Share

cover art for Jeppe Büchert Netterstrøm - Brok-Rosenkrantz fejden og dansk adel i midten af 1400-tallet

Mægtige Middelalder

Jeppe Büchert Netterstrøm - Brok-Rosenkrantz fejden og dansk adel i midten af 1400-tallet

Season 1, Ep. 29

I perioden 1460-75 udkæmpede Rosenkrantz-slægten og Lage Brok Danmarkshistoriens mest kendte fejde. Denne fejde handlede måske nok om ret til jord og magt over bønder i Østjylland, men den handlede også i lige så høj grad om danske adelslægters magt og om Kong Christian I's forsøg på at spille dem ud mod hinanden. Dagens gæst er Jeppe Büchert Netterstrøm, lektor på Aarhus Universitet, og i denne  episode tager han os på en særdeles grundig tour gennem danske fejder og adelskultur i 1400-tallet.

Litteratur:

 Konrad Barner, Familien Rosenkrantz's Historie. I. Fra de ældste Tider til Begyndelsen af det 16de Aarhundrede (1874). (diplomerne fra 10 nov. 1460 og 27. aug. 1464)

Netterstrøm, Jeppe Büchert og Bjørn Poulsen (eds.), Feud in Medieval and Early Modern Europe, Aarhus University Press, 2007.

Bøgh, Anders og Jeppe Büchert Netterstrøm: ”Biskop Jens Iversen Lange og hans tre røde roser”, red. Søren Bitsch Christensen og Nina Javette Koefoed: Århus i Verden (2006), s. 13-30 

Netterstrøm, Jeppe Büchert: ”Biskop, borgerskab og adel – magtkampe og vold i 1400-tallets Århus”, Århus Stifts Årbøger, 93 (2010), s. 33-47 

Netterstrøm, Jeppe Büchert: Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475 (2012).


https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder
https://www.instagram.com/maegtige_middelalder
e-mail: maegtigemiddelalder@gmail.com

More episodes

View all episodes

  • 45. Iben Fonnesberg-Schmidt - Rom og paven anno 1215

    01:03:04
    Det er snart påske, og derfor er det passende at vi skal en tur til Rom. Vi skal dog ikke fejre påske. I stedet skal jeg snakke med Iben Fonnesberg-Schmidt, Professor MSO på Aalborg Universitet, om hvordan Rom har set ud omkring år 1215, året for et af de vigtigste kirkekonciler nemlig 4. Lateran koncil. Der var ærkebiskop Anders Sunesen givetvis med, og gennem ham, og andre, får vi et indblik i den Evige Stad omkring år 1200. Så lyt med, hvis du vil vide lidt mere om, hvordan pavepaladset så ud i middelalderen og om, hvordan man egentlig taler med en pave.Litteratur:Fonnesberg-Schmidt, Iben, and William Kynan-Wilson. 2018. “Smiling, Laughing and Joking in Papal Rome: Thomas of Marlborough and Gerald of Wales at the Court of Innocent III (1198-1216)”. Papers of the British School at Rome 86: 153-181. DOI: 10.1017/S0068246217000435:https://www.cambridge.org/core/journals/papers-of-the-british-school-at-rome/article/abs/smiling-laughing-and-joking-in-papal-rome-thomas-of-marlborough-and-gerald-of-wales-at-the-court-of-innocent-iii-11981216/511617ABD346FFBC276814FB153D3D54Fonnesberg-Schmidt, Iben. 2018. “Visitor Experiences: art, architecture and space at the papal curia c. 1200”. Journal of Medieval History 44 (3): 294-310. DOI: 10.1080/03044181.2018.1467577:https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/03044181.2018.1467577Heebøll-Holm, Thomas. 2014. “A Franco-Danish Marriage and the Plot against England”, The Haskins Society Journal vol. 26 (2014) p. 249-270
  • 44. Lars Boje Mortensen - Saxo: Danmarks nationalepos

    50:05
    Har Danmark egentlig et nationalepos og i så fald hvilket? I dette afsnit taler jeg med Lars Boje Mortensen om det spørgsmål, og Lars’ forslag er selvfølgelig Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Men hvorfor er det egentlig Saxo? Svaret ligger bl.a. i 1800-tallets første del med kulturpersoner som Grundtvig og Ingemann som drivkraft. Så lyt med, når vi taler om Saxo, ikke så meget i middelalderen, som i Romantikken, og hør hvorfor vi (for jeg er enig med Lars) mener, at Saxo’s krønike er selvskrevet som det danske nationalepos.Litteratur:Lars’ artikel vil blive offentliggjort her: https://nationalepics.com/#/Lis Møller, Andreas Hjort Møller, Lea Grosen Jørgensen, Simona Zetterberg og Berit Kjærulff Middelalderrisme i dansk romantisk litteratur, Aarhus Universitetsforlag, 2023. https://unipress.dk/udgivelser/m/middelalderisme-i-dansk-romantisk-litteratur/Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krönike, fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, ill. Gudmund Hentze, København, 1924.Sakses Danesaga, overs. Jørgen Olrik, København, 1925.Saxo Grammaticus Danmarks krønike, overs. Fr. Winkel Horn, Ill. Louis Moe, Viborg, 1994 (1898).
  • 43. Erik Lam - den første monark, der abdicerede

