Sæson 2 af Stefanie lever

For syv år siden var Stefanie Reppien 24 år. Hun var sulten på verden, spontan og festede med knaldrød læbestift på. Men få uger inden hun skulle flytte til Paris for at gå på sit drømmestudie, blev hun kørt ned på cykel, da hun kørte over Langebro i København. Siden den dag har Stefanie været hjerneskadet og bevidstløs.&nbsp; Den historie fortalte journalist Helle Fuusager for cirka et år siden på Zetland med serien Stefanie lever – en serie om livet og døden og om det vakuum, der findes midt imellem de to, og om hendes fars og brors tanker og uenigheder om Stefanies liv som bevidstløs.&nbsp; Nu fortæller vi næste kapitel. For hvornår er det bedre at dø end at leve? <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/enomugen" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er</a>

Afsnit 1: “Jeg kan sgu da ikke sulte min egen datter ihjel?”

“Jeg hører bedre til dernede, end jeg gør herhjemme.”

Siden krigen brød ud i Ukraine for snart fire år siden, har vi talt om, hvordan vi i Danmark kan og bør bidrage til ukrainernes kamp mod Rusland med penge og våben. Men der er også en anden form for bidrag, som vi taler mindre om: det ukendte antal danskere — mange af dem veteraner fra Danmarks tidligere krige — som frivilligt vælger at rejse ned og kæmpe i et andet land. I vores nye serie Med egne ord har vi i denne historie givet mikrofonen til en af de soldater. Så hvad får en dansk mand til at sætte livet på spil i Ukraine? <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/enomugen" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er</a>

Hvordan blev en dansk mand frontsoldat i Ukraine?

Kulturåret 2025 forklaret

Johanna Kinnock har arbejdet på Zetland i nøjagtigt to en halv lønsedler og på den tid dækket nogle af efterårets største kulturhistorier: Rosalias album, Radioheads længeventede turné, konspirationsfilmen Bugonia.&nbsp; Men nu, hvor året går på hæld, er hun begyndt at tænke over, hvad hun egentlig havde dækket, hvis hun havde været på Zetland hele året. Hvilke historier ville hun have fortalt? Hvad var det for nogle store kulturøjeblikke, der definerede 2025 egentlig? Sådan nogle, der sprættede kulturen op og syede den sammen på ny? Havde vi et “Brat”-moment i 2025?&nbsp; <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/enomugen" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er</a>

“Kulturen er død,” sagde vi og tog til vores livs livekoncert

Hvordan religion blev computer

“Jesus blev født af en jomfruelig mor,” sagde den populære amerikanske podcastvært Joe Rogan for ikke så længe siden i sin podcast The Joe Rogan Experience og fortsatte: “Hvad er mere jomfrueligt end en computer?” Jep. Hvis Jesus en dag kommer tilbage, sagde Rogan, ville det så ikke efterhånden være mest oplagt, at han kommer tilbage ikke som et menneske af kød og blod, men som kunstig intelligens?&nbsp; Når først man kigger efter, ser man Jesus-fortællinger overalt i AI-verdenen – og faktisk findes der allerede en chatbot-version af Jesus. I et nyt afsnit af Alt er computer skriver Line Sand med ham. <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/enomugen" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er</a>

Mens jeg chattede med Jesus, kom der en reklame for en bank

En kollektiv bedøvelse har lammet os alle.

Der findes et syndrom, vi allesammen nok lider af. ⁠⁠Late night procrastination syndrome, hedder det. Kort sagt betyder det, at man udsætter sin nødvendige søvn for at belønne sig selv med noget convenient: Netflix, ostepops, et kvarter ekstra på Instagram. Vi lever i en convenience-tidsalder og techgiganterne, streamingtjenesterne og snackproducenterne lukrerer alle på vores manglende impulskontrol. Så øh … Måske skulle vi gøre noget ved dét?⁠ <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/enomugen" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er</a>

Jeg vil så gerne redde verden, men først skal jeg lige se Netflix. 

