Mægtige Middelalder

3 november 2025 afholdt vi et symposium til ære for Brian Patrick McGuire med titlen "Helgenkulten i Norden. Liv og efterliv". Vi har optaget to af foredragene, hhv. Martin Wangsgaard-Jürgensens om valfart og Vilhelm af Æbelholt og Thomas Heebøll-Holms om Erik Plovpennings fama sanctitatis. Så lyt med når vi taler om Danmarks ofte oversete helgener.På podcastens sociale medier kan man se billeder fra symposiet.

Meget trofaste lyttere vil måske huske at en af de første til at gæste podcasten var Helle Vogt, professor i retshistorie på Københavns Universitet. Dengang fortalte Helle om et projekt, hun netop havde påbegyndt: en nyoversættelse af de danske stadsretter og et studie af de danske byer i middelalderen. Nu nærmer projektet sig sin fuldbyrdelse, og nu har vi ikke blot Helle med til at fortælle om dets resultater. Vi har også en anden gammel kending med - Bjørn Poulsen, professor emeritus på Aarhus Universitet. Så lyt med, når Helle og Bjørn tager os med på en tur gennem Danmarks stadsretter og byer i 1200-tallet.Et par kilder til Københavns oprør:1294 Biskop Jens af Roskilde giver love mellem bispen af Roskilde og Københavns borgere (Københavns stadsret). https://tekstnet.dk/books/dipdan/1294/dd_12940129001/1296 Københavns borgerskab erklærer efter at have været i aabent oprør imod Roskildebispen, at det for fremtiden vil bevare troskaben mod bispen, tilskøder ham gildernes ejendomme og gaar ind paa at betale grundskyld af alle ejendomme i byen. https://tekstnet.dk/books/dipdan/1296/dd_12960130001/Litteratur:Helle Vogt og Anders Leegaard Knudsen 1200-tallets danske stadsretter på moderne dansk Gads Forlag, december 2025 https://gad.dk/1200-tallets-danske-stadsretter-paa-moderne-dansk Helle Vogt og Bjørn Poulsen Ret og regulering i 1200-tallets danske byer Gads Forlag, december 2025 https://gad.dk/Ret%20og%20regulering%20i%201200-tallets%20danske%20byer Bjørn Poulsen Torvedag 1422 Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2024.Bjørn Poulsen og Hans Krongaard Kristensen Danmarks byer i middelalderen, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag 2016.

Sommerferie er slut og vi er parat til igen at fordybe os i middelalderen.I slutningen af august begyndte BBC tv-serien ”King and Conqueror” at rulle over skærmen i England, og i Danmark kan man se den på HBO. Den handler om optakten til hertug Vilhelm af Normandiets erobring af England i 1066. Det er desværre en ret dårlig serie, hvis man spørger mig.Men kære lyttere, I skal ikke fortvivle, for dagens gæst, Anders Lundt Hansen, har netop udgivet en aldeles fremragende bog om netop Vilhelm Erobreren med titlen Vilhelm Erobreren - Da Norden mistede England. Så drop serien, læst bogen og lyt til denne podcast ;-)Anders Lundt Hansen, Vilhelm Erobreren - Da Norden mistede England, Lindhardt og Ringhoff, 2025. https://www.lindhardtogringhof.dk/biografier/produkt/vilhelm-erobreren-da-norden-mistede-england

