What's Left?

Kansler Angela Merkel og hendes konservative parti CDU har siddet tungt på magten de sidste 16 år. Men ved valget den 26. september 2021 blev det tyske socialdemokrati SPD det største parti med knap 26 % af stemmerne. Nu tyder meget på, at Tyskland snart får en socialdemokratisk kansler igen, nemlig Olaf Scholz. Det kan blive startskuddet på en ny æra i et post-corona Europa, hvor en progressiv finans- og klimapolitik kan udfolde sige. Men det er ikke givet. Podcasten er optaget, mens de svære koalitionsforhandlinger om en ny regering stadig er i gang. Men meget tyder på, at det ender med en SPD-ledet regering sammen med De Grønne og det neo-liberale parti FDP. Hvordan vil Olaf Scholz skabe bro mellem de vidt forskellige synspunkter? What’s Left efter valget for de tyske socialdemokrater spørger Niels Fuglsang sin kollega i Europa-Parlamentet Delara Burkhardt fra SPD. In this podcast episode, Niels Fuglsang, Danish MEP and member of the social democratic group, interviews German MEP Delara Burkhardt on the outcome of the German election and the way forward for the Social Democrats in Germany. For any comments and ideas, please check https://www.facebook.com/FuglsangEP19 or reach out to niels.fuglsang@ep.europa.eu.

Efter finanskrisen i 2008 hærgede sparepolitikken og samtidig fortsatte ræset mod bunden med lavere selskabsskatter i hele Europa. I denne episode af What's Left? spørger Niels Fuglsang den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz, om der er et alternativ til sparepolitikken, og om ræset mod bunden kan stoppes. Niels Fuglsang samler også op på de tidligere afsnit og kommer med sit bud på, hvad der er vejen frem for de europæiske socialdemokrater.In this podcast episode, Niels Fuglsang, Danish MEP and member of the social democratic group, interviews the Nobel prize winning economist Joseph Stiglitz on the way forward for European social democratism. For any comments and ideas, please check https://www.facebook.com/FuglsangEP19 or reach out to niels.fuglsang@ep.europa.eu.

I 2017 fik de franske socialdemokrater det værste resultat nogensinde. Forud var ellers gået fem år med den socialistiske præsident Francois Hollande, der var gået til valg på et progressivt program: Han ville bekæmpe uligheden, beskatte de rigeste og regulere finanssektoren. Men i stedet lavede han neoliberale reformer. Næste år skal Frankrig til valg igen. Og det ser ikke mere lovende ud for det kommende valg, der skal holdes i foråret 2022. I de aktuelle meningsmålinger ligger de franske socialister og roder rundt med omkring 10 procent vælgeropbakning. What’s Left for de franske socialdemokrater, spørger jeg min kollega her i Europa-Parlamentet, Sylvie Guillaume.

I 90'erne fornyede den daværende socialdemokratiske leder i Storbritannien Tony Blair sit parti Labour med den såkaldt "tredje vej". Men siden har de britiske socialdemokrater haft svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på. Blairs efterfølger Gordon Brown tabte valget i 2010, og siden har det konservative parti siddet på magten i Storbritannien. Ved det seneste valg i 2019, i efterdønningerne af Brexit, fik Labour sit største valgnederlag siden 1935. What's left for Labour? Det spørgsmål stiller jeg min nu tidligere kollega her i Europa-Parlamentet, Richard Corbett.

I Italien har farverige personligheder som Silvio Berlusconi i mange år sat deres præg på italiensk politik og efterladt sig et kaotisk partilandskab. Gennem de sidste 30 år har Italien haft 13 forskellige premierministre og 20 forskellige regeringer. Det er næsten det dobbelte af Danmark. I 2014 fik de italienske socialdemokrater i Partito Democratico 40 procent af stemmerne og blev det klart største parti i det italienske parlament. I 2018 kunne partiet til gengæld kun mønstre knap 19 procent i vælgeropbakning. What’s left for de italienske socialdemokrater? Det spørger jeg min kollega i Europa-Parlamentet, Brando Benifei, om.

I Sverige håndterede de flygtningekrisen anderledes end i Danmark. De bød alle flygtninge velkommen. Det er også her, at Greta Thunberg startede sin skolestrejke og skabte en global klimabevægelse. Sverige er på mange måder et socialdemokratisk klippeland. Frem til midten af 1990’erne har de svenske socialdemokrater kunne mønstre en vælgeropbakning på op til 45 % og har haft regeringsmagten næsten uafbrudt siden. Men noget tyder på, at den socialdemokratiske dominans slår sprækker. Siden starten af 00’erne er vælgeropbakningen faldet markant. I fjerde afsnit spørger jeg min kollega Heléne Fritzon fra Sverige, om hvordan de svenske socialdemokraterne griber de nye dagsordener an. Afsnittet er optaget, før Stefan Löfven blev væltet ved mistillidsvotum i juni 2021.

Margaret Thatcher er kendt for at sige: "There is no alternative": Der er ikke noget alternativ til markedsøkonomien. Men efter finanskrisen i 2008 viste de portugisiske socialdemokrater, at der er et alternativ. I 2015 udfordrede de den gængse økonomiske tankegang i Europa om, at vi skulle spare os ud af krisen. I stedet hævede de lønningerne og fik sænket arbejdsløsheden.I tredje afsnit spørger jeg min kollega Pedro Marques fa Portugal, hvad de europæiske socialdemokrater kan lære af portugisernes vej ud af krisen.

I første afsnit af podcasten What's Left? besøger Niels Fuglsang den gamle socialdemokratiske formand, tidligere medlem af Europa-Parlamentet og ikke mindst tidligere statsminister, Poul Nyrup Rasmussen.