Mægtige Middelalder

I slutningen af august begyndte et nyt kuld historie studerende på SDU. Jeg fik æren af at holde en af to introduktionsforelæsninger med temaet "krig". Jeg valgte at holde en forelæsning om Valdemar I’s sejr over venderne i 1100-tallet. Den forelæsning jeg har udvalgt til septembers afsnit af podcasten, og den omhandler så forskellige emner som vikinger, korstog, imperier og 1864. Så vi blænder op for podcasten på en solbeskinnet august dag på SDU. Til forelæsningen havde jeg en PowerPoint-præsentation, og billederne derfra lægger jeg på podcastens Facebook og instagram sider. God fornøjelse.

Skat. Hvad var det egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark – var det beskyttelsespenge mod skatteopkræveren selv eller fik skatteyderen noget igen? Var kongernes skatteopkrævning en voldelig og skånselsløs affære? Hvad betalte man egentlig i skat og hvor meget? Alle disse spørgsmål taler min gæst, Frederik Lynge Vognsen og jeg om i dagens episode. Frederik har nemlig skrevet bogen Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536, og her spiller skat en prominent rolle. Så vær en skat og lyt til episoden ;-)Litteratur:Frederik Lynge Vognsen, 2023. Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536 Odense: Syddansk Universitetsforlag.Om skat (og ”stats”administration)·       Vognsen, Frederik Lynge, 2019, "Fra Bonde til Konge. Senmiddelalderens skatter og deres bevægelser", i: Kulturstudier, 10:1 (2019), s. 61-92. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/115242/163577·       Venge, Mikael, 2004, Dansk skattehistorie II. Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536, København: Told- og Skattehistorisk Selskab·       Christensen, William, 1903, Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede, København: Nielsen & Lydiche. Om bønders literalitet og skat·       Poulsen, Bjørn, 2007, “Danske bønders brug af skrift i senmiddelalderen”, i: Agnes Arnórsdóttir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.), Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 381-414. Om borttagelse (og gaver)·       Rüdiger, Jan, 2014, “Eine Geschicte mittelalterlichen Nehmens. Zur Einführung”, i: Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, 9/10/14 (tema: “Nehmen” im Mittelalter), s. 524-539·       Sahlins, Marshall, 1972, Stone Age Economics, Chicago/New York: Aldine Atherton, Inc.·       Weiner, Annette B., 1992, Inalienable Possessions. The Paradox of Keeping-While-Giving, Berkley/Los Angeles/Oxford: University of California Press. Lidt generelt, men meget fornuftigt, der knytter an til vores snak:·       Hybel, Nils og Poulsen, Bjørn, 2007, The Danish Resources c. 1000-1550. Growth and Recession, Leiden/Boston: Brill.·       Hude, Anna, 1893, Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforvaltning, København: G.E.C. Gad.·       Niels Clementsens Gældsbog: Secher, Vilhem Adolf og Thiset, Anders 1886-1888: “Om Rigsraad Niels Clementssøn til Avnsbjerg og hans Børn”. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1886-1888, 2. rk., 1. bd., s. 143-251. (første halvdel er en gennemgang af gældsbogen, selve kilden er transskriberet s. 199-251.

Fredag den 16. juni på det Kongelige Bibliotek fejrede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) lanceringen af Diplomatarium Danicum online. Det betyder, at alle officielle dokumenter fra dansk middelalder nu er online tilgængelige på såvel originalsproget – typisk latin – som i dansk oversættelse.Det er en milepæl i middelalderforskningen, og en stor hjælp for alle os middelalderentusiaster. Værten ved begivenheden var direktøren på DSL, Karen Skovgaard-Petersen, og ordstyrer var Mia Münster-Swendsen. Til lejligheden holdt en række middelalderforskere og gamle kendinge af podcasten oplæg om diplomatariets værdi for historikere. Disse tæller Markus Hedemann, projektlederen på Diplomatarium Danicum, Kim Esmark, Ane Bysted, forskningsbibliotekar emeritus Grethe Jacobsen og endelig jeres vært på denne podcast. Jeg har optaget to af oplæggene, nemlig Markus’ og Kims, som I kan høre i denne episode. Rigtig god fornøjelse! Link til Diplomatarium Danicum: https://text.dsl.dk/books/dipdan/

