Share

cover art for To Mand I Muren - med Jeppe og Adam

To Mand I Muren - med Jeppe og Adam


Latest episode

  • 12. Kåring af Årets Kvindespiller og besøg af Queen Team

    26:26||Ep. 12
    Ugens udgave af To Mand I Muren står i Awardens tegn. Jeppe og Adam er nemlig værter for den store prisfest, hvor de har besøg af Stine Christensen og Janni Svendsen fra Nibe HKs berømte og berygtede Queen Team. Under optagelsen overrækker de prisen for Årets Kvindespiller i Seriesport Håndbold Awards 2026 til Stine. Og så får de fire sig en god snak om håndboldlivet, når man er røget i kategorien, "rutinerede spillere."

More episodes

View all episodes

  • 11. Pinsebrag i Bælum og en pølse til karneval

    19:17||Ep. 11
    I ugens udgave af To Mand I Muren handler det blandt andet om den forestående karnevalsweekend og nye omklædningsrum i Aabybro med varmt vand til alle. De To Mand I Muren vender ugens nyheder fra seriesport-land, hvor et stort pinsebrag blandt andet venter i Bælum. Fredagshumøret er højt hos de To Mand, som gør sig klar til at sende den ene halvdel afsted til Aalborg Karneval. Her kommer Jeppe til at agere stor, rød pølse, som modsvar til ANR-Camillas remoulade-outfit. Og så taler de om prisoverrækkelsen på Sindal Marked, hvor Sindal IF Håndbold vandt prisen for Årets Klub i Seriesport Håndbold Awards. 
  • 10. Kåring af Årets Træner og en tur til Sindal Marked

    18:03||Ep. 10
    I ugens udgave af To Mand I Muren er de to mand taget på tur. Jeppe og Adam optager i bilen på vej til Sindal Marked, hvor prisen for Årets Klub i Seriesport Håndbold Awards skal uddeles. Her taler de om ugens nyheder fra seriesport-land, hvor blandt andet to klubber har skiftet træner midtvejs i sæsonen, og om prisoverrækkelsen i Frederikshavn, hvor en meget glad Pernille Bastian blev kåret til Årets Træner.
  • 9. Tre mand i muren, strandhåndbold og tvivlsomme grillpølser

    18:55||Ep. 9
    To Mand I Muren bliver denne gang til Tre Mand I Muren! Vi har Seriesports håndboldreporter, Ida Keller, med i studiet til en snak om jargonen og stemningen i de danske håndboldhaller. Der bliver også talt om strandhåndbold, hvor pirouette-scoringer tæller dobbelt. Og om en pølsemand med tvivlsom hygiejne ved grillen. Vi vender også det fede seriebrag i Thiese, som bød på intet mindre end to scoringer direkte på frispark.
  • 8. 19 minutters fri fadøl og en høne i buret

    19:24||Ep. 8
    To Mand I Muren kommer som altid vidt omkring. Denne gang tager Jeppe og Adam blandt andet til tribune-indvielse i Nørhalne og Seriebrag i Hornum. Og så runder de slutspurten i Håndbold Awards og en succestræner, som har vundet sine første tre kampe - hvoraf den ene endte med en 16-1-sejr! Kom med på rundtur i det seriesportens forunderlige univers.
  • 7. Farvel til Peter Banan og en Farsø-legende takker af

    20:19||Ep. 7
    I ugens To Mand I Muren taler Jeppe og Adam både om seriefodbold, firmafodbold og Håndbold Awards. Her er blandt de nominerede Kim Bertelsen, som må anses for at være en vaskeægte Farsø og Seriebolds-legende. Der bliver også sagt farvel til Frederikshavns Peter "Banan" Jensen, som desværre er gået bort.
  • 6. Håndboldens helte, tur til Valle og en snak med Jakob Ahlmann

    16:54||Ep. 6
    Den ene halvdel af To Mand I Muren har været til Seriebrag i Valsgaard, imens den anden halvdel selv spillede et drabeligt syv-mandsopgør få kilometer derfra. Kom med Jeppe og Adam rundt i seriesportens forunderlige univers, hvor der også er Håndbold Awards på programmet. Afstemningen er nemlig åben, og stemmerne vælter ind. Udover at få hyldet håndboldens helte taler de to herrer også om Jeppes tur til Hornevej, hvor han mødte den tidligere, AaB-spiller, Jakob Ahlmann, til en snak om både foreningsliv og et liv som professionel.