Mægtige Middelalder

I dette afsnit taler vi, om hvordan kongerne og fyrsterne reagerede på borgherrer og riddere som Geraud og Fredol. Hvordan genvinder man magten fra væbnede folk med borge, krigere og men en opfattelse af at have nærmest kongelige rettigheder i lokalområdet? Det spørgsmål vender vi i podcasten, og vi kommer også omkrig slagenee ved Lechfeld (955), Hastings (1066), Bouvines (1214) og så en lille, men ikke helt ubetydelig batalje 10-15 km fra Paris ved borgen Gournay.Litteratur:Suger "The Deeds of Louis the Fat", Richard C. Cusimano & John Moorfield, eds. & trans. (Washington, 1992)Le Goff, Jacques & Jean-Claude Schmitt (reds.) Dictionnaire raisonné de l’Occident médiéval (Paris, 1999)Gauvard, Claude, Alain de Libera & Michel Zink (reds.) Dictionnaire du Moyen Âge (Paris, 2002)Mazel, Florian (red.) Nouvelle histoire du Moyen Âge (Paris, 2021)

I dette afsnit behandler vi feudalismens udvikling i perioden 900-1100. Karolingerriget er brudt sammen, og i den traditionelle historieforskning hedder det sig, at dette rige blev afløst af et anarki præget af riddere og vilkårlig voldsanvendelse. Men passer det? Hvor voldelig var middelalderen faktisk? Og hvilken rolle spiller såvel opsplitningen af karolingerriget som kristendommen i udviklingen af ridderen, som vi kender ham i dag? Det er nogle af de mange spørgsmål, vi vender i dette afsnit.Litteratur:Barthélemy, Dominique. Chevaliers et miracles. La violence et le sacré dans la société féodale (Paris, 2004)Le Goff, Jacques & Jean-Claude Schmitt (reds.) Dictionnaire raisonné de l’Occident médiéval (Paris, 1999)Gauvard, Claude, Alain de Libera & Michel Zink (reds.) Dictionnaire du Moyen Âge (Paris, 2002)Mazel, Florian (red.) Nouvelle histoire du Moyen Âge (Paris, 2021)

Denne gang undersøger vi feudalismens rødder i karolingerriget ca. 750-888. Dette rige strakte sig fra Atlanterhavet til Østreuropa og fra Danmarks grænse til Rom. Dets hersker var i store dele af perioden Karl den Store, men hvorfor udviklede feudalismen sig i netop dette imperium, og hvorfor var beredne mænd særligt vigtige for dets ekspansion? Det og andre spørgsmål vil vi behandle i dette afsnit.Litteratur:Le Goff, Jacques & Jean-Claude Schmitt (reds.) Dictionnaire raisonné de l’Occident médiéval (Paris, 1999)Gauvard, Claude, Alain de Libera & Michel Zink (reds.) Dictionnaire du Moyen Âge (Paris, 2002)Mazel, Florian (red.) Nouvelle histoire du Moyen Âge (Paris, 2021)

Som noget nyt starter vi nu en miniserie, der kommer til at løbe sommeren over. Vi skal tale om feudalisme, og grunden hertil er, at denne mini-serie ikke blot skal tjene til generel oplysning; den skal også bruges til at hjælpe vores historie studerende på SDU. I denne serie skal min studentermedhjælper på Fama projektet, Sebastian Kirkgaard Nielsen være interviewer, og han skal stille mig spørgsmål, der er forhåbentlig er i øjenhøjde med en studerendes viden. Konkret vil vi i denne første episode snakke om begrebet 'feudalisme'. Hvad betyder det, og hvorfor har vi det overhovedet.N.B. Susan Reynolds er englænder, ikke amerikaner.Litteratur:Le Goff, Jacques & Jean-Claude Schmitt (reds.) Dictionnaire raisonné de l’Occident médiéval (Paris, 1999)Gauvard, Claude, Alain de Libera & Michel Zink (reds.) Dictionnaire du Moyen Âge (Paris, 2002)Susan Reynolds, Fiefs and Vassals: The Medieval Evidence Reinterpreted (Oxford, 1994)Mazel, Florian (red.) Nouvelle histoire du Moyen Âge (Paris, 2021)

Biografien. Den måske mest folkekære af alle historiske genrer. Men kan man overhovedet skrive sådan én om middelaldermennesker, så den holder sig indenfor historievidenskabens regler? Er en videnskabelig tilgang simpelthen kedelig? Det er bl.a. spørgsmål som disse, jeg og min gæst, Lars Kjær, stiller os i dette afsnit.N.B. Vi eksperimenterer fortsat med mikrofoner, og det er desværre ikke gået helt så godt i dette afsnit. Men da vi synes, diskussionen var godt, så har vi valgt at udgive den alligevel. Bær over med os :-)

I denne episode dykker vi ned i den fascinerende verden af middelaldermanuskripter med særligt fokus på to enestående værker, der opbevares på Det Kongelige Bibliotek i København. Det er ene er en nyerhvervelse, et fragment af den danske filosof Bo af Dacias filosofiske traktat De modis signifandi, som dagens gæst har skaffet til KB.Det andet er det ældste og eneste bevarede manuskript af den franske ridder Robert de Claris’ beretning om erobringen af Konstantinopel i 1204 – en af de få øjenvidneberetninger af krig i middelalderen. Dette unikke håndskrift befinder sig i København.For at belyse disse skatte og deres historiske og kulturelle kontekst har vi inviteret Tue Søvsø, der er forsker og kurator ved Specialsamlingen på Det Kongelige Bibliotek (KB).N.B. afsnittet er optaget med nye mikrofoner, som vi ikke helt har kørekort til endnu, men vi håber, at I kan leve med den ekstra støj.Links til manuskripter:Boethius de Dacia De modis significandi https://digitalesamlinger.kb.dk/manus/vmanus/2011/dec/ha/object885514/da/Robert de Clari La conquête de Constantinople https://digitalesamlinger.kb.dk/manus/vmanus/2011/dec/ha/object76701/da/ (den findes også i en dansk oversættelse sammen med Geoffroi de Villhardouins beretning her: Langballe, P. E. (overs.) Konstantinopels erobring København, 1931.)Det Kongelige Biblioteks håndsskriftsamling https://digitalesamlinger.kb.dk