Share

Ringer du?
Kære dagbog – Dag 6: Grønland
Så er det blevet tid til Kære Dagbog – Dag 6, og hvis vi skal opsummere dagen med ét ord, så må det være:
Kasper Kirkegaard shitshow.
For hold nu op, hvor har det været et døgn, der har budt på den ene mærkelige beslutning efter den anden.
Det hele startede allerede i går aftes, da Kasper blev sendt ned for at hente vand til kaffe og aftensmad. En opgave, som de fleste mennesker ville mene var rimelig overskuelig.
Men ikke Kasper.
For mens resten af gruppen tænkte “bækvand”, tænkte Kasper åbenbart “havvand”. Så han kommer stolt tilbage med flere liter iskoldt saltvand direkte fra havet, klar til at servere kaffe med en diskret smag af hav.
Hele flokken knækkede sammen af grin.
Til gengæld var han så sød og charmerende i sin fejltagelse, at han blev tildelt ekspeditionens fineste hædersbevisning:
Bamsen Sonja.
Dagen blev dog reddet, da vi efter en brutal omvej på omkring otte kilometer nåede frem til den bygd, som vi havde drømt om i flere dage.
Og vigtigst af alt:
Købmanden havde åbent.
Problemet var bare, at Kasper Kirkegaard tilsyneladende forsøgte at købe hele butikken. Der blev handlet snacks i et omfang, som burde udløse en samtale med banken, og kort efter begyndte han at proppe det hele i hovedet med en fart, der normalt kun ses hos folk, der frygter en kommende hungersnød.
Resultatet?
Ondt i maven.
Meget ondt i maven.
Og det leder os frem til dagens absolutte højdepunkt.
Klokken 13 skulle vi holde en lille mindehøjtidelighed for en person med stor betydning for en af deltagerne på turen. Hele gruppen samles. Stemningen er alvorlig. Alle står klar.
På nær én.
For netop som ceremonien skal begynde, vælger Kasper Kirkegaard at gå på toilet bag en sten.
Fuldstændig uvidende.
Så mens resten af gruppen står i stilhed og markerer et rørende øjeblik, sidder Kasper Kirkegaard nogle hundrede meter væk og kæmper med konsekvenserne af sine 800 kroners snacks.
Da han kommer tilbage, aner han ikke, hvad der er foregået.
Og det gjorde det hele endnu sjovere.
Så ja.
Dag 6 blev dagen, hvor Kasper Kirkegaard hentede havvand, vandt bamsen Sonja, tømte en købmand, ødelagde sin mave og missede en mindehøjtidelighed.
Alt sammen på ét døgn.
Det er faktisk imponerende.
Selv efter Kasper Kirkegaard-standarder.
More episodes
View all episodes

37. Kære dagbog – Dag 5: Grønland
32:59||Season 1, Ep. 37Så er det blevet tid til Kære Dagbog – Dag 5, og hvis vi troede, vi frøs tidligere på turen, så tog vi fejl.Hold nu op, hvor har vi haft en kold nat.Det er som om, kulden bider lidt ekstra nu. Måske fordi vi efterhånden har brugt det meste af energien. Måske fordi vi er så sultne, at kroppen er begyndt at drømme om kalorier. Vi ved det ikke.Det eneste vi ved er, at vi stadig snakker ufatteligt meget om snacks.Faktisk så meget, at der skete noget helt uventet i dag.Kasper Kirkegaard overraskede nemlig alle – især Kasper Fisker – da han pludselig trak en chokolade bar frem, som han havde gemt til os.Problemet er bare, at han har gået rundt med den i lommen i fem dage, så den har konsistens som en lun leverpostej. Men på det her tidspunkt kunne den have ligget i en mudderpøl, og vi havde stadig spist den med glæde.Det var et af dagens absolutte højdepunkter.Nu er blikket rettet mod i morgen, hvor vi forhåbentlig når frem til en lille bygd. Vi har hørt, at den skulle være utrolig smuk, og det glæder vi os selvfølgelig til at opleve.Men hvis vi skal være helt ærlige…Så fylder én tanke mere end de flotte udsigter.Måske.Bare måske.Findes der en lille kiosk.Og måske.Bare måske.Har den åbent.
