Share

#dkpol
Messerschmidt er kongen af politik på facebook
Esben og Jakob er live on tape fra Grundtvigs Højskole. Her taler de om kandidattests, åndelig oprustning, finansloven, og hvordan det skete, at DF-formand Morten Messerschmidt overtog tronen fra Alex Vanopslagh, når det handler om at være bedst til politik på nettet.
Ugens emner i #dkpol:
- Åndelig oprustning (15:09): I højskolens ånd lægger Jakob og Esben ud med at diskutere begrebet 'åndelig oprustning', som Mette Frederiksen introducerede i foråret. De vender deres egne forståelser af begrebet og drøfter, hvilken indflydelse det kan have på fremtidens politik.
- Finansloven (30:12): Som lovet ser Jakob og Esben på den nye finanslov, der landede i den forgange uge. Aftalen blev indgået mellem regeringen og Konservative, hvilket, ifølge værterne, opfylder ét af Venstres helt store ønsker. Jakob og Esben kigger også på SFs udelukkende fra aftalen og diskuterer, hvordan partiet måske alligevel kan være ganske tilfredse med udfaldet.
- Morten Messerschmidt (41:46): Afsnittet rundes af med én af Christiansborgs helt store historier i øjeblikket: Morten Messerschmidt. Jakob og Esben ser nærmere på DF-formandens udvikling og på, om hans fremgang dels kan skyldes brugen af Facebook og AI.
Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget
Producer: Jakob Kryger, videoproducer, og Kristian Vestergaard, podcastassistent
Shownotes
Jakobs anbefaling: Erkans Özdens nye bog Små mænd med store hænder
Esbens anbefaling: Bogen Social democracy and urban politics af Øivind Bratberg og Nik. Brandal
Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet
Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol
Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted.
#dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast
More episodes
View all episodes

20. Valgdramaet ingen snakker om
01:08:28||Season 6, Ep. 20Esben og Jakob vender anden uge af valgkampen. De kigger på, hvor ideen om formueskat egentlig kommer fra, og hvad usikkerheden i den egentlig er. Så går de i dybden med alle de lokale valgdramaer, der udspiller sig internt i partierne – og til sidst diskuterer de, hvad meningsmålingerne egentlig viser, og om de egentlig burde forbydes under valgkampen. Til sidst fortæller Esben om en ny service fra #dkpol: den ugentlige playliste. Ugens emner i #dkpol:Formueskattens arkæologi (13:05): Værterne lægger ud med det emne, der muligvis har fyldt mest i valgkampen indtil videre. I klassisk dkpol-stil har de har læst op på formueskattens historie til dagens afsnit.Mandatprognosens dramaturgi (28:37): På Altinget er der i denne uge landet en ny mandatprognose. Esben og Jakob taler om det interne drama, som kampen om mandaterne skaber.Meningsmålingernes valgkamp (44:14): Esben og Jakob runder afsnittet af ved at diskutere meningsmålinger som fænomen, og hvilken rolle de spiller i en valgkamp.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristian Vestergaard, podcastassistentShownotesJakobs anbefalinger: Ezra Kleins samtale med Anand Giridharadas om Epstein-filerne og Altingets mandatprognoseEsbens anbefalinger: Anthropics AI-assistent, Claude og ugens playliste på Spotify: Fransk atomparaply
19. LA fjerner sine egne vejsidebomber
18:11||Season 6, Ep. 19Hver dag diskuterer Esben og Jakob valgkampen. I dag skal det handle om Liberal Alliance, der i den seneste Epinion-måling står til næsten 11 procent af stemmerne. Hvis målingerne taler sandt, vil det gøre Liberal Alliance til det tredje største parti i Folketinget. Samtidig har partiet i den seneste uge bevæget sig i en interessant retning: De har nemlig taget et lille skridt mod midten. Esben forklarer, at de rydder sten af vejen i forhold til Venstre, som ellers kunne have været en knast mellem de to blå partier.
