Share

Den Hvide Dame
Halloween Special
Tyrkerne troede ikke deres egne øjne. På et område på 3 km² stod over 20.000 pæle oprejst med mænd, kvinder og børn spiddet igennem maven, brystet og endetarmen.
Junisolen bagte ned på de rådne lig. Der var kun én, der kunne stå bag et sådant rædselsscenarie – kun én, der kunne rumme al den ondskab: Spidderen.
Vlad Dracul Tepes – Valakiets mørke fyrste.
I denne Halloween-special tager vi dig med på en rejse gennem vampyrmyten – fra den historiske Vlad Tepes d. 3. i 1400-tallets Transsylvanien, til Bram Stokers udødelige roman og videre ind i folkloren om de blodsugende væsner, der tapper deres ofre for liv om natten.
Hvordan blev en kristen fyrste til djævlen selv? Og har vi her i landet også frygtet hugtænder i halsen, når natten faldt på?
Lyt med her i Den Hvide Dames Halloween-special.
More episodes
View all episodes

55. Leap Castle del 1
47:39||Ep. 55Kvinden, der stod ved sengen, var høj. Helt ufattelig høj. Over 2 meter.Hendes røde gevandter dækkede den lange, slanke krop og syntes næsten at pulsere af lys.Under et rødt slør, der hang ned foran hendes ansigt, kunne man i det svage lys fra natlampens glødepære ane et par opspilede, mælkehvide øjne.Gæsten snappede efter vejret og trådte et skridt tilbage ind i gardinet.Kvinden i rødt tog et tilsvarende skridt frem mod gæsten.”Hve… hvem er du?” stammede gæsten frem mellem tænderne, der var begyndt at klapre igen.Kvinden svarede ikke.Hun tog endnu et skridt frem mod ham og hævede langsomt sin højre arm over hovedet. I hånden holdt hun en kniv. Hun var så høj, at knivens spids næsten rørte loftet.Leap Castle i Irland siges at være verdens mest hjemsøgte slot. Og det er ikke uden grund.I sin næsten 900-årige historie har slottet lagt mure til nogle af de mørkeste kapitler i Irlands historie. Her herskede blandt andre den berygtede O’Carroll-klan, der med hård hånd styrede området og blev kendt for blodige magtkampe, forræderi og mord.Men historien om stedet går endnu længere tilbage.Ifølge fortællingerne udførte druider deres mystiske ritualer på jorden, længe før slottets første sten blev lagt.Siden har Leap været vidne til Irlands kampe mod den engelske krone og til landets egne brutale konflikter om tro, ophav og magt.Gennem århundreder har blodet flydt inden for murene.Og måske er det derfor, nogle af dem, der døde her, aldrig helt forlod stedet.Velkommen til Leap Castle i Irland
Store Restrup
35:59|Alle vinduer stod på vid gab, og gardinerne dansede rundt, selvom der ikke var en vind, der rørte sig udenfor. Lyset i stuen var underligt mættet, som om noget eller nogen havde forhindret solen i at nå ind. Men selvom alt dette var urovækkende nok, var det, der skræmte alle tilstedeværende fra vid og sans, det makabre syn, der udspillede sig oppe i kisten hos Iver Rosenkrantz.Store Restrup i det nordlige Himmerland er rig på både historie og rædsler. Den smukke herregård har især huset slægten Gyldenstierne, som gennem tiden har sat deres præg på vores fælles historie.Og når det kommer til det uforklarlige, svigter Store Restrup heller ikke.Velkommen til Store Restrup.
54. Lindenborg
40:45||Ep. 54”Spil! Spil, som gjaldt det jeres liv!” råbte kammerjomfruen.Og hvis man havde krydset vejen mod Aalborg denne augustnat for næsten 340 år siden, ville man ifølge overleveringerne have mødt et sælsomt syn:Fire bryggerheste med en underlig bylt spændt ud imellem sig og fem musikanter med sækkepiber, trommer og trompeter, som gik ved siden af og spillede i et forsøg på at overdøve skrigene fra en kvinde.Lindenborg i Nordjylland har prøvet lidt af hvert gennem sin næsten 700 år lange historie.For siden stedet , måske eller måske ikke, har fungeret som færgegård, har det været raseret af Skipper Clements bondehær, været revet ned og bygget op igen, gået konkurs og genrejst, blot for til sidst at sejre og kunne kalde sig Nordjyllands største gods.Velkommen til Lindenborg.