Mægtige Middelalder er taget på konferencen La Hanse et l’Atlantique. Commerce, acteurs, conflits 1300-1500 (”Hansaen og Atlanterhavet. Handel, aktører og konflikter mellem 1300-1500”) i La Rochelle på den franske atlanterhavskyst. I denne episode interviewer jeg konferencens to arrangører, nemlig Tobias Boestad og Philipp Höhn. Vi skal tale lidt om hvad Hansaen er for en størrelse, og så skal vi berøre nogle af de episoder af Hansaens historie, der involverer Danmark. Så lyt med og bliv klogere på Hansaens historie, og hvor Hanseforskningen bevæger sig hen.N.B. Det meste af episoden er på engelsk.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder Litteratur:Boestad, Tobias. Pour le profit du commun marchand. La genèse de la Hanse (Genève, 2022).Höhn, Philipp. Promotion an der Universität des Saarlandes, Kaufmännischer Konfliktaustrag im Hanseraum (1370-1470) begutachtet durch Prof. Dr. Brigitte Kasten, Prof. Dr. Albrecht Cordes, Prof. Dr. Wolfgang Behringer, ausgezeichnet mit dem Eduard-Martin-Preis der Universitätsgesellschaft (2020).Hammel-Kiesow, Rolf. Die Hanse (München 2000), (6. Aufl. 2021).Jahnke, Casten. Das Silber des Meeres. Fang und Vertrieb von Ostseehering zwischen Norwegen und Italien (12.-16. Jahrhundert), (Weimar / Wien 2000).Bauer, Kilian, Freunde und Feinde. Niederdeutsche, Dänen und die Hanse im Spätmittelalter (1376-1513) (Køln, 2018).

Årets Dies Medievalis løb af stablen 22 maj. Dies Medievalis – Dies blandt venner – er blevet til i samarbejde mellem historie på SDU og Nyborg Slot, og det er vores fælles årlige middelalderdag, hvor landets middelalderforskere mødes for at fremlægge deres forskningsresultater for offentligheden. Desværre er der et begrænset antal pladser, og de blev hurtigt solgt. Dermed gik mange glip af årets Dies. Det vil vi gerne råde bod på, og derfor optog jeg et par af årets foredrag, Det første er af Lars Kjær, der taler om Valdemar den Stores Danmark belyst ud fra Hertug Buris’ stiftelsesbrev for Tvis Kloster fra 1163. Det andet er Mia Münster-Swendsens foredrag om Trund/Thrugotsen-slægten og hvad vi egentlig ved om den.N.B. Tilmelding til Dies medievalis 2024 åbner først næste år, så mere travlt har I heller ikke ;-) 

I denne episode tager vi fat på den første danske helgenkonge, nemlig Knud den Hellige. Men hvordan blev han overhovedet en helgen? Det taler jeg med Kim Esmark, lektor i middelalderhistorie på RUC om. Vi runder det at blive helgengjort omkring år 1100, og i særdeleshed skal vi tale om ildprøven - det ritual, der afgjorde og beviste om en person nu virkelig var en helgen. Og så runder vi spørgsmålet om, hvor vigtig Roms og pavens godkendelse egentlig var for, om man var "en rigtig helgen".Artiklen/bogkapitletKim Esmark, ”Hellige ben i indviet ild – den rituelle sanktifikation af kong Knud IV, 1095”, i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 161-210.KildetekstenPassio sancti Kanuti regis et martiris, filologisk introduktion, latinsk tekst og dansk oversættelse i M.Cl. Gertz, Knud den helliges martyrhistorie (København 1907).En anden artikel om samme sag med vægt på counternarratives og sideblik på stridende tolkninger af Knud i moderne historisk fiktionslitteratur”Spinning the Revolt. The Assasination and Sanctification of an 11th Century Danish King”, i Henrik Jensen (red.), Rebellion and Resistance, Pisa: Cliohres.net 2009, s. 15-32. Om retsantropologi”Det rettsantropologiske perspektivet innenfor europeisk middelalderhistorie” [i samarbejde med Hans Jacob Orning og Lars Hermanson], i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 5-38. Den bedste all round introduktion til middelalderens helgenkultBartlett, Robert, Why Can the Dead Do Such Great Things? Saints and Worshippers from the Martyrs to the Reformation (Princeton: Princeton University Press, 2013) Om forfalskede kanonisationer i SkandinavienHaki Antonsson, ‘False Claims to Papal Canonisation of Saints: Scandinavia and Elsewhere’, Mediaeval Scandinavia, 19 (2009), 171-203 Helgenildprøvens teologiske kontekst og rationalitetHead, Thomas, ‘Saints, Heretics, and Fire: Finding Meaning through the Ordeal’, in Monks and Nuns, Saints and Outcasts. Religion in Medieval Society, ed. by Sharon Farmer and Barbara H. Rosenwein (Ithaca and London: Cornell UP, 2000), pp. 220-38 Kongehelgener og deres funktioner i de nyligt omvendte dele af Europa 10.-11. årh.Klaniczay, Gábor, Holy Rulers and Blessed Princesses: Dynastic Cults in Medieval Central Europe (Cambridge: Cambridge University Press, 2002) Miraklet i middelalderkristendommenWard, Benedicta, Miracles and the Medieval Mind: Theory, Record, and Event, 1000-1215 (Aldershot: Scolar Press, 1982) 