18. S har problemer i målingerne
22:32||Season 6, Ep. 18Hver dag diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Den seneste Epinion-meningsmåling bringer dårlige nyheder for Socialdemokratiet, som i målingen står til under 20 procent af stemmerne. Med under to uger til valget diskuterer Jakob og Esben, hvad det er et udtryk for.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent, Altinget
17. Hvad laver Mette Frederiksen pludselig ved siden af Lidegaard?
17:47||Season 6, Ep. 17Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. På forsiden af Politiken i går kunne man se et billede af Martin Lidegaard og Mette Frederiksen på Amager Strand. Jakob og Esben diskuterer, hvilket signal de to partiledere forsøger at sende med billedet. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristian Vestergaard, podcastassistent, Altinget
16. Troels Lunds valgkanin
25:22||Season 6, Ep. 16Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Værterne er tilbage efter weekenden, og de stiller skarpt på den lidt underlige debat mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen, der fandt sted søndag aften. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent
15. Pensionsbomben blev et heksehyl
59:54||Season 6, Ep. 15Dagens emner i #dkpol:Atomvalget: Et gigantisk skridt blev i denne uge taget, da den afgående regering midt under valgkampen meldte ud, at Danmark skal være med under en fransk atomparaply. Jakob kalder det et "besynderligt pressemøde", for selvom udmeldningen var historisk, var det, som om det blev glemt allerede dagen efter. Sådan var det ikke under valgkampen i 1988, der blev døbt atomvalget, og som kaster genklang ind i denne valgkamp. Pensionsvalget: Socialdemokratiet er vendt tilbage til en slagmark, de har vundet mange gange før, da partiet torsdag fremlagde et nyt pensionsudspil. Kort efter præsenterede Moderaterne også deres eget pensionsudspil. Det pudsige er, at de tre regeringspartier kommer med forslag, der i høj grad er variationer over de samme temaer. De skal adskille partierne fra hinanden, men forskellene kan være svære at få øje på.Højskolevalget: TV2 har et slogan, der lyder: "Alt det vi deler". Og netop det gennemsyrer TV2-programmet 'Højskolen' med partilederne - men på den dårlige måde, mener Esben. Selvom Jakob synes, det er spændende med politisk journalistik på nye måder, er han enig i, at det bliver for indspist og hyggeligt. Især da Inger Støjberg får lov til at fortælle om sin egen rigsretssag og de menneskelige omkostninger, den har haft for hende, uden at blive mødt af et kritisk spørgsmål.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistentShownotes:Jakobs anbefaling: Jytte Hildens ”Jeg siger aldrig undskyld”Esbens anbefaling: Tom Kristensens Hærværk
14. Kampen om skolen
18:00||Season 6, Ep. 14Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. I dag dykker de ned i Venstres og Socialdemokratiets skoleudspil. På indholdet ligger partierne ikke milevidt fra hinanden, men de er ikke helt enige om, hvordan forslagene skal udmøntes og finansieres.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Mads Outzen, redaktionschef, Altinget
13. I Norge blev formueskat woke
19:29||Season 6, Ep. 13Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Dagens emne har været et af valgkampens mest omdiskuterede indtil videre: formueskatten. Esben og Jakob vender, hvordan forslaget har fået blokkene til at rejse sig igen, og hvem der egentlig får gavn af diskussionen. Derudover har Jakob skrevet til Altingets chefredaktør i Norge, og spurgt om Lars Løkke har ret i sine udtalelser om de norske rigmænd. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristian Vestergaard, redaktionsassistent, Altinget
12. Blokpolitikken vender tilbage med drikkevandet
17:16||Season 6, Ep. 12Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Valget er nu for alvor skudt i gang, og meget tyder på, at grundvandet kan blive et af de helt afgørende temaer. For nogle gange gentager historien sig. Det gjorde den, da de fire partier i rød blok mandag holdt pressemøde og præsenterede et udspil om sprøjteforbud. Samme scene udspillede sig under valgkampen i 2022 – dengang stod Mette Frederiksen dog ved deres side. Det gjorde hun ikke mandag formiddag, for hun holder fortsat alle regeringsmuligheder åbne. For Venstre er spørgsmålet om et sprøjteforbud i landbruget et tilbagevendende drama. Men det kan også vise sig at være en mulighed for partiet til at fremstå mere moderne og grønt. For kan man egentlig vokse i et moderne politisk landskab, hvis man ikke bliver opfattet som et grønt parti, spørger Jakob?Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, redaktionsassistent, Altinget