Share

Forbindelsen
Mirakelmaterialet, der blev til en økonomisk hovedpine
Et materiale, der engang blev hyldet som et mirakel, er blevet til et mareridt for tusindvis af boligejere.
I Nordjylland ligger asbesttagene tættere end næsten alle andre steder i landet, og nu skal de fjernes. Men regningen kan være så stor, at den overstiger husets værdi.
Hvordan endte vi her? Og hvem skal betale for oprydningen efter et af Nordjyllands største industrieventyr? De spørgsmål jagter vi svarene på sammen med journalist på Nordjyske, Sissel Bonde Thiellesen.
Hør de fulde episoder i vores app, som du finder HER.
Lige nu får du en hel måneds Forbindelsen (og resten af Nordjyske) for en flad 10'er lige her: https://kampagne.nordjyske.dk/forbindelsen
Værter: Camilla Christoffersen, Carsten Nymann og Dan Grønbech.
Vi vil enormt gerne høre, hvad du vil høre om. Skriv til os, eller send os et memo på forbindelsen@dnmh.dk.
More episodes
View all episodes

Friheden til at danse grimt uden at blive filmet
02:04|Hvad vil det egentlig sige, at være tryg? Handler det om, hvorvidt du er bange for at blive slået ned i en mørk gyde? Eller kan det være noget så grundlæggende som at kunne slippe tøjlerne, skråle med på musikken og danse fuldstændig som du vil, uden at skulle frygte at få billeder og videoer delt på nettet?Ifølge Cecilie Kramer, som er direktør for Center for Voldsforebyggelse i Nordjylland, er hele ungdomskulturen i dag grundlæggende utryg. Mens overvågningskameraerne i Gaden burde øge trygheden, agerer den sociale overvågning i form af allestedsnærværende kameraer og øjeblikkelig adgang til SoMe-platformene selvinduceret spændetrøje for de unge generationer.Lægger frygten for at blive filmet og delt bånd på tryghed såvel som frihed for en ny ungdomsgeneration? Og hvis det er tilfældet, hvad er så konsekvensen, og hvad kan vi gøre for at genetablere trygheden?
Kan man spærre en 17-årig inde på ubestemt tid?
01:56|Han var 17 år, da han voldtog og dræbte sin 13-årige ekskæreste i Hjallerup.Nu skal Højesteret tage stilling til et spørgsmål, der kan få betydning langt ud over den opsigtsvækkende nordjyske sag: Kan en gerningsmand, der var mindreårig på gerningstidspunktet, idømmes forvaring?Retslægerådet vurderer, at den nu 20-årige mand fortsat udgør en fare for andre. Alligevel fik han 12 års fængsel i landsretten.I dagens Forbindelsen ser vi sammen med Nordjyskes kriminal- og retsreporter, Jesper Ramsing, nærmere på den principielle kamp mellem hensynet til unge lovovertrædere og samfundets behov for beskyttelse.
Farvel kul - goddag kernekraft?
02:07|I mere end 40 år har atomkraft været noget, Danmark sagde nej til. Noget, der hørte fortiden til. Tjernobyl. Protester. Frygt.Men nu er kernekraft pludselig tilbage på den politiske dagsorden. Regeringen har åbnet døren, og et sted i Nordjylland står et kraftværk, som måske en dag kan blive hjem for Danmarks første kernereaktor.I dag i Forbindelsen tager vi sammen med professor Claus Leth Bak på et tankeeksperiment ind i fremtidens energisystem: Hvad sker der, hvis den frygtede kernekraft igen bliver en del af dansk virkelighed?
Mørklagte fyringer i Frederikshavn Kommune
01:48|I sidste uge tikkede en kort nyhed ind om, at direktøren for familieområdet i Frederikshavn Kommune havde indgået en fratrædelsesaftale.I sig selv næppe mere end en notits værdig. Men fratrædelsen er blot seneste udvikling i en opsigtsvækkende sag om millionstore budgetoverskridelser, som har stået på i flere måneder.En sag, som kommunen gør sit bedste for at mørklægge. Men hvad dækker fyringen over? Er der flere afsløringer i vente? og hvad kan de manglende millioner få af betydning for kommunens borgere?
Kan man redde en landsby med en bulldozer?
02:35|I Lendum i Vendsyssel står et hus med skimmel på væggene, rotter på grunden og madrester i kælderen. Nu skal det rives ned. Men huset er langt fra alene. Over hele Nordjylland er mere end 1.700 faldefærdige boliger blevet fjernet de seneste år. Hvad fortæller de tomme huse om udviklingen i landsdelen? Og hvad sker der, når bulldozerne ruller ind i landsbyerne? Det undersøger vi i dagens Forbindelsen sammen med journalist på Nordjyske, Ole Fink Mejlgaard.
Afgørelsens time for Aalborg Håndbold
01:58|I sidste uge nappede Aalborg Håndbold til ingens overraskelse for 9. gang DM-guld i herrehåndbold. Klubben har cementeret sin status som den absolutte sværvægter i dansk håndbold. Men når man vil være verdens stærkeste håndboldklub, er en DM-finale ikke sæsonens højdepunkt: Lørdag går det løs til finalen i Champions League. Det prestigefyldte Final Four-stævne i Køln i Tyskland.For det er dér, det skal afgøres om sæsonen ”bare” er bestået, eller om den er til topkarakter. Hvad gør Aalborg Håndbold, hvis det glipper? Og hvor langt kan klubben drive det i en fremtid, hvor pengene og jagten på verdensstjerner betyder mere og mere.
30 sekunders tøven - og så var han færdig
03:09|Et halvt minuts tøven foran stemmeknappen i byrådssalen i Thisted blev begyndelsen på et politisk opgør. Da Lars Westergaard stemte ja til et omstridt projekt med vindmøller og solceller, gik han imod Danmarksdemokraternes klare linje. Dagen efter var han ekskluderet.I denne episode af Forbindelsen fortæller Lars Westergaard om de opkald, han modtog fra partitoppen før afstemningen, om hvorfor han valgte at følge sin egen overbevisning frem for partilinjen, og om det politiske stormvejr, der fulgte. Historien rejser også et større spørgsmål: Hvor meget skal kommunalpolitikere rette ind efter beslutninger truffet i København?
Ulmende uro under Huset i Hasserisgade
02:33|Kulturinstitutionen Huset i Hasserisgade er under dramatiske forandringer. Ambitionerne er til at tage og føle på. En stor del af den nordjyske undergrund inden for kunst, scenekunst, musik og kultur skal samles i et nyt stort kraftcenter. Men hvad sker der, når idealistiske græsrødder møder kommunens regneark, og når nogle af de nøglepersoner, som har tegnet kulturen i Huset gennem mange år, pludselig er væk?