    01:02:30
    Den 31/12 2023 annoncerede Dronning Margrethe II, at hun abdicerer og overlader tronen til kronprins Frederik (d. X). Men det er ikke første gang, en dansk monark abdicerer. Den første var kong Erik Lam (1137-1146). I dette afsnit snakker jeres vært og Lars Kjær om denne konge, og om hvorfor han abdicerede. Det var nemlig ganske uhørt i Vesteuropa på det tidspunkt, og som det skal vise sig i podcasten, så var Erik Lams regeringstid højdramatisk og abdikationen gådefuld.Litteratur:Thomas K. Heebøll-Holm “When the Lamb attacked the Lion: A Danish Attack on England in 1138?”, Journal of Medieval Military History, volume 8, 2015. S. 27-49.Roskildekrøniken, Michael Gelting, overs., Wormianum, Aarhus, 1979.The Chronicle of the Slavs by Helmold, priest of Bosau, Joseph Tchan, transl., New York, 1935The Works of Sven Aggesen. Twelfth-century Danish Historian, Eric Christiansen, transl. London, 1992Saxo Grammaticus. Gesta Danorum. Danmarkshistorien, 2 Bind. Karsten Friis-Jensen (latin tekst), Peter Zeeberg, overs. København, 2005.Knytlingesaga, Jens Peter Ægidius, overs. København, 1977.
  • 42. 1066, Knud den Hellige og prinsesse Gunhild

    01:04:18
    I årets sidste afsnit dykker vi ned i historien om den angelsaksiske kong Harold Godwinsons søster, Gunhild og hendes liv efter den normanniske invasion af England i 1066. Vi kommer vidt omkring og taler om Gunhild, de dansk-engelske forbindelser og om Knud den Hellige. Og så løfter vi sløret for noget af det 2024 bringer.Glædelig jul og godt nytår!Elisabeth van Houts "King Harold’s Sister Gunhild (d. 1087), a Royal Exile in Flanders" https://academic.oup.com/ehr/article/138/590-591/1/7197513Richard Abels om Beowulf https://tis-but-a-scratch-fact-and-fiction-about-the-middle-ages.buzzsprout.com/1925107/14148216-beowulf
  • 41. Louise Nyholm Kallestrup - Trolddom før og efter Reformationen

    54:44
    Modsat hvad mange tror, så spillede hekseforfølgelser ikke nogen specielt stor rolle i middelalderen. Mens kætteri – altså afvigelse fra fundamentale doktriner i den kristne tro – så afgjort var genstand for stigende opmærksomhed og undertrykkelse, så var trolddom frem til omkring midten af 1400-tallet mest noget, der enten omhandlede problematisk, men relativt ufarlig, folkeovertro, eller det var noget, der foregik i samfundets elite og blandt højlærde gejstlige. I begge tilfælde var det ikke noget der kunne mobilisere masseforfølgelse eller henrettelser. Hekseprocesserne hører ganske enkelt til i 1500- og 1600-tallet. Alligevel findes kimen til disse processer i senmiddelalderen, og det handler denne episode om. Med mig for at fortælle dels om hekseprocessernes begyndelse i senmiddelalderen og deres betydning for danske hekseprocesser er min kollega Louise Nyholm Kallestrup, professor i tidlig moderne historie på SDU. Bemærk: Akustikken har drillet, så værtens lyd er ikke optimal :-(Litteratur:Louise Nyholm Kallestrup, "Heksejagt", Aarhus Universitetsforlag, 2020.Louise Nyholm Kallestrup, "Agents of Witchcraft in Early Modern Italy and Denmark", Palgrave Macmillan, 2015.Christopher S. Mackay "The Hammer of Witches: A Complete Translation of the Malleus Maleficarum", Cambridge University Press, 2009.
  • 40. DSOM - Erik af Pommern: en taber?

    01:03:43
    Dansk selskab for Oldtids- og Middelalderforskning – DSOM -har til huse på Nationalmuseet, og seks gange om året er der foredrag ved forskellige forskere. Mandag d. 4 september var arrangementet en samtale mellem Markus Hedemann, ledende redaktør ved Diplomatarium Danicum, og mig om Erik af Pommern. Nærmere bestemt handlede samtalen om, hvorvidt Erik af Pommern virkelig var så elendig en konge, som eftertiden synes at mene, eller om Erik i virkeligheden blot var en uheldig regent. Kunne Erik, hvis tingene var gået lidt anderledes, kunne have holdt sammen på Kalmar Unionen? Den samtale har jeg optaget og bringer som oktobers afsnit af podcasten.DSOMs foredrag er i øvrigt åbent for medlemmer. Det koster 125,- om året, og man kan finde indmeldingsblanketten på DSOMs hjemmeside. Den, samt DSOMs facebook side, linker jeg til i shownotes. Som teaser for et andet af efterårets arrangementer kan jeg i øvrigt sige, at Anders Lundt Hansen, en af podcastens venner, optræder i november med et foredrag om hans anmelderroste bog, Danmark – de første 1000 år. Så hvis det har interesse kan jeg kun anbefale at melde sig ind.DSOMs hjemmeside: https://dsomwebsite.com/ DSOM på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61551051025151
  • 39. Thomas Heebøll-Holm - Vendertogterne