I dette forår har vi på podcasten interesseret os for middelalderen som periode. Hvilket forhold er der mellem antikken og middelalderen? Hvordan benyttes middelalderen i den romantiske litteratur og skal vi simpelthen omdøbe middelalderen til riddertiden? I dette afsnit vil Lars Boje Mortensen og jeg samle lidt op på temaet ved at tale om, hvorvidt termen “middelalder” overhovedet er særligt god til at beskrive perioden 500-1500? Vi tager udgangspunkt i en artikel Lars har skrevet, og vi vender alt muligt fra sprog, litteratur, imperier og trykpresse for bare at nævne nogle af de emner, vi har oppe at vende.NB. Noget nonchalant taler jeg om Investiturstriden og den gregorianske reform uden at angive, hvornår de indtræffer. For Investiturstriden siger vi normalt, at den strækker sig fra 1077-1122 https://lex.dk/Investiturstriden. Den gregorianske reform begynder i 1050erne fremprovokerer Investiturstriden https://da.wikipedia.org/wiki/Den_gregorianske_reform.Mortensen, L. B. (2021). LITTERATURHISTORISK TID: Kan middelalderen afskaffes?. Temp - Tidsskrift for Historie, 11(22), 147–165. Hentet fra https://tidsskrift.dk/temp/article/view/128215

Når vi normalt taler om middelalderen, så handler det typisk om perioden mellem år 500 og år 1500. Men som enhver der interesserer sig for perioden vil vide, så er middelalderen i hvert fald i kulturel øjemed meget mere end det. Middelalderen lever videre i litteraturen, på film og i computerspil. Men hvornår og hvordan opstod denne moderne interesse for fortolkning af middelalderen? Det taler jeg om med Lis Møller, professor i Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Hun er en af forfatterne til bogen, Middelalderismen i dansk romantisk litteratur.Vært: Thomas Heebøll-Holmhttps://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Lis Møller, Andreas Hjort Møller, Lea Grosen Jørgensen, Simona Zetterberg-Nielsen og Berit Kjærulff Middelalderismen i dansk romantisk litteratur. Aarhus, 2023.B. S. Ingemann, Erik Menveds barndom, 1828.

Middelalderen og Antikken står som hinandens modsætninger. Ja, det var faktisk netop med det in mente at italienerne i senmiddelalderen "opfandt" renæssancen netop som antikkens genfødsel og som et opgør med "mellemtiden" - middelalderen. Men er de to perioder virkelig så forskellige? Det taler jeg med Christian Ammitzbøll Thomsen om. Christian er forskningsprofessor i antikkens historie på Nationalmuseet, og så er han bogaktuel med værket "Stemmer fra antikken".https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Christian Ammitzbøll Thomsen Stemmer fra antikken, 2024.

Hvad ved vi egentlig om riddere og ridderturneringer i middelalderens Danmark? Ikke så lidt efter at Hans Bondes bog Den danske riddertid udkom tidligere på året. I denne episode diskutere Hans og værten derfor forskellige aspekter af dansk riddervæsen, f.eks. hvorfor moderne sport har sin oprindelse i ridderturneringerne, og hvilken betydning de havde for udvikling af sportsånd.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Hans Bonde, Den danske riddertid, Aarhus, 2025. • ⁃ Thomas Heebøll-Holm “Priscorum quippe curialum, qui et nunc militari censentur nomine. Riddere i Danmark i 1100-tallet”, Historisk Tidsskrift bind 109(1), 2009. https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56395

Dette afsnit handler om højmiddelalderens vigtigste slag: Slaget ved Bouvines i 1214. Her besejrede den franske kong Filip II Augustus en tysk-engelsk-flamsk hær. Denne sejr blev skelsættende for Europas historie de næste århundreder - også i Danmark. Men det havde betydning for Ingeborgs stilling og liv. Året før havde Filip nemlig pludseligt anerkendt hende som sin legitime hustru og dronning af Frankrig. I dette afsnit knytter vi således bånd mellem krigsførelse i højmiddelalderen, Magna cartas skabelse, Ingeborgs genindsættelse og Valdemar II Sejrs skabelse af et Østersøimperium.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Georges Duby, Le dimanche de Bouvines, Gallimard, 1973.Lars Kjær Valdemar 2. Sejr. Imperiebyggeren Gads Forlag, København, 2024.Bent Havn i ”Mala Francia! Roma!”. Studier i et ægteskabs internationale aspekter 1193 – 1213 med særligt henblik på pavestolens rolle. 2 Bind 3. udgave Terndrup 2019.Catherine Hanley, Louis: The French Prince who invaded England, Yale University Press, 2016.