Share

cover art for 99. EKSPERTEN: Klimapsykolog Solveig Roepstorff om hvordan vi balancerer frygt og ansvar i forhold til verdens klimakrise

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

99. EKSPERTEN: Klimapsykolog Solveig Roepstorff om hvordan vi balancerer frygt og ansvar i forhold til verdens klimakrise

I dette afsnit har jeg besøg af klimapsykolog Solveig Roepstorff. Vi taler om, hvordan dét, at vi befinder os i en klimakrise, der truer verdens ressourcer, i stigende grad påvirker flere og flere menneskers mentale sundhed. Vi taler om, på hvilken måde klimakrisen påvirker vores tanker, glæde og trivsel i hverdagen, og vi taler om, hvorfor klimakrisen kan lede til stressende tanker og endda angst. Og så taler vi selvfølgelig om, hvad vi kan gøre ved det, når vi kan mærke, at vi bliver mentalt påvirkede – og måske endda pressede – af klimakrisen. Vi diskuterer altså, hvordan vi bedst muligt kan leve med klimakrisen, der er et vilkår for samtiden og for fremtiden, samtidig med, at vi ikke lader den påvirke os og vores glæde og trivsel for meget.



I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:


  • Hvordan klimakrisen kan påvirke vores hverdag, trivsel, nervesystem og (dermed) vores mentale sundhed.
  • Hvorfor det ifølge Solveig er nødvendigt, at vi erstatter ordet ’klima-angst’ med ’klimaubehag’.
  • Hvilke psykologiske principper i os mennesker, der er på spil, når vi møder klimakrisen i livet.
  • Hvorfor det er afgørende, at vi taler højt om vores klimavenlige vaner, deler konkrete erfaringer og inspirerer hinden – uden at dømme.
  • Hvordan vi kan navigere i at ville passe på verden samtidig med, at vi gerne vil bibeholde det liv, vi har, og alle de goder, det indeholder.




Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.


Musik: Max Ulver

More episodes

View all episodes

  • 101. EKSPERTEN: Psykolog Birgitte Sølvstein om hvordan vi undgår stress i et moderne, travlt liv

    01:07:56
    I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Birgitte Sølvstein. Birgitte beskæftiger sig især med stress, men mere overordnet beskæftiger hun sig med, hvordan vi opnår et godt liv, hvor vi trives, når vi lever i et moderne, hastigt samfund – hvor flere og flere rammes af netop stress, men også af angst, ADHD mv. Ligesom mig er hun optaget af, hvordan vi gør psykologiske redskaber og viden om mental sundhed mere relaterbare og almene. Som hun selv beskriver det, forsøger hun at tage psykologien ud af klinikken og at give folk hjælp til at bryde nogle af de normer og samfundsstrukturer, der gør, at vi ikke trives. Birgittes viden og erfaring er både spændende og virkelig relevant for det moderne menneske, som ofte har travlt. Hun deler egne erfaringer, nyttig viden og brugbare redskaber i relation til at undgå stress i livet. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:De primære årsager til at (ufatteligt) mange rammes af stress i det moderne samfund.Hvorvidt der reelt er flere, der oplever stress i dag end tidligere, eller om årsagen blot er, at vi taler mere om emnet.Konkrete greb og redskaber vi hver især kan bruge i livet for at trives og undgå stress.Hvad virksomheder og ledere skal kunne for at støtte medarbejdere i at undgå stress.Hvorfor Birgitte selv oplevede stress i livet – på trods af at have stor professionel erfaring med emnet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
  • 100. PERSONLIG BERETNING: Tobias Birk Nielsen & Frederik Møller om at stå ansigt til ansigt med døden. Refleksioner, tanker og taknemmelighed.

    01:14:19
    I dette afsnit har jeg besøg af designer, Tobias Birk Nielsen, og tidligere fodboldspiller, Frederik Møller. De to unge mænd har på hver deres måde stiftet bekendtskab med døden i en alt for ung alder. Frederik oplevede for et par år siden 2 hjerteanfald, der resulterede i, at han skulle gennem en efterfølgende hjerteoperation, og Tobias mistede i 2021 sin kone til kræft. Moderen til deres lille søn. Frederik og Tobias åbner i afsnittet her op for deres historier på ærlig og sårbar vis, og jeg taler med dem om, hvad deres erfaringer har lært dem om livet. Vi stiller især skarpt på, hvordan deres erfaringer har ændret deres tanker om livet, deres valg og prioriteter. Hele formålet er at sætte fokus på, hvad vi (måske) bør være bedre til at prioritere i livet – i vores ofte lidt fortravlede liv -, før det er for sent.I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Tobias’ møde med døden, da han mistede sin kone - moren til sin lille søn - til kræft.Frederiks oplevelse med hjertetilfælde og en efterfølgende hjerteoperation i sine slut-tyvere.Hvilke konkrete valg Tobias og Frederik har taget i livet på baggrund af deres erfaringer med døden – både privat og professionelt.Hvad Tobias og Frederik i dag gør mere af og hvad de er stoppet med at bruge tid på grundet deres erfaringer,Hvordan vi som mennesker mon – uden at skulle nå ”ud til kanten” – kan blive endnu bedre til at leve og nyde livet. Hvad Tobias og Frederik frygter mest i livet i dag og ser som værende meningen med livet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
  • 98. EKSPERTEN: Langsom livsstil med Karen Pallisgaard. Om hvorfor tempo er afgørende for vores trivsel i livet

