I teorien

Socialdemokratiets nye fokus på "åndelig oprustning" minder ikke så lidt om den afstumpede forestilling som Hegel kritiserede i Åndens Fænomenologi, og som gik under navnet "frenologi". "Ånden er en knogle", sagde Hegel sarkastisk om denne opfattelse, og vi kunne i dag med Socialdemokratiet sige: "Ånden er en rustning". Hvilken ideologi ligger i denne tænkning, og hvordan hænger den sammen med nedskæringen af humaniora? Vi diskuterer ånden som rustning og ånden som sommerfugl - og foretrækker det sidste billede med den kvalifikation, at en sommerfugl er resultatet af en brutal metamorfose.

I Aalborg vil man lukke uddannelsen i anvendt filosofi - sammen med bl.a. musik, samfundsfag og kunst og teknologi. Hvad er det, der dermed siges om, hvad der er regnes for værdifuldt, og hvilken rolle tænkning og dannelse spiller i nutidens samfund? Vi gennemgår ideen om “anvendt filosofi” gennem en undersøgelse af applikation som henholdsvis overførsel og foldning - og en sammenlignende læsning af Sartres Væren og Intet og den norske børnebog om “Hull & Sønn”.

Der er plagiat forbundet med enhver artikulation af tanker. Kunst laves på kunst, som Højholt sagde. Samtidig er der dog tilfælde, der helt oplagt er tyveri af tanker, hvor nogen bevidst stjæler uden at stå ved det. Men hvor går grænsen - og hvad er det helt præcist, man stjæler, når man gør andres tanker til sine egne? Vi undersøger plagiat ud fra teorien om, at det handler om kidnapning af den andens objekt a. Derfor må vi både omkring Sokrates, Dolly Parton, den norske højesteret og dengang, en lektor blev slået.

Man hører oftere og oftere, at folk siger "verdenen" i stedet for "verden", fx: "Verdenen er et vildt sted lige nu". Der kan naturligvis være tale om en almindelig sproglig glidning, men vi påstår, at der er mere til det. Hvad betyder det lille symptom? Prøver vi at overbevise os selv om, at verden(en) hænger sammen og er overskuelig, på samme måde som de mere afgrænsede og bestemte verdener som bankverdenen, kunstverdenen, sportsverdenen? I bankverdenen kender man koderne og reglerne på en helt anden måde end i verden som sådan. Imidlertid er selve det at sige "verdenen" jo bogstaveligt talt, helt fonetisk, mere kompliceret end bare at sige "verden". Så snyder vi os selv?

Den populære forståelse af følelser er, at de sidder indeni. Det er derfor, det kræver arbejde at komme i kontakt med dem. Men når man så endelig er kommet i kontakt, er de til gengæld det mest autentiske, der findes: "Det er bare sådan, jeg har det!" Vi udfordrer denne forståelse af følelser og foreslår i stedet at tale om affekter, der altid provokeres udefra. Som i filmen "Falling Down" med Michael Douglas, hvor en helt almindelig mand pludselig ikke kan holde samfundet ud mere og går amok. Måske er det perverst at være i kontakt med sine følelser, mens det er hysterisk, når man lever i en tilstand af irritabilitet og affekt?

Den populærkulturelle forståelse af evolutionsteorien siger, at den stærkeste overlever. I Darwins originale formulering var det dog den bedst tilpassede, der overlevede. Bedst tilpassede til hvad? Til den særlige niche, som arten har skabt i naturen. Men dermed er begrebet om en niche pludselig ret interessant, også for en politisk analyse. For hvem definerer, hvad menneskets niche er?