Share

#dkpol
Vanopslagh og Wammen sætter Troels Lund på bænken
Esben og Jakob taler om en ny, uhellig alliance mellem Liberal Alliance og Socialdemokratiet, som kan blive Venstres helt store problem frem mod næste valg. De ser de nærmere på Marine Le Pens dom og til slut tager de den politiske Beaufortskala frem for at måle styrken på den ministerstorm, der rejser sig imod Lars Aagaard.
Ugens emner i #dkpol:
- Marine Le Pen (11:13): Der er faldet dom i sagen om misbrug af EU-midler, og udover fængsel og bøde betyder det, at Marine Le Pen ikke kan stille op til præsidentvalget, uanset om hun anker sagen eller ej. Det har gjort hende vred. Så vred, at hun kalder det en politisk handling mod hende. Det har fået Jakob og Esben til at diskutere, om det er udemokratisk eller ej, og der er blevet læst op på både franske love og rumænske paralleller for at finde svar
- Liberal Alliance (22:38): Nicolai Wammen har fået sit ministerie til at regne på Liberal Alliances nye økonomiske plan og kalder den ultraliberal og for omvendt Robin Hood. Det lyder som valgkampsretorik, men det interessante er, hvem retorikken er vendt mod, og hvem den ikke er vendt mod. Det ser Esben og Jakob nærmere på – for hvad betyder det for Venstre, at de ikke er Socialdemokratiets største modstander?
- Lars Aagaard (33:28): Der er ministerstorm og uvejr på vej mod Lars Aagaard, og han er blevet indkaldt til samråd i næste uge. Men når han overhovedet dertil? Esben og Jakob vender, hvad ministerstormen udspringer af, og hvad ‘the end game’ er for den.
Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget.
Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent.
Shownotes:
- Jakobs anbefaling: Episoden The rise of the multipolar world order fra Unherds podcast med Helen Thompson og Tom McTague, These Times
- Esbens anbefaling: Økonomiprofessor Olivier Blanchards profil på X
- Esbens analyse af trekantsdramaet mellem Liberal Alliance, Venstre og Socialdemokratiet
Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet
Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol
Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted.
More episodes
View all episodes

S har problemer i målingerne
22:32|Hver dag diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Den seneste Epinion-meningsmåling bringer dårlige nyheder for Socialdemokratiet, som i målingen står til under 20 procent af stemmerne. Med under to uger til valget diskuterer Jakob og Esben, hvad det er et udtryk for.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent, Altinget
17. Hvad laver Mette Frederiksen pludselig ved siden af Lidegaard?
17:47||Season 6, Ep. 17Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. På forsiden af Politiken i går kunne man se et billede af Martin Lidegaard og Mette Frederiksen på Amager Strand. Jakob og Esben diskuterer, hvilket signal de to partiledere forsøger at sende med billedet. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristian Vestergaard, podcastassistent, Altinget
16. Troels Lunds valgkanin
25:22||Season 6, Ep. 16Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Værterne er tilbage efter weekenden, og de stiller skarpt på den lidt underlige debat mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen, der fandt sted søndag aften. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent
15. Pensionsbomben blev et heksehyl
59:54||Season 6, Ep. 15Dagens emner i #dkpol:Atomvalget: Et gigantisk skridt blev i denne uge taget, da den afgående regering midt under valgkampen meldte ud, at Danmark skal være med under en fransk atomparaply. Jakob kalder det et "besynderligt pressemøde", for selvom udmeldningen var historisk, var det, som om det blev glemt allerede dagen efter. Sådan var det ikke under valgkampen i 1988, der blev døbt atomvalget, og som kaster genklang ind i denne valgkamp. Pensionsvalget: Socialdemokratiet er vendt tilbage til en slagmark, de har vundet mange gange før, da partiet torsdag fremlagde et nyt pensionsudspil. Kort efter præsenterede Moderaterne også deres eget pensionsudspil. Det pudsige er, at de tre regeringspartier kommer med forslag, der i høj grad er variationer over de samme temaer. De skal adskille partierne fra hinanden, men forskellene kan være svære at få øje på.Højskolevalget: TV2 har et slogan, der lyder: "Alt det vi deler". Og netop det gennemsyrer TV2-programmet 'Højskolen' med partilederne - men på den dårlige måde, mener Esben. Selvom Jakob synes, det er spændende med politisk journalistik på nye måder, er han enig i, at det bliver for indspist og hyggeligt. Især da Inger Støjberg får lov til at fortælle om sin egen rigsretssag og de menneskelige omkostninger, den har haft for hende, uden at blive mødt af et kritisk spørgsmål.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistentShownotes:Jakobs anbefaling: Jytte Hildens ”Jeg siger aldrig undskyld”Esbens anbefaling: Tom Kristensens Hærværk
14. Kampen om skolen
18:00||Season 6, Ep. 14Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. I dag dykker de ned i Venstres og Socialdemokratiets skoleudspil. På indholdet ligger partierne ikke milevidt fra hinanden, men de er ikke helt enige om, hvordan forslagene skal udmøntes og finansieres.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Mads Outzen, redaktionschef, Altinget
13. I Norge blev formueskat woke
19:29||Season 6, Ep. 13Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Dagens emne har været et af valgkampens mest omdiskuterede indtil videre: formueskatten. Esben og Jakob vender, hvordan forslaget har fået blokkene til at rejse sig igen, og hvem der egentlig får gavn af diskussionen. Derudover har Jakob skrevet til Altingets chefredaktør i Norge, og spurgt om Lars Løkke har ret i sine udtalelser om de norske rigmænd. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristian Vestergaard, redaktionsassistent, Altinget
12. Blokpolitikken vender tilbage med drikkevandet
17:16||Season 6, Ep. 12Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Valget er nu for alvor skudt i gang, og meget tyder på, at grundvandet kan blive et af de helt afgørende temaer. For nogle gange gentager historien sig. Det gjorde den, da de fire partier i rød blok mandag holdt pressemøde og præsenterede et udspil om sprøjteforbud. Samme scene udspillede sig under valgkampen i 2022 – dengang stod Mette Frederiksen dog ved deres side. Det gjorde hun ikke mandag formiddag, for hun holder fortsat alle regeringsmuligheder åbne. For Venstre er spørgsmålet om et sprøjteforbud i landbruget et tilbagevendende drama. Men det kan også vise sig at være en mulighed for partiet til at fremstå mere moderne og grønt. For kan man egentlig vokse i et moderne politisk landskab, hvis man ikke bliver opfattet som et grønt parti, spørger Jakob?Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, redaktionsassistent, Altinget
11. Så kom der gang udlændingepolitikken
16:49||Season 6, Ep. 11Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Vi er gået fra de hektiske første dage til en lang valgkamp, der nu for alvor er i gang. Weekenden stod i det udlændingspolitiske tegn, hvor blandt andre Morten Messerschmidt fremsatte valgkampens første ultimative krav. Man kan forsøge at tage politik ud af udlændingedebatten, men man kan ikke tage udlændingedebatten ud af politik i Danmark, som Jakob siger i dagens udsendelse.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Mads Outzen, redaktionschef, Altinget
10. Lund i Lykketoft-fælden
14:49||Season 6, Ep. 10Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. I dag er Troels Lund Poulsen (V) i centrum. En time inden valgkampens første partilederdebat sprang han ud som blå bloks bud på en statsministerkandidat – men han holder stadig alle døre åbne. Er han ved at begå samme fejl som Mogens Lykketoft i 2005? Velkommen til første afsnit af #dkpol-valgspecial.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent