Share

Ripodsten
Breaking: Millioner til AaB og farvel til SSE22
•
Efterårets udmelding om en aktieemission er endegyldigt taget af bordet, og AaB er i stedet blevet beriget med 23,9 millioner kroner. Der er også blevet sagt farvel til SSE22, der i stedet har fået nyt navn. Begge dele blev meldt ud på en dag, hvor AaB også kunne præsentere et regnskab, hvor der for første gang siden 2020 var plus på bundlinjen. Derudover venter der nordjysk lokalbrag på lørdag, hvor der er pres på begge klubber. Det er alt sammen på dagsordenen i denne udgave af Ripodsten.
Medvirkende:
Simon Ydesen, journalist, Nordjyske
Jens Otto Barsøe, journalist, Nordjyske
More episodes
View all episodes

AaB - Aarhus Fremad: Fredagsflop og ude af top seks
32:33|AaB og oprykning behøves ikke at bruges i den samme sætning i det næste lange stykke tid. Det er en kendsgerning, efter nordjyderne fredag aften tabte 0-1 på hjemmebane til Aarhus Fremad og dermed røg ud af top seks inden de to sidste runder i grundspillet. Men hvorfor gik det igen galt mod oprykkerne? Det giver vi svar på i denne udgave af Ripodsten.Medvirkende:Simon Ydesen, journalist, NordjyskeJens Otto Barsøe, journalist, NordjyskeSteffen Højer, cheftræner, AaBBenjamin Tiedemann, anfører, AaB
Inside: Pletvask under pres og Helenius' fremtid
26:17|Det var tale om et af største AaB-kollaps i nyere tid, da holdet i sensommeren tabte 1-5 på udebane til Aarhus fremad. Nu mødes de to hold igen. Denne gang i Aalborg i en kamp hvor AaB kun kan bruge en sejr efter 3-3 i forårspremieren mod Hillerød. AaB’s rutinerede angriber Nicklas Helenius har kontrakt udløb til sommer, og hvad skal der så ske? Det skal det også handle om i denne udgave af Ripodsten. Medvirkende:Simon Ydesen, journalist, NordjyskeJens Otto Barsøe, journalist, NordjyskeSteffen Højer, cheftræner, AaBMathias Kubel, AaBNicklas Helenius, AaB
AaB - Hillerød: Fejl i forårspremiere kostede dyrt
29:53|AaB måtte nøjes med et enkelt point i forårspremieren mod Hillerød på Aalborg Portland Park. Det sluttede 3-3 efter en dramatisk anden halvleg, hvor AaB førte to gange men alligevel smed sejren efter et diskutabelt straffespark. Vi optog Ripodsten i udskiftningsboksen efter kampen og fik besøg af AaB's cheftræner og bedste spiller i kampen.Medvirkende:Simon Ydesen, journalist, NordjyskeJens Otto Barsøe, journalist, NordjyskeSteffen Højer, cheftræner, AaBMarc Nielsen, AaB
Inside: Forventninger før forårspremiere
54:35|89 dage. Så lang tid er der gået fra 0-0 kampen mod Horsens til, at AaB fredag aften genoptager Betinia Ligaen med en hjemmekamp mod Hillerød. 89 dage hvor størsteparten af dem, for AaB’s vedkommende, er blevet brugt på at forberede sig til de 14 kampe der venter i forårssæsonen. Men er AaB gode nok til at tage den ene af de to oprykningspladser, og hvem bliver profilerne? Det ser vi bl.a. på i denne udgave af Ripodsten, hvor vi også skal en tur til Hobro der, ligesom AaB, går et meget spændende forår i møde.Medvirkende: Simon Ydesen, journalist, NordjyskeJens Otto Barsøe, journalist, NordjyskeSteffen Højer, cheftræner, AaBChristian Simoni, æresmedlem, ASCJesper Simoni, AaB-debattørJacob Krüger, fodboldagentLars Justesen, sportschef, Hobro IK
Inside: Spansk krydderi på lang opstart
24:58|AaB’s meget lange opstart bliver i disse dage krydret med en træningslejr under noget varmere forhold end, hvad Aalborg og omegn har kunnet byde på den seneste tid. Nordjyske har sendt Simon Ydesen med. I denne træningslejr-speciel kan du høre, hvilke indtryk han har samlet sammen på indtil videre seks dage med AaB i Spanien.Medvirkende: Simon Ydesen, journalist, NordjyskeJens Otto Barsøe, journalist, NordjyskeBenjamin Tiedemann
Inside: Trænerduo har fundet melodien
26:14|De valgte ikke hinanden, har ikke samme musiksmag, og der går ikke en arbejdsdag uden at de er uenige. Men det er faktisk en nødvendighed for at de kan nå deres fælles mål om succes til AaB. Denne gang i Ripodsten kan du møde AaB’s trænerduo Steffen Højer og Bo Zinck, som fortæller om deres samarbejde som nu har varet i lige omkring et halvt år. Podcasten er optaget på scenen til AaB’s preseason arrangement 5.februar på Aalborg Streetfood Medvirkende: Simon Ydesen, journalist, AaBJens Otto Barsøe, journalist, AaB Steffen Højer, cheftræner, AaB Bo Zinck, assistenttræner, AaB
Kong Vinter på banen før tiltrængt træningslejr
28:06|Sne fik sat en stopper for, at AaB kunne teste formen mod en af de hårdeste konkurrenter i Betinia Ligaen, til gengæld blev der gennemført et velbesøgt preseason-arrangement, hvor der blandt andet blev spurgt ind til aktieemission eller mangel på samme. Nu venter der hele to testkampe på samme dag i denne uge, inden en træningslejr under sydens sol. Vi gør status på den seneste AaB-uge i denne udgave af Ripodsten.Medvirkende: Simon Ydesen, journalist, NordjyskeJens Otto Barsøe, journalist, Nordjyske
Vintervinduet er lukket: Deadline day liveshow
03:02:38|Går AaB egentlig forstærket ud af vinterens transfervindue, eller er der i bedste fald tale om status quo? Det og meget mere kan du få svar på i Nordjyskes deadline day liveshow. Vi sendte nemlig live i de sidste tre timer af vinterens transfervindue, som lukkede 2.februar til midnat. Der var både gæster i studiet og telefonopkald til et pat af aftenens hovedpersoner.. Ud over en grundig gennemgang af AaB's transfervindue, ser vi også nærmere på Hobro IK og Vendsyssel FF.Medvirkende:Simon Ydesen, Thomas Jasper, Jens Otto Barsøe, John Møller, Kasper Kusk, Jim Holm Larsen, Jacob Krüger m.fl.