Share

UFOrklarligt
Bliver 2025 året for UFO-disclosure?
I denne episode taler vi naturligvis om de seneste begivenheder, hvor ikke bare én, men to whistleblowere er trådt frem med eksplosive påstande.
På kort tid har vi hørt fra to angivelige førstehåndsvidner til hemmelige indsamlingsprogrammer af UFO’er. Særligt det ene vidne, Jake Barber, har gjort stort indtryk med sine udtalelser om, at det skulle være muligt at styre UFO’er med tankens kraft.
Vi diskuterer også den nye præsident i Det Hvide Hus, som har sammensat en administration med stærke fortalere for større gennemsigtighed omkring UFO’er.
Derudover giver vi en række anbefalinger til medieproduktioner om emnet, herunder en helt særlig dokumentar, der snart udkommer: Dan Farahs 'The Age of Disclosure'.
Husk at give podcasten en anmeldelse der, hvor du lytter. Mange tak!
Du kan nu støtte podcasten økonomisk via MobilePay på nummer 50868.
Alle bidrag er velkomne og vil hjælpe med at nedbringe omkostningerne til produktionen af podcasten. Mange tak for dit bidrag - og for at lytte med!
More episodes
View all episodes

Age of Disclosure… Eller er det?
52:10|Den længe ventede dokumentarfilm “Age of Disclosure” har endelig haft premiere, og den har vi selvfølgelig set.Ærligt talt var vi i tvivl om, hvorvidt vi overhovedet skulle optage en episode om filmen - for hvem er vi egentlig til at kloge os på filmen?Men i løbet af filmen blev det tydeligt, at vi var nødt til at tænde mikrofonerne. Filmen ramte os dybt, og da rulleteksterne var færdige, satte vi os direkte ned og optog vores umiddelbare reaktioner…
Skjuler Vatikanet UFO-hemmeligheder?
01:37:55|I denne særlige udgave af UFOklarligt rejser vi til Rom for at udforske en af de mest gådefulde krydsfelter i UFO-verdenen: forbindelsen mellem Vatikanet, religion og UFO’er.Vi deltager i en offentlig audiens hos paven og undersøger, om mødet mellem tro, ritualer og mystik kan bringe os tættere på UFO-fænomenet - eller om det netop er gennem religionens rum, at fænomenet kommer tættere på os.Samtidig dykker vi ned i den fascinerende - og kontroversielle - historie om det påståede UFO-styrt i 1933 nær byen Magenta. En historie, der fik ny opmærksomhed, da whistleblower David Grusch hævdede, at det italienske regime dengang skulle have skjult et ikke-menneskeligt fartøj.For at forstå den italienske forbindelse taler vi med Stefano Innocenti, mangeårig UFO-researcher og aktivt medlem af det italienske center for UFO-studier (CISU). Han hjælper os med at skille myter fra mulige spor.Vi møder også musiker, forfatter og researcher Aurelio Porfiri, der med sin dybe indsigt i katolicismen udfordrer os på et centralt spørgsmål:Skal vi læse de religiøse tekster så bogstaveligt, at de måske peger på ikke-menneskelige intelligenser?Og hvad er egentlig forskellen på engle, dæmoner og de væsener, moderne research beskriver som ikke-menneskelige?Husk, at du kan støtte podcasten økonomisk via mobilepay på 50868 - alle bidrag er velkomne, og det gør en kæmpe stor forskel. Tak!
Alle veje fører til Rom
44:13|I denne episode er vi netop kommet hjem fra Italien, hvor vi deltog i SOL Symposium - en international konference, hvor nogle af de mest fremtrædende personligheder inden for UFO-emnet var samlet for, under seriøse rammer, at tale om UFO’er.Vi fortæller om, hvordan vi oplevede konferencen, og om vores møder med nogle af de store navne på området. Samtidig dykker vi ned i flere af de oplæg, der gjorde særligt indtryk - især dem, der handlede om dronerne i Europa.Herfra vender vi blikket hjemad og genbesøger dronesituationen i Danmark og resten af Europa for at tage en status på, hvor vi egentlig står. Til sidst fortæller vi også om vores kommende rejser - blandt andet til Rom, hvor vi vil undersøge forbindelsen mellem Vatikanet og UFO-fænomenet.Husk, at du kan støtte podcasten økonomisk via mobilepay på 50868 - alle bidrag er velkomne, og det gør en kæmpe stor forskel. Tak!
Ukendte i dansk luftrum med Christopher Sharp
28:37|Denne episode blev optage d. 25. september, hvor dronekrisen var på sit højeste i Danmark. Episoden blev også udgivet samme dag på YouTube. Her på mit rå, engelske interview med journalist Christopher Sharp. En mand, der har været med til at bringe samtalen om UFO'er dertil, hvor den er i dag. Find Christopher Sharps arbejde på https://www.liberationtimes.com/Husk, at du kan støtte podcasten økonomisk via mobilepay på 50868 - alle bidrag er velkomne, og det gør en kæmpe stor forskel. Tak!
Droner over Danmark med Ross Coulthart
24:08|I denne lidt særprægede episode kommer et interview med Ross Coulthart, der bringer en række særlige perspektiver på dronesituationen over Danmark. Interviewet blev lavet d. 25. september og herefter udgivet på YouTube. Tingene skulle gå lidt stærkt, og vi have lidt problemer med min lyd. Her er interviewet i ren engelsk udgave.Husk, at du kan støtte podcasten økonomisk via mobilepay på 50868 - alle bidrag er velkomne, og det gør en kæmpe stor forskel. Tak!
Helt tæt på dronerne over København
47:46|Det begyndte som en breaking news historie, der hurtigt gik verden rundt: mystiske droner lukkede Københavns Lufthavn i flere timer. Politiet iværksatte en dramatisk efterforskning, og selv Donald Trump kommenterede hændelsen.Min makker Philip og jeg smed alt, sprang i en taxa og drog afsted for at komme helt tæt på begivenhederne. Det blev en tur, hvor vi både stødte ind i politiet, måtte vise legitimation og til sidst fandt os selv på Politigården midt om natten til et intenst pressemøde i hjertet af København.I denne episode deler vi vores oplevelser fra dagen, vidneberetningerne og vores egne refleksioner. Vi kalder det droner - men hændelsen må også ses i lyset af de mange lignende episoder verden over, hvor dronerne ofte beskrives som langt mere mystiske end noget konventionelt.HUSK AT DU KAN STØTTE PODCASTEN ØKONOMISK VIA MOBILEPAY PÅ 50868 💸🫶
Kongressen åbner dørene for nye UFO-vidner
53:36|I denne episode af UFOrklarligt dykker vi ned i gårsdagens historiske UAP-høring i den amerikanske Kongres. En høring, der på mange måder sprængte de ellers lave forventninger. Der blev til høringen vist nyt videomateriale, hvor en amerikansk Reaper-drone affyrer et Hellfire-missil direkte mod et ukendt objekt - uden nogen synlig effekt. Derudover hørte vi dramatiske vidnesbyrd fra militærpersonel, der fortalte om gigantiske trekantede skibe over Vandenberg og et tic-tac formet fartøj, der brød havets overflade foran USS Jackson. Også den legendariske journalist George Knapp var i vidneskranken - en mand, der på mange måder har været med til at bane vejen for, at samtalen om UFO'er er, hvor den er i dag. Med mig bag mikrofonen har jeg igen Frederik Uldall, som altid er skarp på den politiske udvikling om UFO'er i USA. Sammen taler vi om, hvorfor netop denne høring adskiller sig fra tidligere, hvordan Kongressen nu lægger pres på for større gennemsigtighed og bedre whistleblowerbeskyttelse – og hvad det kan komme til at betyde for offentlighedens forståelse af fænomenet.HUSK AT DU KAN STØTTE PODCASTEN ØKONOMISK VIA MOBILEPAY PÅ 50868 💸🫶
Der er sket noget uforklarligt
59:42|Det er efterhånden noget tid siden, der sidst er udkommet noget her fra podcasten. Inden for UFO-emnet taler man ofte om den transformative effekt, som fænomenet kan have på folk. Det mærker man især, når man kaster liv og lemmer ind i at udforske de yderste afkroge af den virkelighed, vi lever i. Det har Lasse og jeg gjort de seneste par år. Det har været spændende, lærerigt - og til tider fuldstændig vanvittigt - for os begge.Undervejs har vores forståelse af virkeligheden ændret sig radikalt. Men vigtigst af alt: det har også ændret os.Samtalen her - mellem min gode ven Lasse og mig - opstod spontant en aften i sommerhuset, da samtalen pludselig tog fart (og mikrofonerne blev fundet frem). Lasse er dokumentarist og TV-tilrettelægger, og derfor var det måske ikke så mærkeligt, at han - nærmest uden at blinke - overtog værtsrollen og begyndte at interviewe mig. Han spørger ind til en helt særlig oplevelse, jeg har haft - noget, jeg bedst kan beskrive som… noget uforklarligt. Og heldigvis er jeg ikke alene med den slags oplevelser. Lasses egen rejse med UFO-fænomenet har nemlig også forvandlet ham undervejs.Alt det - og meget mere - taler vi om i denne hudløst ærlige episode af UFOrklarligt.
Sammenhængen mellem nærdødsoplevelser og UFO'er
01:40:53|To af de største eksistentielle spørgsmål, vi som mennesker kan stille hos selv er: Hvad sker der, når vi dør? Og er vi alene?DU KAN NU STØTTE PODCASTEN ØKONOMISK VIA MOBILEPAY PÅ 50868 💸🫶I denne episode taler jeg med en tidligere hjernekirurg fra Harvard Universitet, Eben Alexander, som før sin nærdødsoplevelse sværgede til den materialistiske verdensopfattelse. Det ændrede sig fuldstændigt efter hans oplevelse.Sammen med læge og forsker Tobias Stripp dykker vi ned i de fælles træk, som mange nærdødsoplevelser rummer - fra mødet med lysvæsener til følelsen af ubetinget kærlighed og en grænseløs tilstedeværelse. Vi taler om, hvordan lydfrekvenser kan påvirke vores bevidsthedstilstand, og hvordan meditation og dybe spirituelle oplevelser måske peger på en større sammenhæng mellem vores sind og universet.Vi diskuterer også, hvordan telepati, bevidsthedsrejser og nærdødsoplevelser kan kobles til UFO-fænomenet og muligheden for interdimensionel kontakt.Er der en forbindelse mellem det, vi oplever ved døden, og de fænomener, der rapporteres inden for UFO-emnet? Hvad fortæller forskning i paranormale oplevelser os om bevidsthedens natur?