    55:38
    I slutningen af august begyndte et nyt kuld historie studerende på SDU. Jeg fik æren af at holde en af to introduktionsforelæsninger med temaet "krig". Jeg valgte at holde en forelæsning om Valdemar I’s sejr over venderne i 1100-tallet. Den forelæsning jeg har udvalgt til septembers afsnit af podcasten, og den omhandler så forskellige emner som vikinger, korstog, imperier og 1864. Så vi blænder op for podcasten på en solbeskinnet august dag på SDU. Til forelæsningen havde jeg en PowerPoint-præsentation, og billederne derfra lægger jeg på podcastens Facebook og instagram sider. God fornøjelse.
  • 38. Frederik Lynge Vognsen - Gode ord for pengene

    58:52
    Skat. Hvad var det egentlig for en størrelse i senmiddelalderens Danmark – var det beskyttelsespenge mod skatteopkræveren selv eller fik skatteyderen noget igen? Var kongernes skatteopkrævning en voldelig og skånselsløs affære? Hvad betalte man egentlig i skat og hvor meget? Alle disse spørgsmål taler min gæst, Frederik Lynge Vognsen og jeg om i dagens episode. Frederik har nemlig skrevet bogen Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536, og her spiller skat en prominent rolle. Så vær en skat og lyt til episoden ;-)Litteratur:Frederik Lynge Vognsen, 2023. Ret, magt og besiddelse. Konflikter om borttagelse i dansk senmiddelalder 1400-1536 Odense: Syddansk Universitetsforlag.Om skat (og ”stats”administration)·       Vognsen, Frederik Lynge, 2019, "Fra Bonde til Konge. Senmiddelalderens skatter og deres bevægelser", i: Kulturstudier, 10:1 (2019), s. 61-92. https://tidsskrift.dk/fn/article/view/115242/163577·       Venge, Mikael, 2004, Dansk skattehistorie II. Danmarks skatter i middelalderen 1340-1536, København: Told- og Skattehistorisk Selskab·       Christensen, William, 1903, Dansk Statsforvaltning i det 15. Århundrede, København: Nielsen & Lydiche. Om bønders literalitet og skat·       Poulsen, Bjørn, 2007, “Danske bønders brug af skrift i senmiddelalderen”, i: Agnes Arnórsdóttir, Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.), Konge, kirke og samfund. De to øvrighedsmagter i dansk senmiddelalder, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 381-414. Om borttagelse (og gaver)·       Rüdiger, Jan, 2014, “Eine Geschicte mittelalterlichen Nehmens. Zur Einführung”, i: Geschichte in Wissenschaft und Unterricht, 9/10/14 (tema: “Nehmen” im Mittelalter), s. 524-539·       Sahlins, Marshall, 1972, Stone Age Economics, Chicago/New York: Aldine Atherton, Inc.·       Weiner, Annette B., 1992, Inalienable Possessions. The Paradox of Keeping-While-Giving, Berkley/Los Angeles/Oxford: University of California Press. Lidt generelt, men meget fornuftigt, der knytter an til vores snak:·       Hybel, Nils og Poulsen, Bjørn, 2007, The Danish Resources c. 1000-1550. Growth and Recession, Leiden/Boston: Brill.·       Hude, Anna, 1893, Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforvaltning, København: G.E.C. Gad.·       Niels Clementsens Gældsbog: Secher, Vilhem Adolf og Thiset, Anders 1886-1888: “Om Rigsraad Niels Clementssøn til Avnsbjerg og hans Børn”. Samlinger til Jydsk Historie og Topografi 1886-1888, 2. rk., 1. bd., s. 143-251. (første halvdel er en gennemgang af gældsbogen, selve kilden er transskriberet s. 199-251.
  • 37. Diplomatarium Danicum online

    54:10
    Fredag den 16. juni på det Kongelige Bibliotek fejrede Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) lanceringen af Diplomatarium Danicum online. Det betyder, at alle officielle dokumenter fra dansk middelalder nu er online tilgængelige på såvel originalsproget – typisk latin – som i dansk oversættelse.Det er en milepæl i middelalderforskningen, og en stor hjælp for alle os middelalderentusiaster. Værten ved begivenheden var direktøren på DSL, Karen Skovgaard-Petersen, og ordstyrer var Mia Münster-Swendsen. Til lejligheden holdt en række middelalderforskere og gamle kendinge af podcasten oplæg om diplomatariets værdi for historikere. Disse tæller Markus Hedemann, projektlederen på Diplomatarium Danicum, Kim Esmark, Ane Bysted, forskningsbibliotekar emeritus Grethe Jacobsen og endelig jeres vært på denne podcast. Jeg har optaget to af oplæggene, nemlig Markus’ og Kims, som I kan høre i denne episode. Rigtig god fornøjelse! Link til Diplomatarium Danicum: https://text.dsl.dk/books/dipdan/