Mægtige Middelalder

Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke noget der kunne mobilisere masseforfølgelse eller henrettelser. Hekseprocesserne hører ganske enkelt til i 1500- og 1600-tallet. Alligevel findes kimen til disse processer i senmiddelalderen, og det handler denne episode om. Med mig for at fortælle dels om hekseprocessernes begyndelse i senmiddelalderen og deres betydning for danske hekseprocesser er min kollega Louise Nyholm Kallestrup, professor i tidlig moderne historie på SDU. Bemærk: Akustikken har drillet, så værtens lyd er ikke optimal :-(Litteratur:Louise Nyholm Kallestrup, "Heksejagt", Aarhus Universitetsforlag, 2020.Louise Nyholm Kallestrup, "Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark", Palgrave Macmillan, 2015.Christopher S. Mackay "The Hammer of Witches: A Complete Translation of the Malleus Maleficarum", Cambridge University Press, 2009.

Dansk selskab for Oldtids- og Middelalderforskning – DSOM -har til huse på Nationalmuseet, og seks gange om året er der foredrag ved forskellige forskere. Mandag d. 4 september var arrangementet en samtale mellem Markus Hedemann, ledende redaktør ved Diplomatarium Danicum, og mig om Erik af Pommern. Nærmere bestemt handlede samtalen om, hvorvidt Erik af Pommern virkelig var så elendig en konge, som eftertiden synes at mene, eller om Erik i virkeligheden blot var en uheldig regent. Kunne Erik, hvis tingene var gået lidt anderledes, kunne have holdt sammen på Kalmar Unionen? Den samtale har jeg optaget og bringer som oktobers afsnit af podcasten.DSOMs foredrag er i øvrigt åbent for medlemmer. Det koster 125,- om året, og man kan finde indmeldingsblanketten på DSOMs hjemmeside. Den, samt DSOMs facebook side, linker jeg til i shownotes. Som teaser for et andet af efterårets arrangementer kan jeg i øvrigt sige, at Anders Lundt Hansen, en af podcastens venner, optræder i november med et foredrag om hans anmelderroste bog, Danmark – de første 1000 år. Så hvis det har interesse kan jeg kun anbefale at melde sig ind.DSOMs hjemmeside: https://dsomwebsite.com/ DSOM på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61551051025151

I slutningen af august begyndte et nyt kuld historie studerende på SDU. Jeg fik æren af at holde en af to introduktionsforelæsninger med temaet "krig". Jeg valgte at holde en forelæsning om Valdemar I’s sejr over venderne i 1100-tallet. Den forelæsning jeg har udvalgt til septembers afsnit af podcasten, og den omhandler så forskellige emner som vikinger, korstog, imperier og 1864. Så vi blænder op for podcasten på en solbeskinnet august dag på SDU. Til forelæsningen havde jeg en PowerPoint-præsentation, og billederne derfra lægger jeg på podcastens Facebook og instagram sider. God fornøjelse.

