Share

UFOrklarligt
Hvordan undgår Danmark UFO-spørgsmålet?
Dronealarmen over Danmark burde have været en anledning til at adressere, hvordan Danmark helt generelt håndterer ukendte i luftrummet. For sammenlignet med de initiativer, det amerikanske militær de seneste år har søsat hvad angår indrapportering og registrering af UAP, hænger Danmark væsentligt i bremsen.
I april skrev jeg en artikel, der baserer sig på en 2-årig korrespondance med Forsvarskommandoen - som startede med et ønske om at forstå, hvordan det officielle Danmark forholder sig til UFO-spørgsmålet. Den korrespondance blev lige pludselig meget interessant, da der blev råbt dronealarm over Danmark i september 2025.
For droner, UFO'er, UAP'er, luftobservationer - eller hvad vi nu kalder dem - det handler alt sammen om det samme. Om hvordan vi forholder os til ukendte i luftrummet. Og her viser det sig, at Danmark - på trods af en forsvarsforpligtelse over et af verdens mest strategisk sensitive luftrum - hellere vender det blinde øje til den udvikling, vi de seneste år har oplevet hvad angår UFO'er.
Jeg dækkede dronesituationen tæt - og modtog særdeles hård kritik fra de mest fremtrædende stemmer i det danske UFO-miljø for det. For hvordan i alverden kan man bilde sig ind at kæde dronealarmen sammen med UFO-spørgsmålet?
🔗 Artikel: https://medium.com/p/1f2cf5f17ec8
More episodes
View all episodes

Kan vi stole på de danske UFO-eksperter?
47:58|DTU Space mente, det var et missil affyret fra grønlandsk territorium. Det var en satellit. De samme eksperter efterforsker nu dronesagen over Danmark. Forsvaret har ikke yderligere kommentarer til sagen. Og værten på en af Danmarks mest lyttede podcasts om emnet - Flyvende Tallerken - gav under dronealarmen udtryk for at have alle svarene på X. Siden har han været tavs. Min første artikel dokumenterede, at Danmark har bygget et system, der er designet til ikke at se. Denne artikel stiller skarpt på det medielandskab, der er med til at definere, hvad der tæller som legitim viden - og hvad der tæller som konspirationsteori.Men den handler også om noget mere personligt. Om hvad det koster at stå frem offentligt med en forkert konklusion. Om at indrømme det. Og om hvad man lærer af at se dum ud foran 1,5 millioner mennesker på et landsdækkende amerikansk medie.For jeg er overbevist om, at den dyrt købte erfaring rummer noget, vi alle kan bruge. Nemlig at vi ikke nødvendigvis kan stole på hverken vidnerne, efterforskerne, medierne, ekspertkilderne eller de institutioner, der almindeligvis nyder størst troværdighed i disse spørgsmål. For de kan alle tage fejl på én og samme gang.Spørgsmålet er ikke om vi tager fejl. Det gør vi alle. Men hvad stiller vi op med det?🔗 Artikel: https://medium.com/@martinkleist/kejserens-klæder-b9de7bb5714c
Jeffrey Kripal - hvad er virkelighed?
57:26|Det her er en episode, jeg virkelig har glædet mig til at dele. Min samtale med Jeffrey Kripal - en mand, der har haft enorm indflydelse på mine tanker, og en af de mest markante stemmer inden for studiet af det paranormale, UFO'er, bevidsthed og det helt umulige.Vi taler om, hvordan vi er nødt til at give slip på vores forståelse af tid og virkelighed. Om blokuniversmodellen og fremtidsforudsigelser. Om UFO-fænomenet, som Jeffrey mener udspringer af noget, der har med os selv at gøre.Vi kommer også ind på dual aspect monisme, hvad det vil sige at vi alle er Jesus uden at vide det, og hvorfor de klogeste videnskabsfolk ofte ender med at tro på Gud.Og så det mest centrale i hele samtalen. Hvis du forstår, hvad en UFO er - så forstår du det ikke. Jeffrey anlægger det mest ydmyge udgangspunkt over for det, der er svært at forklare, som jeg nogensinde har stødt på.En episode om tid, UFO'er og hvad der sker, når virkeligheden ikke hænger sammen, som den plejer.
Klub 2027 - en ny dansk UFO-podcast
01:30:47|Jeg taler med Mette og Denis fra podcasten Klub 2027. Klub 2027 er en ny dansk podcast, der følger nysgerrigt med i udviklingen frem mod et år, som rigtig mange i UFO-miljøet og spirituelle kredse taler om som noget særligt.Vi taler om hvad der driver interessen for det her emne, om energi som fælles nævner for grøn omstilling og eksotisk fremdriftsteknologi, og om den nye Bob Lazar film. Vi kommer også ind på mysteriet om bevidsthed, på pyramiderne i Egypten og på hvad det egentlig vil sige at tænke umuligt.Mette er bioanalytiker og har en oplevelse fra barndommen, der aldrig rigtig har sluppet sit tag i hende. Denis kigger ind i fremtiden og formidler menneskehedens fremskridt og ser UFO-emnet som en naturlig del af det større billede.
Hvad sker der, når vi dør?