Så her begynder min jagt på (mindst) 15.315 kvadratmeter natur

I sommer sad vores undersøgende klima- og naturjournalist Clara Grunnet på et tidspunkt på en bænk på Folkemødet over for chefredaktør Lea Korsgaard, da hun pludselig besluttede sig for at pitche en idé, hun havde gået og gumlet på et stykke tid. I stedet for bare at fortælle om klima og natur ville Clara gøre noget sammen med Zetlands medlemmer, sagde hun. Hun ville købe et stykke landbrugsjord og lave det om til vild natur og lave journalistik om det hele imens – fra start til slut. Så her begynder Claras hæsblæsende, besværlige, sprudlende og altopslugende forsøg på at købe 15.315 kvadratmeter jord. <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/enomugen" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er</a>

Zetlands medlemmer satte mig til at købe jord

I Strasbourg stillede et flertal af lande sig bag Danmarks udlændingepolitik. Uhørt for bare få år siden.

“Vi lever allesammen i&nbsp;Mette Frederiksens Europa. Vi ved det bare ikke endnu.”&nbsp;Sådan lød ordene tidligere på ugen i den europæiske avis Politico, da de kårede den danske statsminister som&nbsp;den næstmest magtfulde person i Europa. Kun overgået af den amerikanske præsident, Donald Trump.&nbsp; <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/enomugen" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Bliv medlem af Zetland for bare en 50'er</a> Mens Socialdemokratiet herhjemme lige for tiden lider&nbsp;det ene nederlag efter det andet, og partisoldater fra baglandet pludselig højlydt spørger hinanden, om Mette Frederiksen egentlig er den rette formand, udspiller der sig nemlig en helt anden historie for partiet ude i verden.&nbsp; I Europa går de danske socialdemokrater lige nu deres sejrsgang. Sammen med den italienske premierminister, Giorgia Meloni, har Mette Frederiksen fået godt 20 landes opbakning til et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som hun mener står i vejen for en strammere udlændingepolitik. Zetlands politiske journalist Mahamad-Bakher Sabah rejste til Strasbourg for at mødes med den socialdemokratiske udlændingeminister, Rasmus Stoklund. Han spurgte ham, hvad der venter forude – og&nbsp;om succesen i Europa måske også rummer en del af forklaringen på krisen herhjemme.&nbsp;

S for Stoklund, Socialdemokratiet og stramninger.

Men de tror, at blandingen af diplomati og business virker

Forleden dukkede der en helt særlig karakter op i det storpolitiske spil om fred i Ukraine: Jared Kushner. Donald Trumps svigersøn, tæskerig investor og businessman med stort B. Over for Vladimir Putin sad den drengede mand med det uskyldige udtryk som en påmindelse om, at det globale diplomati er ved at blive vendt på hovedet. Gamle diplomater bliver erstattet, særlige udsendinge indsættes i stedet, og de har en særlig tilgang: Business først, derefter fred. Men hvad nu, hvis det virker? <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/podcast" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner. </a>

Okay, så USA vil tjene penge på at skabe fred i Ukraine

Ingen fortalte, at de oprindelige forældre fulgte med

Stine sidder på et gulv og stabler klodser med et barn. Stine er barnets mor, men det var hun ikke, da det blev født. Barnet er nemlig blevet bortadopteret med tvang, statens nok mest indgribende beslutning i vores liv. Det er et barn, der havde brug for hjælp, og Stine trådte til. Hun er ved at lære barnet at kende. Der er brug for ro. Men barnets biologiske forældre har ikke lyst til at give slip på barnet. De vil se barnet igen. De vil kramme det. Og hvad er så bedst for barnet? <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/podcast" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner. </a>

Afsnit 1: Stine stod klar, da staten bad hende adoptere

Dybde og overblik

Zetland er en anderledes avis, som du også kan lytte til. <a href="https://www.zetland.dk/kampagne/podcast" rel="noopener noreferrer" target="_blank">Prøv Zetland i to måneder for 50 kroner</a>

Zetland

Social Media

Follow