Skat. Hvad var det egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark – var det beskyttelsespenge mod skatteopkræveren selv eller fik skatteyderen noget igen? Var kongernes skatteopkrævning en voldelig og skånselsløs affære? Hvad betalte man egentlig i skat og hvor meget? Alle disse spørgsmål taler min gæst, Frederik Lynge Vognsen og jeg om i dagens episode. Frederik har nemlig skrevet bogen Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536, og her spiller skat en prominent rolle. Så vær en skat og lyt til episoden ;-)Litteratur:Frederik Lynge Vognsen, 2023. Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536 Odense: Syddansk Universitetsforlag.Om skat (og ”stats”administration)·       Vognsen, Frederik Lynge, 2019, "Fra Bonde til Konge. Senmiddelalderens skatter og deres bevægelser", i: Kulturstudier, 10:1 (2019), s. 61-92. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/115242/163577·       Venge, Mikael, 2004, Dansk skattehistorie II. Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536, København: Told- og Skattehistorisk Selskab·       Christensen, William, 1903, Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede, København: Nielsen & Lydiche. Om bønders literalitet og skat·       Poulsen, Bjørn, 2007, “Danske bønders brug af skrift i senmiddelalderen”, i: Agnes Arnórsdóttir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.), Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 381-414. Om borttagelse (og gaver)·       Rüdiger, Jan, 2014, “Eine Geschicte mittelalterlichen Nehmens. Zur Einführung”, i: Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, 9/10/14 (tema: “Nehmen” im Mittelalter), s. 524-539·       Sahlins, Marshall, 1972, Stone Age Economics, Chicago/New York: Aldine Atherton, Inc.·       Weiner, Annette B., 1992, Inalienable Possessions. The Paradox of Keeping-While-Giving, Berkley/Los Angeles/Oxford: University of California Press. Lidt generelt, men meget fornuftigt, der knytter an til vores snak:·       Hybel, Nils og Poulsen, Bjørn, 2007, The Danish Resources c. 1000-1550. Growth and Recession, Leiden/Boston: Brill.·       Hude, Anna, 1893, Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforvaltning, København: G.E.C. Gad.·       Niels Clementsens Gældsbog: Secher, Vilhem Adolf og Thiset, Anders 1886-1888: “Om Rigsraad Niels Clementssøn til Avnsbjerg og hans Børn”. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1886-1888, 2. rk., 1. bd., s. 143-251. (første halvdel er en gennemgang af gældsbogen, selve kilden er transskriberet s. 199-251.

Mægtige Middelalder er taget på konferencen La Hanse et l’Atlantique. Commerce, acteurs, conflits 1300-1500 (”Hansaen og Atlanterhavet. Handel, aktører og konflikter mellem 1300-1500”) i La Rochelle på den franske atlanterhavskyst. I denne episode interviewer jeg konferencens to arrangører, nemlig Tobias Boestad og Philipp Höhn. Vi skal tale lidt om hvad Hansaen er for en størrelse, og så skal vi berøre nogle af de episoder af Hansaens historie, der involverer Danmark. Så lyt med og bliv klogere på Hansaens historie, og hvor Hanseforskningen bevæger sig hen.N.B. Det meste af episoden er på engelsk.https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder Litteratur:Boestad, Tobias. Pour le profit du commun marchand. La genèse de la Hanse (Genève, 2022).Höhn, Philipp. Promotion an der Universität des Saarlandes, Kaufmännischer Konfliktaustrag im Hanseraum (1370-1470) begutachtet durch Prof. Dr. Brigitte Kasten, Prof. Dr. Albrecht Cordes, Prof. Dr. Wolfgang Behringer, ausgezeichnet mit dem Eduard-Martin-Preis der Universitätsgesellschaft (2020).Hammel-Kiesow, Rolf. Die Hanse (München 2000), (6. Aufl. 2021).Jahnke, Casten. Das Silber des Meeres. Fang und Vertrieb von Ostseehering zwischen Norwegen und Italien (12.-16. Jahrhundert), (Weimar / Wien 2000).Bauer, Kilian, Freunde und Feinde. Niederdeutsche, Dänen und die Hanse im Spätmittelalter (1376-1513) (Køln, 2018).

Årets Dies Medievalis løb af stablen 22 maj. Dies Medievalis – Dies blandt venner – er blevet til i samarbejde mellem historie på SDU og Nyborg Slot, og det er vores fælles årlige middelalderdag, hvor landets middelalderforskere mødes for at fremlægge deres forskningsresultater for offentligheden. Desværre er der et begrænset antal pladser, og de blev hurtigt solgt. Dermed gik mange glip af årets Dies. Det vil vi gerne råde bod på, og derfor optog jeg et par af årets foredrag, Det første er af Lars Kjær, der taler om Valdemar den Stores Danmark belyst ud fra Hertug Buris’ stiftelsesbrev for Tvis Kloster fra 1163. Det andet er Mia Münster-Swendsens foredrag om Trund/Thrugotsen-slægten og hvad vi egentlig ved om den.N.B. Tilmelding til Dies medievalis 2024 åbner først næste år, så mere travlt har I heller ikke ;-) 

