Share

#dkpol
Kampen om kæderne begynder nu
Esben og Jakob åbner kommunalvalget med en episode om København, Aarhus og hele landet. De ser på Venstre, der står til endnu en tilbagegang. De ser på den tilspidsede magtkamp i København, hvor Enhedslistens Line Barfod måske har en sti til overborgmesterkontoret. Og så ser de på Aarhus, hvor den socialdemokratiske borgmester, Anders Winnerskjold, har været på kampagne i et år.
Ugens emner i #dkpol:
- På landsplan (14:24): Kampen om borgmesterkæderne ser ud til at blive meget intens og tilspidset for Venstre denne gang – og særligt i Jylland. Esben og Jakob taler om Venstre-dramaet, og hvordan partiet er ved at tabe energi på landsplan.
- I København (26:31): Kommunalvalgets helt store drama! Siden sidst Esben og Jakob talte om København, er der sket meget – kampen mellem S og SF er for alvor blusset op, men ifølge Jakob er der også et andet og overset drama i København.
- I Aarhus (34:33): I Aarhus har Winnerskjold lige præcis nået at have borgmesterposten i et år, når valget skal stå. Esben og Jakob taler om, hvordan han – som en af de få socialdemokrater – formår at appellere til et ungt publikum.
Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget
Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent
Shownotes:
- Jakobs anbefaling: Dokumentaren "Mr. Nobody mod Putin"
- Esbens anbefaling: Past Present Future dobbelt-episode om Labours historie med Robert Saunders
Valgkampen er i gang, og tre fredage i træk fylder vi Altingets gård med debat, musik og politisk fredagsbar. Tilmeld dig her: https://www.altinget.dk/live-arrangementer/valg-2026-har-vi-opgivet-klimaet
Få Altinget i 179 dage for 179 kr.: altinget.dk/dkpol
Som podcastlytter ved du, at politik er mere end overskrifter. Med Altinget får du overblik, vælgervandringer og analyser - samlet ét sted.
#dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast
More episodes
View all episodes

Svin og kokain
23:11|Valgkampen spidser til, mens vi går ind i dens sidste uge. Jakob og Esben dykker i dag ned i TV-duellen mellem de to statsministerkandidater, Troels Lund Poulsen og Mette Frederiksen, som blev sendt i går aftes på DR. Jakobs dom er, at der gik lidt for meget koncept i udsendelsen, og han savnede flere reelle politiske debatter. Debatten fik dog mere slagkraft mod slutningen, da Mette Frederiksen satte svin på menuen - et emne, der i løbet af weekenden har fået mere opmærksomhed.Til sidst skal vi til en scene i Aarhus, hvor Alex Vanopslagh søndag aften placerede en plet på en ellers skandalefri valgkamp. Det gjorde han, da han indrømmede, at han havde taget kokain, mens han var formand for Liberal Alliance. Esben spørger Jakob, om sagen kan blive en bombe under partiet.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent
20. Valgdramaet ingen snakker om
01:08:28||Season 6, Ep. 20Esben og Jakob vender anden uge af valgkampen. De kigger på, hvor ideen om formueskat egentlig kommer fra, og hvad usikkerheden i den egentlig er. Så går de i dybden med alle de lokale valgdramaer, der udspiller sig internt i partierne – og til sidst diskuterer de, hvad meningsmålingerne egentlig viser, og om de egentlig burde forbydes under valgkampen. Til sidst fortæller Esben om en ny service fra #dkpol: den ugentlige playliste. Ugens emner i #dkpol:Formueskattens arkæologi (13:05): Værterne lægger ud med det emne, der muligvis har fyldt mest i valgkampen indtil videre. I klassisk dkpol-stil har de har læst op på formueskattens historie til dagens afsnit.Mandatprognosens dramaturgi (28:37): På Altinget er der i denne uge landet en ny mandatprognose. Esben og Jakob taler om det interne drama, som kampen om mandaterne skaber.Meningsmålingernes valgkamp (44:14): Esben og Jakob runder afsnittet af ved at diskutere meningsmålinger som fænomen, og hvilken rolle de spiller i en valgkamp.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristian Vestergaard, podcastassistentShownotesJakobs anbefalinger: Ezra Kleins samtale med Anand Giridharadas om Epstein-filerne og Altingets mandatprognoseEsbens anbefalinger: Anthropics AI-assistent, Claude og ugens playliste på Spotify: Fransk atomparaply
19. LA fjerner sine egne vejsidebomber
18:11||Season 6, Ep. 19Hver dag diskuterer Esben og Jakob valgkampen. I dag skal det handle om Liberal Alliance, der i den seneste Epinion-måling står til næsten 11 procent af stemmerne. Hvis målingerne taler sandt, vil det gøre Liberal Alliance til det tredje største parti i Folketinget. Samtidig har partiet i den seneste uge bevæget sig i en interessant retning: De har nemlig taget et lille skridt mod midten. Esben forklarer, at de rydder sten af vejen i forhold til Venstre, som ellers kunne have været en knast mellem de to blå partier.
