtige Middelalder har skiftet podcast udbyder. Hvis I oplever problemer er I meget velkomne til at kontakte mig på Facebook https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder Instagram https://www.instagram.com/maegtige_middelalder eller på e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com )Litteratur:Hans OIrik, Danske helgeners levned  København, 1893-94, S. 291-316Helge Paludan, 'Skt. Clemens og Hellig Niels. Fromhedsliv og politik i Århus stift omkring 1190', in Kongemagt og samfund i middelalderen. Festskrift til Erik Ulsig på 60-årsagen 13.2, red. P. Enemark et al. (Arusia-historiske skrifter 6), 41-53.Svend Clausen, 'Hellighed og magtspil. Helgenkåringens vanskeligheder i Danmark efter 1234', Historisk Tidsskrift 109 (2009), 305-36.

I perioden 1460-75 udkæmpede Rosenkrantz-slægten og Lage Brok Danmarkshistoriens mest kendte fejde. Denne fejde handlede måske nok om ret til jord og magt over bønder i Østjylland, men den handlede også i lige så høj grad om danske adelslægters magt og om Kong Christian I's forsøg på at spille dem ud mod hinanden. Dagens gæst er Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet, og i denne  episode tager han os på en særdeles grundig tour gennem danske fejder og adelskultur i 1400-tallet.Litteratur: Konrad Barner, Familien Rosenkrantz's Historie. I. Fra de ældste Tider til Begyndelsen af det 16de Aarhundrede (1874). (diplomerne fra 10 nov. 1460 og 27. aug. 1464)Netterstrøm, Jeppe Büchert og Bjørn Poulsen (eds.), Feud in Medieval and Early Modern Europe, Aarhus University Press, 2007.Bøgh, Anders og Jeppe Büchert Netterstrøm: ”Biskop Jens Iversen Lange og hans tre røde roser”, red. Søren Bitsch Christensen og Nina Javette Koefoed: Århus i Verden (2006), s. 13-30 Netterstrøm, Jeppe Büchert: ”Biskop, borgerskab og adel – magtkampe og vold i 1400-tallets Århus”, Århus Stifts Årbøger, 93 (2010), s. 33-47 Netterstrøm, Jeppe Büchert: Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475 (2012).https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Hvem myrdede kong  Erik  d. 5 Klipping? Det får vi nok aldrig svar på, men her kommer nogle kvalificerede gæt på denne, den mest berømte af dansk middelalders  true crime stories. For det har jeres vært nemlig skrevet en lille bog  om ved navn Det sidste kongemord - 1286. Derfor er rollerne i podcasten byttet om for denne gang er værten Lars Kjær, og Thomas Heebøll-Holm er gæsten, der fortæller om sin bog. Så hvis I vil høre mere om mysteriet om mordet på Erik Klipping i Finderup, så lyt med her!Litteratur:- Thomas Heebøll-Holm, Det sidste kongemord  - 1286 (Aarhus Universitetsforlag,  2022).Disclaimer:  Jeg kommer til  at sige, at det er hertugen af Sachsen, der er de danske kongers allierede. Det er en fortalelse. Det er hertugen af Braunschweig.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

Middelalderens rummer masser af mystiske og forunderlige ritualer, og påske-ritualet Depositio Christi er et af dem. Ritualet er morbidt, men hvad er det, og hvad har det at gøre med en menneskestørrelse Kristus-figur fra senmiddelalderens Kerteminde? Det vil dagens gæst, Martin Wangsgaard-Jürgensen - redaktør på Danmarks Kirker - hjælpe os med at forstå. Så tune in, og find ud af, hvad Depositio Christi er, hvad det fortæller om et centralt ritual i påsken. og hvorfor det ikke skal betragtes som et skuespil.Litteratur:- Martin Wangsgaard-Jürgensen, 'Deposition Crucis in Medieval Scandinavia: Sculptures and Written Sources', under udgivelse.- Ulla Haastrup, ’Medieval Props in Liturgical Drama’, Hafnia: Copenhagen Papers in the History of Art, vol. 11 (1987), ss. 133-70.- E. K. Chambers, The Mediaeval Stage (London: Oxford University Press, 1903), 2 vols.; Karl Young, The Drama of the Medieval Church (Oxford: Clarendon Press, 1933), 2 vols.Vilhelm af Æbelholt vita (helgenlevned) findes i: Olrik,  Hans Danske helgeners levned i oversættelse, København, 1894. https://archive.org/details/danskehelgeners00overgooghttps://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelaldere-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com