    01:02:10
    I dette afsnit har jeg besøg af journalist og forfatter, Karen Pallisgaard. Hun har blandt andet skrevet bøgerne ’Langsom Livsstil’ og ’Hverdagsmeditation’, og hun er meget optaget af selv at praktisere og at lære andre om at sætte farten ned i livet, hvilket netop er omdrejningspunktet for afsnittet her. Vi taler om fart, tempo og især om langsomhed – og om hvorfor disse emner i den grad relaterer sig til mental sundhed og trivsel i livet. Vi taler om, hvorfor det er en god ide for mange moderne, forhastede mennesker at sætte farten lidt ned, vi taler om, hvorfor det er svært for mange reelt at gøre, og Karen deler sine råd til, hvordan vi egentlig helt lavpraktisk bærer os ad med at leve en langsom livsstil.  I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Karens egen historie fra overhalingsbanen ind i den langsomme livsstil. Hvorfor vi egentlig har så travlt, som vi har, og især om, hvorfor det er så afsindig svært for mange af os at sætte farten ned.Hvorfor dét at sætte tempoet ned gavner nærmest alle mennesker – og deres mentale sundhed.Konkrete råd til langsom livsstil – som kan se forskellig ud for os hver især.Hvorfor vi bør afmystificere meditation, hvad de videnskabeligt beviste positive konsekvenser ved meditation egentlig er.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
  • 97. EKSPERTEN: Om angst, bekymringer og tankestrategier med psykolog, Trine Lind

    01:04:22
    I dette afsnit har jeg besøg af psykolog, Trine Lind. Trine er erfaren psykolog og har i mange år arbejdet med angst og angstrelaterede sygdomme – noget mange kæmper med i dag. I afsnittet taler vi om, hvad angst egentlig er for en størrelse, vi taler om, hvem der især får angst, om hvordan det påvirker et menneskes liv, om hvorvidt der er noget man proaktivt kan gøre, for at undgå at få angst, og om hvad man kan gøre for at leve bedst muligt, hvis man først har fået angst. I den forbindelse taler vi også mere bredt om, hvorfor vores tanker kan have en enorm magt over os, og vi taler om hvilke tankestrategier, der er brugbare for at leve et liv med frihed og glæde. Afsnittet er både relevant for dig, som lider af angst eller mange bekymringer, for dig, som frygter angst, eller for dig, som kender en, der lever med angst – og så er det selvfølgelig også relevant for dig, der blot er nysgerrig på emnerne angst, bekymringer og tankestrategier. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor flere oplever angst i dag.Hvorfor stress kan lede til angst.Hvad angst hjernemæssigt og fysiologisk er for en størrelse.Hvorfor angst og en overflod af bekymringer helt lavpraktisk begrænser trivsel og glæde i livet.Konkrete redskaber og mindsets, der er gavnlige til at deale med angste og overbekymrede tanker.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
  • 96. EKSPERTEN: Om hvad vi kan bruge døden til, mens vi lever med Poul Rasmussen og Stine Buje

    01:17:46
    Har du tænkt over, hvad du mon vil fortryde, når du forlader dette liv? I denne uges afsnit har jeg Poul Rasmussen og Stine Buje på besøg. Poul er 80 år og er dermed et livsvidne. Han er en mand, der har levet rigtig mange gode år og som stadig er frisk og rask, men som, trods alt, lever i livets sidste kvartal. Stine Buje er kun halvt så gammel som Poul, men har professionelt valgt at udforske emnet om, hvad vi bør prioritere i livet, inden det er for sent. Hun har bl.a. skrevet ’Bogen om Livet’, der baserer sig på en række interviews med mennesker, der er uhelbredeligt syge. Formålet med afsnittet er er at stille skarpt på, hvad vi mon bør huske, mens vi er her – fra en både privat og mere faglig vinkel. Det er noget, mange af os ofte glemmer at reflektere (nok) over, når vi løber i hamsterhjulet i det moderne, forhastede liv. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:De 7 indsigter fra Stines bog, ’Bogen om livet’, om hvad uhelbredeligt syge, prioriterer i livet.Hvad Poul, som 80-årig, fortryder i livet og hvad han er særlig glad for, at han har prioriteret.Hvilken værdi det kan bringe os i livet at blive bedre til at tale om døden.Hvad der ofte står i vejen for, at vi husker at gøre (nok) af de ting, der er allermest vigtige for os inderst inde.Hvad der mon skal til for at vi bliver bedre til at tænke over og handle på de ting, der reelt betyder noget for os i livet – inden det er for sent.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
  • 95. EKSPERTEN: Ensomhed, mænd og mental sundhed 
med psykolog og ph.d. Svend Aage Madsen

