Share

Forbindelsen
De vandt og vandt og vandt - men det slutter her
•
Vendsyssel Elite Badminton har været den frække dreng i klassen i dansk badminton. Men modellen har virket: Klubben har snuppet tre danske mesterskaber de seneste fem år, og er igen i år blandt holdene, der kæmper om medaljer.
Alligevel er det snart slut. Efter denne sæson trækker Vendsyssel sig fra badmintonligaen. Men hvorfor siger man farvel midt i succesen? Og hvad efterlader den frække dreng, når han forlader klassen?
Formand for Vendyssel Elite Badminton, Jacob Juhl, giver os svarene.
Hør de fulde episoder i vores app, som du finder HER.
Værter: Camilla Christoffersen, Carsten Nymann og Dan Grønbech.
Vi vil enormt gerne høre, hvad du vil høre om. Skriv til os, eller send os et memo på forbindelsen@dnmh.dk.
More episodes
View all episodes

Aalborg er Nordjyllands lokomotiv - men det hoster
02:07|Aalborg har store ambitioner om at være erhvervsvenlig og en iværksætterby i verdensklasse. Men historien om en stor it-virksomheds seks måneder lange tovtrækkeri om en ombygning af en kælder peger på et stort problem. Et, der sender Aalborg langt ned ad listen, når Dansk Industri vurderer kommunernes erhvervsvenlighed.Så i dag i Forbindelsen forklarer erhvervsjournalist på Nordjyske, Esben Vest, hvad de lange sagsbehandlingstider skyldes - og hvad de kan komme til at koste Aalborg i arbejdspladser og investeringer.
Mistrivsel i Læsø Kommune
01:13|Idyl. Der findes vel næppe et ord, som bedre beskriver de billeder, som dukker op på nethinden, når man tænker på Læsø. Men situationen er alt andet end idyllisk, når talen falder på trivslen blandt de kommunale medarbejdere på øen. Efter et år med hård kritik og voldsomme konflikter er en central forvaltningschef nu blevet fyret. Men betyder det, at roen i de kommunale korridorer atter kan indfinde sig, eller er der noget større på spil?
Et Nordjylland i oprustning
02:47|Ruslands invasion af Ukraine har sat gang i en historisk oprustning i Europa – og i Nordjylland kan det mærkes. Nye arbejdspladser, virksomheder og milliarder vokser frem omkring forsvaret. Men kan Nordjylland skaffe arbejdskraft nok, beskytte den nye forsvarsindustri og samtidig leve med paradokset i at tjene penge på en mere usikker verden? Erhvervsredaktør på Nordjyske, Peter Simonsen, giver os svarene.
REGAN Vest - publikumsmagnet i økonomisk stormvejr
02:09|Koldkrigsmuseet REGAN Vest er en bragende succes. Siden åbningen i 2023 har der været lange ventelister på at besøge atombunkeren i Rold Skov, og nu dokumenterer en ny tv-serie på DR hele den hemmelighedsfulde historie om det dystre anlæg.Men usikkerhed og uro præger ikke kun museets forhistorie. Det gælder også fremtiden. For alt imens krigsretorik og snak om åndelig oprustning fylder i den offentlige debat, kæmper REGAN Vest for at holde sammen på sit økonomiske fundament.
Bagsiden af det ansvarlige modeeventyr
03:06|Virksomheden Sissel Edelbo er blevet en af Nordjyllands største modesucceser, kendt for et farverigt tøjunivers, genbrug og ansvarlighed.Men bag brandet fortæller tidligere medarbejdere om en hverdag med hård kontrol og et højt psykisk pres. Og nu har virksomheden fået et påbud fra Arbejdstilsynet.Graverjournalist Line Lykkegaard Skou har gravet sig ned i dokumenterne og fortæller i dag om en virksomhed, der er havnet i en klassisk fælde.
Syg nok til sygehuset?
01:49|Fra den 1. januar næste år træder en ny sundhedsreform i kraft.Den definerer blandt andet, hvilken seng vi som patienter skal ligge i, når vi bliver syge og får brug for pleje og støtte. Målet er, at flere kan blive i deres egen seng med den nødvendige hjælp, og at sygehusene kun er for patienter med behov for specialistbehandling.Men hvordan bliver det for den enkelte patient?
Fiskene går på nettet
01:32|Størstedelen af alle danske fisk bliver landet i de nordjyske havne. Og Nordjylland har også flere fiskehandlere end de andre regioner – faktisk ligger 25 procent af alle fiskebutikker i Nordjylland. Alligevel er nordjyderne blandt den mest fiskeforskrækkede af alle danskere.Fisk er besværlige, fulde af ben og vi ved ikke, hvordan vi tilbereder dem. Og ikke mindst: De er alt, alt for dyre.Men nu er der ved at ske noget – og den her gang er Nordjylland faktisk med helt i front: Fiskehandlerne sælger nemlig i stigende grad fisk ikke ”i” men ”på” nettet.
Kunsten efter Picasso
02:33|75.000 gæster på 17 uger. 1.600 nye årskortholdere. Og fire gange så mange nordjyder på museum som normalt. Picassos værker har gjort Kunstens største satsning nogensinde til en overvældende publikumssucces.Men Picasso er pakket ned igen, og nu begynder den svære del: Hvordan forvandler man én spektakulær sommer til en varig kunstinteresse i Nordjylland?Det svarer direktør på Kunsten og Utzon Center, Lasse Andersson, på.