36. Kære dagbog – Dag 4: Grønland
32:29||Season 1, Ep. 36Så er det blevet tid til Kære Dagbog – Dag 4, og hvis der er ét emne, der har fyldt mere end udsigten, fjeldene og vores ømme ben i dag, så er det snacks.Vi har snakket om snacks. Vi har drømt om snacks. Vi har rangeret snacks. Vi har diskuteret, hvilke snacks vi savner mest. Og vi er stadig ikke blevet enige om, hvorvidt tørret kød overhovedet kan kategoriseres som en snack, eller om det bare er noget, man spiser, når alle de rigtige snacks er væk.Kort sagt: Vi er blevet de mennesker, der kan bruge flere timer på at diskutere en pose sour cream & onion chips.Derudover er der sket noget helt vanvittigt.Kasper Kirkegaard har slået telt op.Helt selv.Vi ved ikke, om det skyldes personlig udvikling, held eller en fejl i universet, men det skete. Og det betyder naturligvis, at Kasper K nu mener, at han har optjent mindst én tjeneste til gengæld. Også selvom Kasper Fisker selv både har slået telt op og taget det ned et utal af gange tidligere på turen.Men lad os være ærlige.Vi er så sultne nu, at det eneste, vi rigtig kan tænke på, er mad. Ikke gourmetmad. Ikke restaurantmad.Bare snacks.Og vi er efterhånden begyndt at ligne to mænd, der kunne starte en podcast kun om snacks.
34. Kære dagbog – Dag 3: Grønland
28:54||Season 1, Ep. 34Så er det blevet tid til Kære Dagbog – Dag 3, og det er nok den dag på turen, hvor vores humør har været mest oppe… og mest nede.For i dag var dagen, hvor vi endelig skulle se Indlandsisen. Vi havde glædet os, håbet, drømt og krydset fingre. Men sådan gik det ikke.Indlandsisen har simpelthen flyttet sig så meget, at vores guider vurderede, at vi ikke kunne nå den. En beslutning vi selvfølgelig måtte acceptere… men lad os bare sige, at der var en vis skuffelse i lejren. Især Kasper Fisker skulle lige bruge lidt tid på at komme sig over, at et af turens absolut største mål forsvandt lige foran næsen på os.Derudover har vi fundet ud af, at Kasper Kirkegaard besidder et mod, som kun de færreste mennesker har. Han tør nemlig slå en prut midt ude i den grønlandske ødemark. Det lyder måske ikke af meget, men når kosten primært består af frysetørret mad, så er det en disciplin, der kræver både selvtillid og risikovillighed.Vi bliver også enige om, at vi nok burde have taget et førstehjælpskursus, inden vi drog afsted. For hvis en af os pludselig falder ned ad et fjeld eller træder forkert på en sten, er vi ikke helt sikre på, at den anden kan mere end at sige: “Det ser ikke godt ud.”Så dag 3 bød på skuffelse, store følelser, modige prutter og erkendelsen af, at vores overlevelsesevner måske er en lille smule overvurderede.Men Grønland er stadig vanvittigt smukt. Og eventyret fortsætter.