    57:14
    I dette afsnit har jeg besøg af Svend Aage Madsen. Udover at være enormt erfaren psykolog, ph.d. og klinikchef på Riget, er han også ekspert på emnet ’mænd og ensomhed’, som netop er fokus for dette afsnit. Flere og flere mænd og kvinder lider af ensomhed, men især antallet af ensomme mænd stiger. Og sagen er, at det ikke kun er ældre mænd, der bliver ensomme. Også flere og flere mænd i 30’erne og 40’erne med partner og børn, oplever ensomhed. I afsnittet her taler vi om, hvorfor vi mon er endt der, hvor ensomhed fylder mere hos flere og flere. Vi taler om, hvordan ensomhed påvirker vores både fysiske og mentale sundhed mærkbart, og vi taler om, hvad mænd selv kan gøre for at undgå ensomhed eller for at deale med ensomheden, hvis den først rammer den. Vi taler også om, hvad kvinder, som partnere til mænd, kan gøre for at reducere risikoen for, at deres mænd bliver ensomme. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor ensomhed ofte er lig med forkortet levetid. Hvordan ensomhed derudover påvirker mental sundhed, trivsel og fysisk sundhed.Hvorfor flere mænd i 30’erne og 40’erne i dag mon er ensomme.Hvorfor der formentlig findes enormt mange mørketal i relation til målinger på mænd og mental sundhed.Hvad mænd (og kvinder) kan gøre, for at undgå ensomhed.Hvad vi som samfund kan gøre for at nedbringe ensomhed blandt mennesker. Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
  • 94. PERSONLIG BERETNING: Maj My og Kristian Humaidan om at gøre op med samfundets fart, kassetænkning og normer

    01:19:44
    Hvis du er interesseret (og måske lidt bange for) samfundets fart, stimuli og strukturer, så skal du lytte med til dette afsnit, hvor jeg har forfatter, Maj My Humaidan, og meditationsekspert, Kristian Humaidan, i studiet. Maj har skrevet bogen Ærømanifesten, som har fået rigtig meget omtale, og Kristian, som de fleste måske kan huske som Ufo fra rap-duoen Ufo og Yepha, har efter en livskrise i dag viet sit liv til at arbejde med meditation og til at hjælpe folk med at kigge indad. Maj og Kristian bor på Ærø med deres 4 børn, hvor de i øvrigt har hjemmeskolet deres børn i en periode. I afsnittet taler jeg med Maj og Kristian om samfundets fart og om nogle af de samfundsstrukturer og normer, mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved - hvilket kan have konsekvenser for vores hverdag, liv, trivsel og glæde. Vi taler om, hvorfor Maj og Kristian har taget de livsvalg de har, og vi taler selvfølgelig om, hvad deres valg har lært dem om livet. Og jeg lover, at Maj og Kristian deler perspektiver, der er relevante at reflektere over i den moderne, forhastede verden, hvor flere og flere brænder ud. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor vi bør gøre op med samfundets fart og kassetænkning, som mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved.Hvorfor Maj og Kristian valgte at flytte med deres børn til Ærø og hjemmeskole dem i en række år.Hvorfor man også godt kan få migræne, når man bor på Ærø.Hvorfor Kristian gik fra at være Ufo i rap-duoen Ufo og Yepha til at dyrke meditation på fuldtid.Hvilke primære elementer i samfundet, Maj og Kristian mener bør ændres for at vi alle kan trives bedre.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver
  • 93. EKSPERTEN: Sofia Manning om hvordan du definerer dine livsværdier og navigerer i dine ambitioner

    01:19:09
    I dette afsnit har jeg coach, Sofia Manning, på besøg i studiet. Vi taler grundlæggende om to emner; nemlig om ’livsværdier’ og om at ’navigere i ambitioner i livet’. Vi taler altså først og fremmest om, hvorfor det kan være en god idé at definere de værdier, vi gerne vil leve efter i livet. Det hjælper os nemlig med at leve det liv, vi rent faktisk ønsker os. I den forbindelse taler vi også om, hvordan vil rent lavpraktisk udfører værdiarbejdet og hvordan vi reelt lykkes med at leve efter vores definerede værdier. Og så taler vi altså desuden om ambitioner; om hvordan vi lykkes med at vælge, hvilke ambitioner i livet vi bør (eller ikke bør) løbe efter. Sofia deler virkelig mange brugbare perspektiver og konkrete redskaber du kan bruge til refleksion og egen selvudvikling. Og så deler hun desuden også personlige erfaringer fra sit eget liv.  I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvad coaching helt grundlæggende er og kan.Hvorfor der ofte kan være forskel mellem de værdier, vi lever efter, og dem vi rent faktisk ønsker at leve efter.Hvordan vi finder frem til vores ønskede livsværdier, og hvordan vi lykkes med at leve efter dem. Dvs. hvordan vi lykkes med at leve det liv, vi ønsker os. Hvordan vi navigerer i vores ambitioner på en sund måde.Hvilke spørgsmål vi bør besvare for at trives bedst muligt i livet.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver