Mægtige Middelalder

Projektet "Fama in Medieval Denmark (c. 1240-1340): Rumors, Reputation and Public Opinion" har nu kørt i 1 1/2 år, og i denne episode lader præsenterer projektlederen (og normaly vært på podcasten) Thomas Heebøll-Holm såvel projektet som nogle af dets første resultater. Så denne gang er det studentermedhjælper på projektet, Sebastian Kirkgaard Nielsen, der agerer vært og interviewer. I afsnittet kan man høre om den såkaldte Grand proces (1296-1302), og om hvordan fama begrebet forhåbentlig kan bruges til at "fragge" forskning i dansk 1200-tals historie.Fama projektets hjemmeside: https://www.sdu.dk/en/om-sdu/institutter-centre/iks/forskning/forskningsprojekter/famaThomas har skrevet en indledende artikel om Grand proces: Thomas Heebøll-Holm '”Tværtimod siger et udbredt rygte – og sagførerne tror på det” Rygters rolle i Jens Grand Processen, 1296-1302", Dansk senmiddelalder, reformationstid og renæssance : Spiritualitet, materialitet og mennesker - et festskrift til Lars Bisgaard, Louise Nyholm Kallestrup, Per Seesko-Tønnesen (reds.), Odense, 2023.Sagsakterne til Grand Processen er oversat til dansk og udgivet af: Benedicte Fonnesbech-Wulff et al. Hellere Fanden selv en Erik på tronen, Odense, 1999.Link til Andrea Fenger Dreyers interview med Lars Boje Mortensen: https://open.spotify.com/episode/13eQw6njmTvNNaE54ZKxbj?si=9gBaTjKcQ_6pr_ZlLtUxCw&pi=F0gCZLECSYaY1&nd=1&dlsi=fa0c679ab159404d

Godt nytår 2026 og velkommen til podcastens første cross-over! I dette afsnit taler jeg nemlig med Ole-Albert Rønning Nordby, der er den ene af to værter på den norske podcast, “Strid” (link nedenfor). Den handler om Norge i 1100-tallet, og på podcasten fortæller Ole-Albert og hans medvært historien om Norges samling og i særdeleshed den blodige historie om kong Sverres vej til magten. Men Ole-Albert er ikke bare podcaster, han er også forsker og ansat ved det norske nationalbibliotek. Hans forskning har blandt andet handlet om norsk lovgivning i højmiddelalderen og endda også om danske emner som f.eks. Knud V Magnussens eksil i midten af 1100-tallet.I dette afsnit skal vi derfor tale om Danmark og Norge i 1100-tallet, bl.a. om hvordan ærkebiskop Absalon i 1190erne husede et norsk oprørsparti i Lund.Links:Acast: https://shows.acast.com/lagapoddenSpotify: https://open.spotify.com/show/453AE4tA1JZ03RDt3IrpSW?si=b31d804960924b3eStrid på National Bibliotekets webside: https://www.nb.no/historier-fra-samlingen/borgerkrig-podkast/Vært: Thomas Heebøll-Holm, lektor i Historie på Syddansk Universitet

Hvad er det egentlig for en middelalder vi får præsenteret, når vi tager på middelaldermarkeder? Hvordan genopliver man middelalderen i dag? Det skal dagens gæst, Andreas Bonde Hansen, hjælpe os med at blive klogere på. Andreas var med i afsnit 3, hvor han fortalte om formidlingen af middelalderen på museerne. Dengang underviste han på professionshøjskolen Absalon, men sidenhen er Andreas blevet direktør for Middelaldercentret ved Nykøbing Falster. Dermed er han gået fra at forske i middelalderoplevelser til at skabe dem , og det skal vi snakke om i denne episode. Den handler om, hvordan man vækker middelalderen til live, og hvilke praktiske og forskningsmæssige problemer det indebærer. 

3 november 2025 afholdt vi et symposium til ære for Brian Patrick McGuire med titlen "Helgenkulten i Norden. Liv og efterliv". Vi har optaget to af foredragene, hhv. Martin Wangsgaard-Jürgensens om valfart og Vilhelm af Æbelholt og Thomas Heebøll-Holms om Erik Plovpennings fama sanctitatis. Så lyt med når vi taler om Danmarks ofte oversete helgener.På podcastens sociale medier kan man se billeder fra symposiet.

