Latest episode

Hvor er Khadije?
23:41|"Skat. Er sendt til Irak nu. Hjælp plz."Sådan skriver 17-årige Khadije til sin veninde på Snapchat. Hun er dansk statsborger, født og opvokset i Odense. Nu er hun i det sydlige Irak, og hun har fået at vide, at hun skal blive der."Der kommer nogle og henter mig, ik’?" Det er hendes første nødråb, men ikke det sidste. Politiet sætter alt ind for at få hende hjem. Alligevel forsvinder Khadije igen.Hvad er der sket med hende? Det spørgsmål har journalist Mathias Mencke ikke kunnet slippe. I Zetlands nye undersøgende serie følger han og Clara Grunnet sporene ind i en skyggeside af Danmark, som du måske ikke kender. Her skal unge piger vælge mellem deres familie og retten til selv at bestemme over deres liv.Vi vil ikke afsløre for meget. Men Khadijes historie ender i en principiel retssag, og den kan få betydning for langt flere end hende.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
More episodes
View all episodes

Lær, hvordan du bruger din opmærksomhed på det, der tæller
24:49|Den ligger der bare. Med skærmen nedad. Du vil egentlig gerne læse, lytte eller bare tænke en tanke til ende. Så vibrerer den. Eller også gør den ikke, og du tjekker alligevel. Risikoen for, at du afbryder det, du er i gang med, stiger med 50 procent, bare fordi telefonen er i rummet. Og du er ikke alene om at miste fokus. Mange af Zetlands medlemmer har skrevet til os, fordi de gerne vil have deres opmærksomhed tilbage.Så i dag får du en guide til fordybelse. Med hjælp fra en stillekupé og Stephen King. For i gennemsnit kan vi kun koncentrere os i 47 sekunder ad gangen. Hvordan pokker er vi havnet der?Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Helles egne aborter afslørede en magtkamp i toppen af sundhedsvæsnet
26:38|Da journalist Helle Fuusager selv mistede sin graviditet på Herlev Hospital, fik hun en pjece med hjem. Den beskriver en sorgproces, hvor man både kan gå i chok, føle skyld, ensomhed og depression.Havde hun i stedet været patient hos overlæge og professor Øjvind Lidegaard på Rigshospitalet, ville ordet "tab" slet ikke have stået i papirerne. Øjvind Lidegaard mener, ufrivillige aborter er naturens måde at frasortere syge fostre på, og han nægter at kalde det en tragedie eller en sorg. Spørgsmålet om, hvordan man forholder sig til et fosterhjerte, der stopper med at slå, har delt det danske sundhedsvæsen i to lejre. Og den uenighed rammer tusindvis af patienter hvert år. En af dem er journalist Helle Fuusager.Derfor begynder hendes nye serie, Uden hjertelyd, også hos hende selv med historien om hendes egne graviditetstab. Serien undersøger en ideologisk uenighed i vores sundhedssystem, der er så dyb, at den har ført til alvorlige beskyldninger, klager og advarsler.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Er Hvepseredden fløjet for tæt på sladdersolen?