01:24:14|I denne episode taler jeg med Laura Engstrøm, journalist og forfatter til Hentet af lyset - en bog der tog udgangspunkt i hendes fars død og endte som en undersøgelse af, hvad der faktisk sker, når vi dør.Vi taler om dødelejesvisioner, shared death experiences og de fælles træk, der går igen på tværs af kulturer i nærdødsoplevelser. Om hvornår dødsøjeblikket egentlig indtræffer - og om hvorfor svaret måske er mere komplekst, end vi hidtil har troet.Vi kommer også ind på de overraskende krydsfelter mellem nærdødsoplevelser og UFO-fænomenet. Om non-lokalitet, bevidsthed uden for kroppen, og hvad det betyder, at folk fra begge lejre vender hjem med den samme oplevelse af at hænge sammen med noget større.Og Laura deler sine egne oplevelser med UFO'er - fra en meksikansk strand til en konference i Virginia med Chris Bledsoe.En episode om død, kærlighed og hvad der måske venter på den anden side.
Ind i det umulige med August Strindberg
01:25:50|I denne episode taler jeg med Alexander Kirkegaard Holst Hansen, kandidat i nordisk sprog og litteratur og ekspert i okkultisme, religionshistorie og esoterisk viden. Sammen dykker vi ned i August Strindbergs roman Inferno fra 1897 - en bog, der på overfladen handler om en mand, der rejser til Paris for at lave guld, men som i virkeligheden er et studie i, hvad der sker, når virkeligheden begynder at slå sprækker.For Strindberg var det alkymien. For andre er det UFO'er, synkroniciteter eller pludselige eksistentielle kriser. Men arkitekturen er den samme. En handling, en eskalering, en personlig krise, og så det øjeblik, hvor verden begynder at tale direkte til én.Vi taler om, hvordan Strindbergs oplevelser spejler de teoretiske rammer, som Jacques Vallée, John Keel og Jeffrey Kripal har opstillet for bevidsthedsfænomener og det umulige. Om kontrolsystemet, det nominøse, og hvad det egentlig vil sige at være medforfatter på sin egen virkelighed. Og om hvorfor en 130 år gammel roman måske er en af de bedste indføringer i UFO-fænomenets natur, der findes.En episode om galskab, geni, selvopløsning og det mod det kræver at træde ud over rampekanten.Tak til Michel Svane for skøn musik.
UFO'er i stjernernes tegn
01:30:41|I denne episode af UFOrklarligt taler jeg med Lukas Trolle fra podcasten Ramt af Stjernerne. Vi taler om de astrologiske perspektiver på udviklingen omkring UFO-fænomenet, og hvad astrologien eventuelt kan sige om den tid, vi befinder os i.Undervejs laver Lukas også en læsning af mit eget horoskop, som på flere punkter viser sig at være overraskende præcis.Vi kommer også omkring visdomstraditioner, oldtidens Egypten og den nuværende geopolitiske uro i verden - og diskuterer, om der på nogen måde kan være en forbindelse til den udvikling, vi de seneste år har set i UFO-emnet.
Age of Disclosure… Eller er det?
52:10|Den længe ventede dokumentarfilm “Age of Disclosure” har endelig haft premiere, og den har vi selvfølgelig set.Ærligt talt var vi i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle optage en episode om filmen - for hvem er vi egentlig til at kloge os på filmen?Men i løbet af filmen blev det tydeligt, at vi var nødt til at tænde mikrofonerne. Filmen ramte os dybt, og da rulleteksterne var færdige, satte vi os direkte ned og optog vores umiddelbare reaktioner…
Skjuler Vatikanet UFO-hemmeligheder?
01:37:55|I denne særlige udgave af UFOklarligt rejser vi til Rom for at udforske en af de mest gådefulde krydsfelter i UFO-verdenen: forbindelsen mellem Vatikanet, religion og UFO’er.Vi deltager i en offentlig audiens hos paven og undersøger, om mødet mellem tro, ritualer og mystik kan bringe os tættere på UFO-fænomenet - eller om det netop er gennem religionens rum, at fænomenet kommer tættere på os.Samtidig dykker vi ned i den fascinerende - og kontroversielle - historie om det påståede UFO-styrt i 1933 nær byen Magenta. En historie, der fik ny opmærksomhed, da whistleblower David Grusch hævdede, at det italienske regime dengang skulle have skjult et ikke-menneskeligt fartøj.For at forstå den italienske forbindelse taler vi med Stefano Innocenti, mangeårig UFO-researcher og aktivt medlem af det italienske center for UFO-studier (CISU). Han hjælper os med at skille myter fra mulige spor.Vi møder også musiker, forfatter og researcher Aurelio Porfiri, der med sin dybe indsigt i katolicismen udfordrer os på et centralt spørgsmål:Skal vi læse de religiøse tekster så bogstaveligt, at de måske peger på ikke-menneskelige intelligenser?Og hvad er egentlig forskellen på engle, dæmoner og de væsener, moderne research beskriver som ikke-menneskelige?Husk, at du kan støtte podcasten økonomisk via mobilepay på 50868 - alle bidrag er velkomne, og det gør en kæmpe stor forskel. Tak!