53. Bornholm del 2
01:01:46||Ep. 53“Der er et øje for meget,” siger den underjordiske og peger på nøglehullet, som gårdejeren kigger ind ad.“Så hug det ud,” siger snedkeren.I samme øjeblik farer en syl gennem nøglehullet. Et skrig lyder fra gårdejeren, der styrter baglæns omkuld og bliver liggende ….nu med kun ét øje.De underjordiske på Bornholm er ikke til at spøge med, men de er langt fra de eneste, man skal tage sig i agt for. For den gamle ø rummer mere af det uforklarlige, end godt er.I dette andet og sidste afsnit om Bornholm kan du også komme med på en rejse ind i tempelriddernes verden, når vi forsøger at finde ud af, hvem de var, hvad de skjulte, og om de havde en forbindelse til de mystiske rundkirker.Velkommen til Bornholm.
52. Hammershus
55:37||Ep. 52Midt på pladsen står brønden, mørk og faretruende åben. Du drages mod den og lægger hænderne mod kanten. Du bøjer dig frem og kigger ned, men ser kun mørke. Et øjeblik står du bare og lytter. Først ingenting. Men så hører du det: lyden af spædbørn, der græder langt nede fra dybet..Bornholm er rig på det meste, når det kommer til skønhed, historie og dystre fortællinger, og midt i alt det ligger ruinerne af Hammershus. Som et råt ekko fra fortiden står den gamle borg og venter på at gå i gang med sin fortælling.Velkommen til Hammershus.
50. Selsø
49:39||Ep. 50Afsnit nr. 50!I dag fejrer vi et lille jubilæum og det gør vi på Selsø. Stedet har sine rødder tilbage i 1100-tallet og er rig på både drabelig Danmarkshistorie og morderiske hvide damer. Velkommen til Selsø.
49. Trøjborg slotsruin
43:46||Ep. 49I mørket foran voldgraven toner en høj skygge frem. Den bevæger sig langsomt hen imod dig og i hånden holder den noget der skinner svagt i det sparsomme månelys. En kæde.Trøjborg gik fra en overdådig renæssanceborg for Danmarks mest indflydelsesrige adelsfamilie, til i dag at stå som en sørgelig ruin i det smukke Sønderjylland. Hvad gik galt? Og hvem er den hvileløs ånd der om natten går rundt og måler den gamle borgs jorde?Få svaret og hele historien her når vi besøger Trøjborg slotsruin.
48. Koldinghus
52:14||Ep. 48Kongen sank en klump og genvandt en vis form for fatning da han så fra brevet og op på sekretæren.”Lad mig gætte, hun trygler mig om at komme til Koldinghus og folde mine hænder i bøn sammen med hende inden Guds vrede udsletter mig og mit hof? ”Sekretæren slog blikket ned og rømmede sig.”Ja eders nåde, det skriver enkedronningen bestemt… også…””Også? Hvad skriver hun da mere?”De to mænd så på hinanden i den aftagende eftermiddagssol, der nu som et varsel kastede deforme skygger over deres ansigter.”Hun skriver at hun har korresponderet med den svenske konge om en mulig fred de to riger imellem” Hvis du forestiller dig en pensioneret bokser, som i sin lange karriere har taget imod en del tæv, så har du mange måder et perfekt billede af Koldinghus.Danmarks engang vigtigste forsvarsværk mod syd har ligger på en slotsbanke i Kolding i over 750 år, klar til kamp.Det siger sig selv at stedet er rigt på historiske personer og epoker, der alle har været med til at forme den Danmarkshistorie, som vi alle er en del af.Og så spøger det naturligvis også på Erik Klippings gamle borg, min sjæl hvad vil du mere?Velkommen til Koldinghus!