Share

cover art for Ministertid - Rikke Hvilshøj

Ministertid

Ministertid - Rikke Hvilshøj

Season 1, Ep. 6

Rikke Hvilshøj er ugens gæst hos Simon Emil i Ministertid. Hun var integrationsminister fra 2005-07, blandt andet under Mohammedkrisen. Her oplevede hun et af de heldigvis sjældne danske politiske attentatforsøg på nærmeste hånd, da hendes bil blev sat i brand. Og hun landede et bredt integrationsforlig med socialdemokraterne, der lige pludselig forlod forliget igen. Hør med - også når stemningen bliver en smule akavet, da hun får spørgsmålet om den værste kollega under ministertiden.

 

Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.


Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Gæst: Rikke Hvilshøj, tidligere integrationsminister

More episodes

View all episodes

  • 9. Ministertid - Uffe Elbæk

    53:29||Season 1, Ep. 9
    Uffe Elbæk er ugens gæst hos Simon Emil i Ministertid. Fra 2011-12 var Elbæk radikal kulturminister og det bliver en ærlig snak om at blive minister uden Christiansborgerfaring, om det der lykkedes og de idéer, der ikke blev til noget. Om at være minister for er område med stor bevågenhed og lille budget. Og om Elbæks fald fra posten, da middage på hans ægtefælles arbejdsplads sugede ham ind i en tsunami af spørgsmål og mistænkeliggørelse. Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Uffe Elbæk, tidligere kulturminister
  • 101. Ministertid - Helle Thorning-Schmidt

    58:58||Season 3, Ep. 101
    Helle Thorning-Schmidt beskriver i detaljer sin tid som statsminister, som blandt andet omfattede et terrorangreb på dansk jord, interne konspirationer imod hende i Socialdemokratiet og øjeblikket, hvor SF valgte at forlade regeringen. Hør hele historien i Ministertid.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Helle Thorning-Schmidt, tidligere statsminister
  • 8. Ministertid - Henrik Dam Kristensen

    53:12||Season 1, Ep. 8
    Henrik Dam Kristensen, tidligere formand for Folketinget, er gæst hos Simon Emil i Ministertid. Han har siddet på et imponerende antal ministerposter i sammenlagt næsten 10 år. Hør om angsten for at blive statsminister, salmonellabekæmpelse og oprettelse af verdens første fødevareministerium. Og om at skifte ministerpost midt under folkeafstemningen om Euroen, som Henrik Dam var sat i spidsen for at føre for Socialdemokraterne.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Henrik Dam Kristensen, tidligere beskæftigelses-, transport-, social- og fødevareminister samt landbrugs- og fiskeriminister
  • 7. Ministertid - Anders Samuelsen

    53:37||Season 1, Ep. 7
    Simon Emil har besøg af sin tidligere partileder fra Liberal Alliance, den tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen. Det bliver til en snak om at være udenrigsminister for et lille land, forholdet til Dronning Margrethe og om at kunne bide sig i tungen efter et avisinterview. I programmet kommer de også ind på de dramatiske skatteforhandlinger under VLAK-regeringen i julen 2017 og deres uenigheder om, hvorvidt LA skulle have forladt regeringen. Og så er Samuelsen stadig ret træt af den tidligere DF-leder Kristian Thulesen Dahl. Alt sammen og meget mere i ugens afsnit af Ministertid. Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Anders Samuelsen, tidligere udenrigsminister
  • 5. Ministertid - Christian Friis Bach

    53:23||Season 1, Ep. 5
    I denne uges udgave af Ministertid gæster Christian Friis Bach studiet og fortæller om op- og nedture i sin parlamentariske karriere. Sammen med Simon Emil runder han sine år som minister i S-R-SF-regeringen, hvor GGGI-sagen i 2013 førte til, at den tidligere udviklingsminister trak sig fra posten. Især tillidsbruddet mellem ham og hans medarbejdere var ubehageligt og gjorde ondt, uddyber han i dagens afsnit af Ministertid.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Christian Friis Bach, tidligere udviklingsminister og minister for udviklingsbistand
  • 4. Ministertid - Kjeld Olesen

    53:17||Season 1, Ep. 4
    Den nyligt afdøde Kjeld Olesen fortæller i dette afsnit af Ministertid om de udfordringer, han måtte forholde sig til som henholdsvis forsvars-, trafik- og udenrigsminister. Sammen med Simon Emil kommer han både omkring hans nænsomhed i beslutningerne omkring besættelsen af Bådsmandsstræde Kaserne, som nu er blevet til Christiania, og da han som trafikminister havde bundet sin prestige op på broen over Storebælt og nægtede at fortsætte på posten, da det blev udsat at bygge broen. Olesen fortæller også om datidens udfordringer med Sovjet, som så anderledes ud end i dag, og om da han takkede ja til drømmejobbet som udenrigsminister, som endte med at blive en hård tid efter NATO’s dobbeltbeslutning.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Kjeld Olesen
  • 3. Ministertid - Marianne Jelved

    54:03||Season 1, Ep. 3
    Den radikale Marianne Jelved, en af 90’ernes mest magtfulde politikere, er ugens gæst hos Simon Emil. Her fortæller hun om, hvordan hun holdt fast i at afskaffe det toldfrie salg mellem EU-landene på trods af vrede fra Tony Blair og Gerhard Schröder, hvordan hun forhindrede Nyrup i at udskrive folketingsvalg i 1997 under trusler om, at de radikale ville forlade hans regering, og om hvordan hun afværgede et internt kupforsøg fra sin forgænger som radikal partileder. Og om hvorfor hun i 1993 fravalgte statsministerposten i en borgerlig regering til fordel for at blive økonomiminister i en socialdemokratisk.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Marianne Jelved
  • 2. Ministertid - Søren Pind

    52:16||Season 1, Ep. 2
    Søren Pind er gæst i dette afsnit af Ministertid. Han har varetaget ikke mindre end fire forskellige ministerposter, men forlod politik og den seneste ministerpost i utide, på grund af Støjbergs ønske om at fastholde udlændingepolitikken som konfliktområde og stemmemagnet. Kunne S og V have fundet et nationalt kompromis om udlændingepolitikken den gang? Hør Søren Pinds svar, når Simon Emil spørger skeptisk ind. Og hør også om skuffelsen ved at blive udnævnt til justitsminister, om syrienskrigere og om hvad Søren Pind ville sige, hvis han blev tilbudt posten som udenrigsminister.Afsnittet blev udgivet første gang i 2022.Vært: Simon Emil Ammitzbøll-BilleGæst: Søren Pind