Share

cover art for Tranekær Slot

Den Hvide Dame

Tranekær Slot

Season 2, Ep. 24

Men værst af alt var det når vi skulle sove. Jeg var som sagt veninde med en af Ahlefeldt-Laurvig døtrene, så jeg overnattede tit på Tranekær Slot.

Ofte vågnede jeg ved at jeg kunne høre tunge skridt ude på gangen, som om nogen var på vej ned af den mod værelset.

Allerede I sagntiden på Langeland taler man om Tranekær slot og Kong Tran. Men vores egne historiebøger daterer slottet helt tilbage til 1160 og måske endda også før.

Fra Valdemar Sejr stormede slottet og samlede Danmark til i dag, er der sket mere på Tranekær end større og mere berømte slotte kan bryste sig af.

Men det er den danske adels ubestridte rockstjerner Ahlefeldt- Laurvig, der sætter trumf på når vi taler uhyggelige, smukke, spændende, vanvittige og utrolige historier.

Velkommen til Tranekær Slot.

More episodes

View all episodes

  • 45. Herlufsholm

    46:48||Ep. 45
    Uhyrets ansigt tog mere og mere form og pludselig åbnede en mund sig hvor der før havde været behåret mavekød og ud af munden lød nu et øredøvende skrig der skar sig gennem natten… Herlufsholm har skrevet sig ind i Danmarkshistorien et utal af gange.Ikke blot når det kommer til det faktum, at det har huset oceaner af landet mest prominente personager på kostskolen, men bestemt også i det store billede.Fra tidernes morgen som et af landets rigeste klostre, til det historiske ”power-par” Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Der er nok at tage fat på og det i særdeleshed når det kommer til Trolle-slægtens mystiske efternavn.Velkommen til Herlufsholm! 
  • 44. Kokkedal Slot

    41:12||Ep. 44
    Søren Franskmand og herremanden brød de gamle kister op og krængede fingerringe, guldkæder og diverse smykker af de rådne lig. Kort sagt, så blev alt af værdi stukket i vadmelssække, ja selv de gamle humle-knopper-ranker som fungerede som leje for de døde, stjal de med.Senere skulle disse humleranker blive brugt på frygteligste vis… Kokkedal Slot er et sandt festfyrværkeri af historier, både af den sandfærdige slags, og de som med tiden er opstået ud af tågerne fra fortidens grusomheder.I dette afsnit skal vi møde den mægtige Erik Banner og høre om hans fantastiske liv. Og samtidig skal vi også møde en anden ejer af Kokkedal, nemlig Karen Galde, som ifølge overleveringerne havde så sød en tand at det kom til at koste hende meget dyrt.Der er, kunne man fristes til at sige, masser af guf i slikposen i dag.Velkommen til Kokkedal Slot.
  • 43. Roskilde kloster

    41:20||Ep. 43
     Bibliotekaren stivnede da hun vendte sig om og fik øje på kvinden i den sorte kjole. Hun tabte bogen hun havde i hånden og løb alt hvad hun kunne henimod trappe. Imens hun løb, kunne hun høre lyden af en taftkjole der kom tættere og tættere på…Roskilde Kloster blev bygget tilbage i 1200tallet af Dominikanerordenen eller sortebrødrene, som de også blev kaldt grundet deres sorte kutter.De blev startskuddet til en fantastisk historie, som har trukket det gamle kloster igennem historien hvor prominente herrefolk har beboet stedet og endelig som et hjem for adelige ugifte kvinder.Der er nok at tage fat på, velkommen til Roskilde Kloster.
  • 42. Edinburgh Castle del 3

    42:33||Ep. 42
    Edinburgh Castle del 3Du går alene ned igennem The Vaults. Du kan se udgangen længere fremme og om lidt er du oppe i lyset igen. Du sætter hastigheden op, for nu er du ved at være bange for at være alene i de mørke gange under Edinburgh. Alt er mørkt, kun udgangens svage lys lader dig vide at du om lidt er blandt andre mennesker og ikke længere alene, for du er da alene, er du ikke?Pludselig synes du at de ikke kun er dine egne skridt du kan høre, så du stopper op for at lytte.Var det lyden af støvler? Du vender dig om og nu mærker og hører du en tung stinkende ånde direkte i ansigtet. Du blinker to gange og så står han foran dig der i mørke – Mr. Boots.Overlæben krænger opad i et vredt smil og så skriger han ”GET OUT!!!”I dette sidste afsnit om Edinburgh skal du bla. høre om Mr. Boots, Bloody Mackenzie og om en helt særlig trofast hund, som vågede over sin døde herre i mange år efter dennes død.Og endelig får du historien om et helt særligt angreb på Edinburgh Castle, som for en gangs skyld ikke kom fra hverken katapulter eller kanoner, nej dette angreb kom fra mørke natteskyer fra oven.Velkommen til Edinburgh Castle.
  • 41. Edinburgh Castle del 2