Meget trofaste lyttere vil måske huske at en af de første til at gæste podcasten var Helle Vogt, professor i retshistorie på Københavns Universitet. Dengang fortalte Helle om et projekt, hun netop havde påbegyndt: en nyoversættelse af de danske stadsretter og et studie af de danske byer i middelalderen. Nu nærmer projektet sig sin fuldbyrdelse, og nu har vi ikke blot Helle med til at fortælle om dets resultater. Vi har også en anden gammel kending med - Bjørn Poulsen, professor emeritus på Aarhus Universitet. Så lyt med, når Helle og Bjørn tager os med på en tur gennem Danmarks stadsretter og byer i 1200-tallet.Et par kilder til Københavns oprør:1294 Biskop Jens af Roskilde giver love mellem bispen af Roskilde og Københavns borgere (Københavns stadsret). https://tekstnet.dk/books/dipdan/1294/dd_12940129001/1296 Københavns borgerskab erklærer efter at have været i aabent oprør imod Roskildebispen, at det for fremtiden vil bevare troskaben mod bispen, tilskøder ham gildernes ejendomme og gaar ind paa at betale grundskyld af alle ejendomme i byen. https://tekstnet.dk/books/dipdan/1296/dd_12960130001/Litteratur:Helle Vogt og Anders Leegaard Knudsen 1200-tallets danske stadsretter på moderne dansk Gads Forlag, december 2025 https://gad.dk/1200-tallets-danske-stadsretter-paa-moderne-dansk Helle Vogt og Bjørn Poulsen Ret og regulering i 1200-tallets danske byer Gads Forlag, december 2025 https://gad.dk/Ret%20og%20regulering%20i%201200-tallets%20danske%20byer Bjørn Poulsen Torvedag 1422 Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2024.Bjørn Poulsen og Hans Krongaard Kristensen Danmarks byer i middelalderen, Aarhus, Aarhus Universitetsforlag 2016.

Sommerferie er slut og vi er parat til igen at fordybe os i middelalderen.I slutningen af august begyndte BBC tv-serien ”King and Conqueror” at rulle over skærmen i England, og i Danmark kan man se den på HBO. Den handler om optakten til hertug Vilhelm af Normandiets erobring af England i 1066. Det er desværre en ret dårlig serie, hvis man spørger mig.Men kære lyttere, I skal ikke fortvivle, for dagens gæst, Anders Lundt Hansen, har netop udgivet en aldeles fremragende bog om netop Vilhelm Erobreren med titlen Vilhelm Erobreren - Da Norden mistede England. Så drop serien, læst bogen og lyt til denne podcast ;-)Anders Lundt Hansen, Vilhelm Erobreren - Da Norden mistede England, Lindhardt og Ringhoff, 2025. https://www.lindhardtogringhof.dk/biografier/produkt/vilhelm-erobreren-da-norden-mistede-england

I dette forår har vi på podcasten interesseret os for middelalderen som periode. Hvilket forhold er der mellem antikken og middelalderen? Hvordan benyttes middelalderen i den romantiske litteratur og skal vi simpelthen omdøbe middelalderen til riddertiden? I dette afsnit vil Lars Boje Mortensen og jeg samle lidt op på temaet ved at tale om, hvorvidt termen “middelalder” overhovedet er særligt god til at beskrive perioden 500-1500? Vi tager udgangspunkt i en artikel Lars har skrevet, og vi vender alt muligt fra sprog, litteratur, imperier og trykpresse for bare at nævne nogle af de emner, vi har oppe at vende.NB. Noget nonchalant taler jeg om Investiturstriden og den gregorianske reform uden at angive, hvornår de indtræffer. For Investiturstriden siger vi normalt, at den strækker sig fra 1077-1122 https://lex.dk/Investiturstriden. Den gregorianske reform begynder i 1050erne fremprovokerer Investiturstriden https://da.wikipedia.org/wiki/Den_gregorianske_reform.Mortensen, L. B. (2021). LITTERATURHISTORISK TID: Kan middelalderen afskaffes?. Temp - Tidsskrift for Historie, 11(22), 147–165. Hentet fra https://tidsskrift.dk/temp/article/view/128215

Når vi normalt taler om middelalderen, så handler det typisk om perioden mellem år 500 og år 1500. Men som enhver der interesserer sig for perioden vil vide, så er middelalderen i hvert fald i kulturel øjemed meget mere end det. Middelalderen lever videre i litteraturen, på film og i computerspil. Men hvornår og hvordan opstod denne moderne interesse for fortolkning af middelalderen? Det taler jeg om med Lis Møller, professor i Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Hun er en af forfatterne til bogen, Middelalderismen i dansk romantisk litteratur.Vært: Thomas Heebøll-Holmhttps://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Lis Møller, Andreas Hjort Møller, Lea Grosen Jørgensen, Simona Zetterberg-Nielsen og Berit Kjærulff Middelalderismen i dansk romantisk litteratur. Aarhus, 2023.B. S. Ingemann, Erik Menveds barndom, 1828.

Middelalderen og Antikken står som hinandens modsætninger. Ja, det var faktisk netop med det in mente at italienerne i senmiddelalderen "opfandt" renæssancen netop som antikkens genfødsel og som et opgør med "mellemtiden" - middelalderen. Men er de to perioder virkelig så forskellige? Det taler jeg med Christian Ammitzbøll Thomsen om. Christian er forskningsprofessor i antikkens historie på Nationalmuseet, og så er han bogaktuel med værket "Stemmer fra antikken".https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalderhttps://www.instagram.com/maegtige_middelalderemail: maegtigemiddelalder@gmail.comLitteratur:Christian Ammitzbøll Thomsen Stemmer fra antikken, 2024.