Vi er nået til afsnit 2 i mini-serien om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalders historie. I denne episode taler jeg med Martin Wangsgaard-Jürgensen, redaktør på Danmarks Kirker på Nationalmuseet, om hvad den kristne tro egentlig var for en størrelse i perioden 800-1000, hvilken rolle den spillede for karolingerne og hvorledes Kristus blev afbilledet i kunsten. Som lytteren vil opdage, så var kristendommen - og dermed Kristus fremstillingen - noget anderledes, end hvad vi forestiller os i dag.I afsnittet omtaler Martin en række afbildninger af Kristus på korset, og de kan ses på Mægtige Middelalders Facebook side eller på Instagram profil.Litteratur:Shirin Fozi & Gerhard Lutz (eds.), Christ on the Cross: The Boston Crucifix and the Rise of Monumental Wood Sculpture, 970-1200 (Studies in the Visual Cultures of the Middle Ages) (Brepols 2020) Celia Chazelle, The Crucified God in the Carolingian Era: Theology and Art of Christ's Passion (CUP, 2007). Jörn Staecker, Rex regum et dominus dominorum: Die wikingerzeitlichen Kreuz- und Kruzifixanhänger als Ausdruck der Mission in Altdänemark und Schweden (Lund Studies in Medieval Archaeology 23. Stockholm 1999)

"Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne"En ny tv-serie på DR, "Gåden om Odin" stiller spørgsmålstegn ved identiteten af figuren på Jellingestenen. Er det i virkeligheden Odin, og ikke Kristus, vi ser på stenen? Og hvilken betydning har Odin har for Danmark, og hvor stammer han egentlig fra? Værten på Gåden om Odin synes ikke at være i tvivl: Det er Odin vi ser i Jellinge. På Mægtige Middelalder er vi noget kede af den udlægning, og i tre særafsnit tager vi derfor spørgsmålet om Odin, kristningen af Danmark og den tidlige middelalder under kærlig behandling.I dette første afsnit snakker jeg med Lars Kjær, Northeastern University i London, om de politiske omstændigheder omkring kristningen af Danmark, og om særligt de tyske ottoneres betydning.Lytteren skal også vide, at der nu vil være reklamer midt i afsnittet - såkaldte mid-rollers. De skal hjælpe med at finansiere podcastgrej og lignende. Da det er første afsnit, hvor jeg benytter mid-rollers kan det godt være at der kommer en pause på en 10-15 sekunder efter reklamen. Det skyldes at jeg ikke helt har kørekort til reklameopsætningen endnu, men skriv endelig på Mægtige Middelalders Facebook og Instagram profil eller på maegtigemiddelalder@gmail.com, hvis I oplever problemer :-)N.B. i afsnittet kommer jeg fejlagtigt til at sige, at Harald Klak blev omvendt i 840erne. Det passer naturligvis ikke. Harald Klak blev omvendt i 826.Litteratur:Michael H. Gelting, "The Kingdom of Denmark" in Christianization and the Rise of Christian Monarchy: Scandinavia, Central Europe and Rus' c. 900-1200. Berend, N. (red.). Cambridge: Cambridge University Press, 2007. s. 73-120.Michael H. Gelting, "Poppo's Ordeal: Courtier Bishops and the Success of Christianization at the Turn of the First Millenium" in Viking and Medieval Scandinavia, 6, 2010. s. 101-133.Grabowski, Antoni. The Construction of Ottonian Kingship: Narratives and Myth in Tenth-Century Germany, Amsterdam: Amsterdam University Press, 2018.