I denne episode tager vi fat på den første danske helgenkonge, nemlig Knud den Hellige. Men hvordan blev han overhovedet en helgen? Det taler jeg med Kim Esmark, lektor i middelalderhistorie på RUC om. Vi runder det at blive helgengjort omkring år 1100, og i særdeleshed skal vi tale om ildprøven - det ritual, der afgjorde og beviste om en person nu virkelig var en helgen. Og så runder vi spørgsmålet om, hvor vigtig Roms og pavens godkendelse egentlig var for, om man var "en rigtig helgen".Artiklen/bogkapitletKim Esmark, ”Hellige ben i indviet ild – den rituelle sanktifikation af kong Knud IV, 1095”, i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 161-210.KildetekstenPassio sancti Kanuti regis et martiris, filologisk introduktion, latinsk tekst og dansk oversættelse i M.Cl. Gertz, Knud den helliges martyrhistorie (København 1907).En anden artikel om samme sag med vægt på counternarratives og sideblik på stridende tolkninger af Knud i moderne historisk fiktionslitteratur”Spinning the Revolt. The Assasination and Sanctification of an 11th Century Danish King”, i Henrik Jensen (red.), Rebellion and Resistance, Pisa: Cliohres.net 2009, s. 15-32. Om retsantropologi”Det rettsantropologiske perspektivet innenfor europeisk middelalderhistorie” [i samarbejde med Hans Jacob Orning og Lars Hermanson], i Hans Jacob Orning, Lars Hermanson og Kim Esmark (red.), Gaver, ritualer, konflikter – et rettsantropologisk perspektiv på nordisk middelalderhistorie. Oslo: Unipub 2010, s. 5-38. Den bedste all round introduktion til middelalderens helgenkultBartlett, Robert, Why Can the Dead Do Such Great Things? Saints and Worshippers from the Martyrs to the Reformation (Princeton: Princeton University Press, 2013) Om forfalskede kanonisationer i SkandinavienHaki Antonsson, ‘False Claims to Papal Canonisation of Saints: Scandinavia and Elsewhere’, Mediaeval Scandinavia, 19 (2009), 171-203 Helgenildprøvens teologiske kontekst og rationalitetHead, Thomas, ‘Saints, Heretics, and Fire: Finding Meaning through the Ordeal’, in Monks and Nuns, Saints and Outcasts. Religion in Medieval Society, ed. by Sharon Farmer and Barbara H. Rosenwein (Ithaca and London: Cornell UP, 2000), pp. 220-38 Kongehelgener og deres funktioner i de nyligt omvendte dele af Europa 10.-11. årh.Klaniczay, Gábor, Holy Rulers and Blessed Princesses: Dynastic Cults in Medieval Central Europe (Cambridge: Cambridge University Press, 2002) Miraklet i middelalderkristendommenWard, Benedicta, Miracles and the Medieval Mind: Theory, Record, and Event, 1000-1215 (Aldershot: Scolar Press, 1982) 

Mægtige middelalder – om hedenskab dengang og i dagLa grande finale! I dette tredje afsnit af mini-serien om kristningen af Danmark stiller Mia Münster-Swendsen og værten skarpt på, hvad kilderne til omvendelsen af danerne egentlig fortæller. Vi snakker især om Adam af Bremen, og om hvor svært det er egentlig er at tolke 1000 år gamle skriftlige kilder. Og så tager vi en åbenhjertig diskussion af nutidens store interesse for Odin. Hvad er det egentlig Odin fascinationen handler om og er fortidens hedenske religion overhovedet noget, der har noget positivt at sige os idag?Litteratur:Allan A. Lund (overs.), Adam af Bremens krønike, Højbjerg: Wormianum, 2000.