33. Kære dagbog – Dag 2 : Grønland
32:26||Season 1, Ep. 33Så er det blevet tid til Kære Dagbog – Dag 2, og lige nu kan vi næsten ikke tænke på andet end det, der venter i morgen:Indlandsisen.Vi håber at komme til at gå på indlandsisen, stå på indlandsisen, kysse på indlandsisen og generelt bare opleve indlandsisen på alle lovlige måder. Om man må lave en lort på indlandsisen, finder vi forhåbentlig aldrig ud af.Derudover har dagen faktisk været en succes. Kasper Fiskers ankel har det bedre, Kasper Kirkegaards rygsæk er stadig mistænkeligt let, og den første nat i telt er gået overraskende godt.En stor del af æren tilfalder i øvrigt det liggeunderlag, som Kasper Kirkegaard gav Kasper Fisker i fødselsdagsgave. Vi har også kæmpet os op ad en vanvittigt stejl skrænt, hvor både lunger, ben og livsvalg blev testet. Undervejs lykkedes det Kasper Fisker at tabe låget til sin drikkedunk, og da katastrofen indtraf, var Kasper Kirkegaard naturligvis til absolut ingen hjælp, da han på det tidspunkt sov tungt efter frokost.Kort sagt: Vi er trætte, vi er beskidte, vi er lettere ømme – og vi er mere spændte end nogensinde på, om vi i morgen får lov til at sætte fødderne på den største ting på vores Grønlands-bucketliste.Indlandsisen venter.
33. Kære dagbog – Dag 1: Grønland
26:07||Season 1, Ep. 33Så er Kære Dagbog skudt i gang, og her får du historien om dag 1 af vores Grønland-ekspedition.Det hele starter meget dramatisk, da vi bliver sejlet ud i den grønlandske ødemark og nærmest jægersoldat-agtigt bliver læsset af fra en stor speedbåd til en lille gummibåd, før vi rammer land og ekspeditionen for alvor begynder.Vi ser dyr allerede fra første minut. Nogle af dem er mere imponerende end andre, men rensdyr blev det da til.Vi snakker også om Kasper Kirkegaards taske, som på mystisk vis er den letteste af alles – selvom han på papiret burde være den stærkeste mand på holdet. Hvordan det hænger sammen, forsøger vi stadig at finde ud af.Derudover er Kasper Fiskers ankel allerede under mistanke, efter mange kilometer i skråt terræn, og spørgsmålet er nu, om anklen holder længere end humøret.Dag 1 er overstået. Vi er trætte, beskidte, lettere bekymrede og meget spændte på den første nat i telt.Grønland har allerede budt på eventyr – og vi er kun lige begyndt.
31. Klar til Grønland-ekspeditionen 2026
46:32||Season 1, Ep. 31Vi snakker direkte fra Nuuk i Grønland om at vi lige nu sidder på et hotelværelse – klar til otte dage midt ude i den grønlandske natur • Hvad vi har pakket… og hvad vi helt sikkert har glemt • Kasper Kirkegaards meget dyre outdoor-shopping, som måske handlede lidt mere om at se smart ud end om overlevelse • At vi er på tur med otte andre mennesker, som nu også skal holde os ud i over en uge• At Kasper Fisker måske tysser lidt for meget på Kasper Kirkegaard • Om vi egentlig er klar til 250… måske 280 kilometer i den grønlandske naturOg så snakker vi om, at vi kommer til at lave en podcast-dagbog direkte fra turen – hvis altså vi overlever kulden, hinanden og de næste mange dages vandring
31. Fake it till you make it… og en hyggestund med Kylie Minogue
52:34||Season 1, Ep. 31I dag snakker vi mest om, at Kasper K blev un-invited… og invited igen Om en Netflix-premiere, Kylie Minogue og den vildeste intime koncert.At tequila stadig smager dårligt, men ser sejt ud – og vigtigst af alt:Man kan altid bare fake it till you make it – Netflix edition Vi snakker også om Eurovision, og om Kasper F er blevet lidt for LGBT-venlig Og så nærmer Grønland-turen sig… og ingen af os har helt styr på pakningen
29. Mød aldrig dine idoler
45:03||Season 1, Ep. 29I dag snakkede vi om:AT Kasper K mødte en pornostjerne, han måske kendte lidt for godt Den akavede kommentar man IKKE skal sige til sine idoler Hvorfor Kasper F pludselig mister followers på InstagramPerformance-playlister, Nick & Jay og musik der pumper én op Om man kan være eliteatlet… når man spiller dodgeballOg om drinks med knust is egentlig er lidt kikset