Øjenkrogen

Hvornår har du sidst sat en hylde op eller samlet et IKEA-møbel? For Søren Marcussen er blind er lysten til at bruge hænderne så stor, at han har bygget sin egen udestue – for han har hænderne skruet helt rigtigt på. Men selvom vi måske ikke alle drømmer om at bygge en udestue selv, så kan man sagtens lære at bruge værktøj og knofedt, når man har et synshandicap. Derfor kan du i denne episode også møde Brian Sørensen, der bl.a. viser hvordan man sætter en hylde op og fortæller om gør det selv-kurser, hvor blinde og svagsynede bl.a. kan lære at trække ledninger, sætte hylder op og meget mere. 

De fleste med et synshandicap kender nok til det at føle sig anderledes – eller endda udenfor. Derfor kan fællesskaber som Dansk Blindesamfund give et frirum, hvor handicappet træder i baggrunden. Men hvordan er det, hvis man skiller sig ud selv i et fællesskab, hvor synshandicappet er et fællestræk? I dette afsnit fortæller Jackie Lehmann Hansen om at have et syns- og hørehandicap, og om at være anderledes blandt de anderledes.

Forestil dig, at du har et helt særligt talent inden for musikken. Hvad ville du bruge det til? For Malthe Jepsen, der har vundet ’Århus Jazz Talent 2021’, og ud over at fortsætte den musikalske sejrsgang, med flere pladeudgivelser, vil han særligt nå én bestemt gruppe. Han vil lave børnejazz! Hør den livsbekræftende historie om skæve toner, tømmermænd og et helt særligt talent lige her.

Anja Hansen er næsten helt blind og levede 12 år i et usundt og ulige parforhold, hvor nedværdigelse og social kontrol var en del af hverdagen. Men spørgsmålet som vi nok er mange, der stiller os selv er, hvorfor hun ikke forlod ham, og det hjælper konstitueret direktør ved Dannerhuset, Mette Marie Yde, os med at blive klogere på, når Dansk Blindesamfunds podcast Øjenkrogen stiller de svære spørgsmål. Dannerhuset er bl.a. et krisecenter for kvinder, der har været udsat for social kontrol, psykisk og fysisk vold, og Mette Marie Yde fortæller her, hvorfor det kan være svært at komme ud af et usundt forhold, mens tid er, hvad man kan gøre for at komme godt ud på den anden side og hvordan man kan hjælpe som pårørende. Vær opmærksom på, at dette er anden af et dobbeltafsnit, første afsnit hedder "Når synet overtager"

Anja Hansen, der er stort set blind, mødte sin forhenværende mand i 2006. Hun havde endelig fundet en, der accepterede hende, for den hun var – synshandicap eller ej. Troede hun. For langsomt blev accept og kærlighed afløst af nedværdigelser og social kontrol, som det tog hende 12 år at komme ud af.Bemærk at dette er første afsnit af et dobbeltafsnit. Andet afsnit hedder "Opskriften på et usundt forhold".

I andet afsnit af historien om Paloma, der fik frataget sin støtte i børnehaven på trods af at hun er blindfødt, zoomer vi lidt ud og ser tingene i et større perspektiv. For børn kan blive mærket for livet, hvis de ikke får den nødvendige støtte, og vi undersøger hvad der kan gøres for at sikre, at flere børn med synshandicap rundt omkring i de danske kommuner får den, som sikrer dem et godt udgangspunkt for voksenlivet.

Paloma blev født blind, men havde på trods af sit synshandicap en velfungerende hverdag i sin børnehave. Det ændrede sig dog i år 2020, hvor Københavns Kommune skar i støtten, så hun ikke længere havde en støttepædagog – og det har haft store konsekvenser. Men Palomas forældre gav ikke op, og det startede en lang, sej kamp for at bekæmpe den ”fejl”, som kommunen senere har erkendt.

I dag er der en tendens til at færre lærer punktskrift, fordi teknologien har gjort det muligt at få læst tekster op digital fra fx computer eller telefon. Betyder det at det 200 år gamle skriftsystem er forældet? Øjenkrogen stiller skarpt på punktskrift og har spurgt Jesper Holten fra Dansk Blindesamfund og ekspert John Heilbrunn hvad punktskrift er, om der overhovedet er brug for punktskrift i dagens Danmark.