18. S har problemer i målingerne
22:32||Season 6, Ep. 18Hver dag diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Den seneste Epinion-meningsmåling bringer dårlige nyheder for Socialdemokratiet, som i målingen står til under 20 procent af stemmerne. Med under to uger til valget diskuterer Jakob og Esben, hvad det er et udtryk for.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent, Altinget
17. Hvad laver Mette Frederiksen pludselig ved siden af Lidegaard?
17:47||Season 6, Ep. 17Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. På forsiden af Politiken i går kunne man se et billede af Martin Lidegaard og Mette Frederiksen på Amager Strand. Jakob og Esben diskuterer, hvilket signal de to partiledere forsøger at sende med billedet. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristian Vestergaard, podcastassistent, Altinget
16. Troels Lunds valgkanin
25:22||Season 6, Ep. 16Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Værterne er tilbage efter weekenden, og de stiller skarpt på den lidt underlige debat mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen, der fandt sted søndag aften. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent
15. Pensionsbomben blev et heksehyl
59:54||Season 6, Ep. 15Dagens emner i #dkpol:Atomvalget: Et gigantisk skridt blev i denne uge taget, da den afgående regering midt under valgkampen meldte ud, at Danmark skal være med under en fransk atomparaply. Jakob kalder det et "besynderligt pressemøde", for selvom udmeldningen var historisk, var det, som om det blev glemt allerede dagen efter. Sådan var det ikke under valgkampen i 1988, der blev døbt atomvalget, og som kaster genklang ind i denne valgkamp. Pensionsvalget: Socialdemokratiet er vendt tilbage til en slagmark, de har vundet mange gange før, da partiet torsdag fremlagde et nyt pensionsudspil. Kort efter præsenterede Moderaterne også deres eget pensionsudspil. Det pudsige er, at de tre regeringspartier kommer med forslag, der i høj grad er variationer over de samme temaer. De skal adskille partierne fra hinanden, men forskellene kan være svære at få øje på.Højskolevalget: TV2 har et slogan, der lyder: "Alt det vi deler". Og netop det gennemsyrer TV2-programmet 'Højskolen' med partilederne - men på den dårlige måde, mener Esben. Selvom Jakob synes, det er spændende med politisk journalistik på nye måder, er han enig i, at det bliver for indspist og hyggeligt. Især da Inger Støjberg får lov til at fortælle om sin egen rigsretssag og de menneskelige omkostninger, den har haft for hende, uden at blive mødt af et kritisk spørgsmål.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på AltingetProducer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistentShownotes:Jakobs anbefaling: Jytte Hildens ”Jeg siger aldrig undskyld”Esbens anbefaling: Tom Kristensens Hærværk
14. Kampen om skolen
18:00||Season 6, Ep. 14Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. I dag dykker de ned i Venstres og Socialdemokratiets skoleudspil. På indholdet ligger partierne ikke milevidt fra hinanden, men de er ikke helt enige om, hvordan forslagene skal udmøntes og finansieres.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Mads Outzen, redaktionschef, Altinget
13. I Norge blev formueskat woke
19:29||Season 6, Ep. 13Hver dag de næste tre uger diskuterer Jakob og Esben valgkampen. Dagens emne har været et af valgkampens mest omdiskuterede indtil videre: formueskatten. Esben og Jakob vender, hvordan forslaget har fået blokkene til at rejse sig igen, og hvem der egentlig får gavn af diskussionen. Derudover har Jakob skrevet til Altingets chefredaktør i Norge, og spurgt om Lars Løkke har ret i sine udtalelser om de norske rigmænd. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør, Altinget, og Jakob Nielsen, chefredaktør, AltingetProducer: Kristian Vestergaard, redaktionsassistent, Altinget