21:37|Kort før den her historie skulle udkomme, hørte journalist Johanna Kinnock et rygte, der skulle ændre den drastisk. Et rigtig juicy rygte om to kvinder, der lever af at sprede rygter.Det gør de i en podcast med mere end 30.000 lyttere om ugen. Hvepsereden, hedder den. Den bliver lavet af Fie Nygaard og Laura Krebs, som hver uge viderebringer sladder om kendte danskere – om affærer, kroppe og hemmelige børn. Rygterne kommer fra Reddit og venners venner og bliver ikke tjekket.Hvepsereden har et større publikum end mange etablerede medier, men ingen af de forpligtelser, der følger med at være et medie. I hvert fald ikke endnu. Men fra januar i det nye år skal en ny medieombudsmand kunne rejse sager mod “alternative medieaktører” som Hvepsereden, der bringer ubekræftede rygter. Så hvor længe endnu tør Hvepsereden sladre? Johanna Kinnock mødtes med de to kvinder for at stille dem det spørgsmål og for at snakke med dem om, hvilken rolle sladder egentlig kan, må og bør spille i et samfund. Men undervejs i interviewet opdagede hun, at de to kvinder var uenige om en hel del af svarene.Og kort efter hørte hun et rygte om, at Hvepseredens fremtid måske er afgjort, længe før medieombudsmanden når at blande sig.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Vi siger, at skønhed er overfladisk
34:01|Lille spejl på væggen der, hvem er den skønneste i landet her?Vi tror, spørgsmålet er tåbeligt. Skønhed er jo overfladisk, siger vi. Men spejlet lyver ikke: Smukke mennesker tjener flere penge, låner lettere i banken, får kortere fængselsstraffe og vinder oftere valg.Lige siden Platon gjorde skønhed til filosofi i det antikke Grækenland, har skønheden løbet som en sitrende nerve gennem vores civilisation. Og alligevel bliver vi ved med at kalde det skønne for ligegyldigt.Da Mette Frederiksen for nylig afviste en uopfordret plastikkirurg på Instagram, blev hun hyldet for at være fuldkommen ligeglad med en plet på næsen. Men ifølge forfatter og journalist Marie Carsten Pedersen beviste opslaget også det modsatte. Nemlig at skønhed betyder så meget, at selv et forsøg på at afvise dens betydning bliver en verdensnyhed.Det spørgsmål – hvad spejlet egentlig viser os – har Marie Carsten Pedersen brugt det seneste år på at undersøge. Essayet er det første af tre i anledning af Marie Carsten Pedersens nye bog, Smukke dig – en sand fortælling om skønhedens myter og magt.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Sådan delte Danmark sig i to
22:16|Velfærdsstaten lover lige muligheder. Men gælder det, uanset hvor man bor? I Lolland Kommune er det efterhånden ret klart, at løftet i hvert fald er blevet sværere at holde.Din velfærd afgøres af én ting: den kommune, du bor i. Og landets 98 kommuner er blevet så forskellige, at de knap kan sammenlignes.I byerne lever folk længere. De tjener mere. De har hospitalet, skolen og bussen lige om hjørnet. På landet er folk oftere syge og oftere på overførselsindkomst – og må klare sig med færre velfærdsydelser, der ligger længere væk.Journalist Emil Rosengreen har taget til Lolland for at finde ud af, hvordan vi endte her. I Zetlands miniserie 4900 Happiness undersøger han, hvad et helt lokalsamfund mister, når sikkerhedsnettet forsvinder på få uger.Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
Når vi skriver, lærer vi at tænke
20:17|Har du skrevet en tale til din bedste vens bryllup? Omskrevet den samme sms 20 gange, før du turde trykke send? Skrevet dagbog sent om natten, selvom ingen andre skulle læse den?Så ved du allerede noget om, hvad der er på spil, når vi begynder at udlicitere skrivningen til en maskine.For hvad betyder det for os – på det dybeste plan – hvis vi holder op med at skrive sammenhængende tekster? Og lige så vigtigt: Hvad betyder det, hvis de tekster, vi læser eller lytter til, ikke længere er skrevet af mennesker?Skriften er tænkningens teknologi. Når vi holder op med at skrive ud fra et blankt stykke papir eller en tom skærm, risikerer vi at miste mere end evnen til at skrive. Vi risikerer at miste evnen til at tænke – den evne, der opstår, når vi famler, fejler og finder frem til det, vi egentlig vil sige.Den tanke kunne vores chefredaktør Lea Korsgaard ikke lægge fra sig. I ugens historie skriver hun om, hvorfor skrivning er slidsomt, ensomt og dybt nødvendigt. Det er sliddet, der gør ordene ægte.Allerede over 10.000 har lyttet til eller læst historien, som er startskuddet til Zetlands årlige ambassadørkampagne, hvor vi i år vil gå til kamp for alt det, der er ægte. Det er ikke en kamp mod teknologien, men en kamp for alt det, der ikke må forsvinde med den. Få to måneders medlemskab for en 50'er her.