    54:10||Ep. 41
    … derpå lod bødlen sin økse falde af to omgange, da det første hug efterlod en lille stump der stadig holdt hovedet til kroppen. Efter andet hug holdt bødlen dronningens hoved op foran tilskuerne og råbte – God save the Queen!Hendes ansigt var gråt og så så forvredet at hun ikke var til at kende. Hendes læber bevægede sig op og ned i op mod et kvarter efter hendes død… Denne øjenvidneberetning der beskriver henrettelsen af en helt særlig dronning, samt hele miseren der førte op den, får du i dagens afsnit.Men der er selvfølgelig også blevet gravet i mulden på Edinburgh Castle og den gamle hemmelighedsfulde by hvori den våger.Og ud af mulden vælter det med grufulde historier og sagn der spænder fra hekse, henover skrigende poltergejster, til små grædende spøgelsespiger i de mørke gange under middelalderbyen.Velkommen til Edinburgh Castle del. 2.
  • 40. Edinburgh Castle

    46:44||Ep. 40
    Kongen brød ud i gråd og bønfaldt Chrichton om lade de to drenge gå. ”Det er enten dem eller deres kongelige højhed. Skotland kan ikke huse både en Douglas og en Stuart” svarede Chrichton.De følgende minutter blev der ført en kort retssag på gårdspladsen, som mest af alt var for et syns skyld. Kun anklagere var til stede, men ingen forsvarer. William forsøgte at protestere højlydt og råbe på sine mænd, men de døde væbnere var ikke til megen hjælp som de lå der på Edinburgh Castle kolde brolægning med overskårede halse… Der er over 3000 års historie at gå i gang med på Castle Rock hvor Edinburgh Castle ligger og skuer ud over Skotlands frodige landskab.Siden de første konger og frem til i dag har den gamle borg oplevet lidt af hvert og har været centrum for magten i Skotland.Men de gamle tykke mure byder også på andet end den gængse historie, for når natten falder på, så kommer fortidens spøgelser frem og fortæller om grufulde hændelser.Velkommen til Edinburgh Castle
  • 39. Lerkenfeldt

    51:06||Season 4, Ep. 39
    Den unge kvinde stak piben i munden på kraniet og sagde: "Vil du ryge Hr. Mads?"Alle lo, men pludselig forstummede latteren og med ét var rædslen malet i ansigtet på dem alle, for det afpillede menneskekranium begyndte faktisk at ryge...Lerkenfeldt gods er gammelt som tiden selv og det udmærker sig ved at det i høj grad har tilhørt ikke adelige familier.Således var det ejet af Niels Clemmentsen, en ufri mand som nåede de højeste embeder i kongeriget, men måtte se det hele blive taget fra ham af en misundelig adel i rigsrådet.Velkommen til Lerkenfeldt.
  • 38. Sønderskov

    43:36||Season 4, Ep. 38
    Ladefogeden rettede med dirrende hænder muskedonneren mod kvinden som nærmest svævede hen over gårdspladsen imod ham. Han trykkede på aftrækkeren – ”klik”. Han ladede skydevåbnet endnu en gang og trykkede af mod kvinden, som nu var kommet endnu tættere på den bange mand – ”klik”. I ren panik smed han muskedonneren imod kvinden, som nu ikke længere var at se. Hun var forduftet som dug for solen.Sønderskov Herregård har lagt mure til alt fra hekseprocessor til storsvindlende adelsmænd og i området omkring den gamle bygning, vælter oldtiden op af jorden. Ikke bare som de største guldskatte i Danmarkshistorien, men også genstanden som måske kan ændre selvsamme Danmarkshistorie for altid.Velkommen til Sønderskov Herregård!
  • 37. Bratskov

    48:35||Season 4, Ep. 37
    Hun bøjer sig ned over dig og med isnende kulde, ånder hun dig langsom i ansigtet mens hun stirrer på dig, med sine døde øjne. Du mærker uroen i rummet og vender dig om på den anden side. Men jomfru Katrine følger med. Hun strækker sig bare længere og ånder på dig med sin kulde fra den anden side. De isblå øjne holder et fast blik på dig og hele rummet emmer af kulde og ubehag. Bratskov Herregård i det smukke Nordjylland nær ved Jammerbugten har mange år på bagen, faktisk så mange at man ganske enkelt ikke ved hvor gammelt det er.I over 300 år sad den sammen familie som herrefolk på stedet indtil det i 1500-tallet kom på nye, men velkendte adelsslægters hænder.Herregården har set lidt af hvert og med en historie der indeholder alt lige fra dygtige landmænd, henover driftige bygherrer, til ulykkelige indespærret kvinder med hekseanklager hængende over hovedet, så skriver Bratskov Herregård sig ind i Danmarkshistorien, som en af vores absolutte perler.Velkommen til Bratskov Herrergård.