Third Ear

Tænk, hvis der fandtes et mirakelmiddel mod depression, angst, afhængighed eller OCD. Den vilde nyhed er, at det gør der måske! Hjerneforsker Mikael Palner er en af dem, der forsker i psykedelikas potentiale som medicin til psyken. Og med fantastiske forskningsresultater rundtom i verden, er der tegn på en psykedelisk revolution. Kom med Mikael til et 2049, hvor psykedelika kurerer psykiske lidelser, og hvor mennesker oplever en ny forbundethed med naturen.–

Hvert eneste minut ender 15 tons plastikaffald i verdenshavene. Det er et faktum, der kan nedtrykke selv den mest hårdnakkede, kritiske optimist. Men også her er løsninger på vej: Initiativet Ocean Cleanup har opfundet et gigantisk skibsdrevet net til at hive plastik op af havet – og de er i fuld gang. Flemming Sloth Andersen har været med som kaptajn, og fra sit kontor i Aalborg fortæller han historien om at gå fra ptsd-ramt politimand til frontløber i kampen mod plastforurening. Sammen med Flemming rejser vi til et 2049, hvor havene er godt på vej til at være befriet for plastik.–

I en mørk kælder under Niels Bohr Instituttet i København forskes der i fremtidens kvantecomputere. Deres superpower er at kværne sig gennem astronomiske datamængder med lynets hast. Kvantefysiker Sofie Lindskov Hansen tager os med ind i kvantemekanikkens mystiske og deliciously dragende verden – en verden hvor een ting nogle gange godt kan være to steder samtidig. Og vi rejser til et 2049, hvor kvantecomputeren har hjulpet os med alt fra kulstofbinding til penicillinresistens.–

Økonomisk overskud behøver ikke betyde rovdrift på hverken natur eller mennesker. Tværtimod. I dette afsnit introducerer Laura Storm en radikalt ny ledelsesform i rivende udvikling: Den regenerative. Laura viser os, hvorfor det på alle niveauer kan betale sig at give mere, end man tager – også når det gælder forretning. Og vi kommer med til et 2049, hvor virksomheders succes måles på deres evne til at regenerere indre og ydre økosystemer.–

Det starter med en lidt atypisk vennetjeneste. Ina Lindgreen lover at hjælpe sin veninde Ariellah med finde ud af om hendes mor var spion for den israelske efterretningstjeneste Mossad.En stor opgave, men der er også en hel del spor at forfølge, kasser med breve, dagbøger og billeder, spørgsmål om pistoler og mærkelige begravelsestaler... En verden fuld af hemmeligheder og store løgne og en historie om en meget mystisk mor.–

Vores podcastserie har sit helt eget advisory board, der hjælper os med at holde benene på jorden og give indholdet ekstra validitet. Hver sæson afsluttes med en samtale med én af vores tre advisory board-medlemmer: Jens Hesselbjerg Christensen, Cecilie Rubow og Lars A. Engberg. Vi reflekterer over de foregående syv episoder og tager personen på deres helt egen fremtidsrejse. Sæson 2 afrunder vi i selskab med antropolog Cecilie Rubow, som tager os med til en fremtid, hvor det indendørs og det udendørs er i opløsning.–

Et af de mest frygtelige og uoverskuelige problemer i forbindelse med klimakrisen, er de mennesker, der er nødt til at flygte fra tørke, oversvømmelser eller ekstremt vejr. Allerede nu bliver mellem 4 og 25 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem hvert år. Men Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør for organisationen Care, ser ikke bare problemer, men også potentiale. Mennesker på klimaflugt kan være med til at udvikle og bebo fremtidens byer. Kom med til et 2049, hvor grønne flygtningebyer i Kenya er forbilleder for storbyer som København og New York.–

Flere hundrede års dræning og opdyrkning af vådområder og lavbundsjorder er en dyr post i det danske CO2-regnskab. Men naturgeograf Jesper Riis Christiansen har en plan for lavbundsområderne: De skal oversvømmes og beplantes. Skovsumpen skal igen være en del af det danske landskab. På den måde får vi ikke bare mere vild og divers natur, men vi sparer også en tredjedel af landbrugets CO2-udledning.–

Kunstig intelligens er måske en af vores mest lovende løsninger på klimakrisen. Men samtidig har den vist sig selv at være et begyndende klimaproblem. Et prompt på Chat GPT bruger 15 gange mere strøm end en google-søgning, og selvom vi kun har taget de første spæde AI-skridt, har verdens datacentre allerede nu et strømforbrug svarende til Italiens. Men Raghavendra Selvan, der er ekspert i maskinlæring, er ved at opfinde måder AI kan blive mindre energikrævende på – og i hans 2049 har AI ikke bare hjulpet med at forudsige ekstremt vejr og begrænse klimaflugt, den kunstige intelligens har også muliggjort et nyt, planetært demokrati.–