Share

Det Er Nok Bare Os
Afsnit 18 - Serie-cheating, kaffevaner og lokumsrul
I dagens afsnit er trioen rykket hjem til Jeppe i Sæsing, hvor Kenneth sidder for bordenden og styrer slagets gang. I podcastens ånd har han virkelig hæftet sig ved, at intet emne er for stort eller småt, og han tager hånd om nogle meget store små emner. Først, en indrømmelse for åben mic: Kenneth er en seriecheater. Jeppe kan ikke relaterer til det med serier, men øjner, som i mange andre situationer, en mulighed for at drille Kenneth hermed. Amanda er oprigtigt rystet i sin grundvold. Dernæst byder Kenneth på en kop snak om den rigtige kop kaffe. En snak, som får fattigdommen frem i Jeppe ("hellere dårlig kaffe end ingen kaffe") og tavsheden frem i Amanda, fuldstændig som når det handler om biler. Samtalen tager, efter snakken om kaffe, en naturlig drejning ud til badeværelset, hvor et af livets helt store spørgsmål skal til debat: Hvilken side skal vende udad? Altså, på toiletpapiret...
Inputs? Send dem gerne til kontakt@deternokbareos.dk
More episodes
View all episodes

22. Afsnit 22 - Karneval, kræmmere og kammerater
56:23||Ep. 22I denne uge er det Jeppe, der sidder for bordenden og forsøger at holde styr på samtalen – med svingende succes. Vi vender årets Aalborg Karneval, snakker om markeder og alt det mærkelige, sjove og til tider akavede ved at møde nye mennesker.Som altid tager samtalen nogle uventede drejninger, og der bliver naturligvis ikke sparet på de interne drillerier, stikpillerne og de dårlige jokes. Kort sagt: En helt almindelig omgang Det Er Nok Bare Os.
21. Afsnit 21 _ Når jokes kræver en brugsanvisning
54:29||Ep. 21I dagens afsnit er det Kenneth, der sidder for bordenden og styrer slagets gang. Vi snakker om, hvorfor nogle mennesker tager ting alt for bogstaveligt – og hvordan små kommentarer, jokes eller formuleringer hurtigt kan få folk helt op i det røde felt.Hvornår misforstår vi hinanden? Hvorfor bliver nogle så let fornærmede? Og er vi blevet dårligere til at høre, hvad folk egentlig mener?Det bliver som altid en uformel snak med personlige eksempler, refleksioner og et par afstikkere undervejs.🎙️ Det er nok bare os... eller hvad?
20. Afsnit 20 - Sociale Normer & Andengradsforargelse
44:42||Ep. 20Amanda sidder for bordenden i denne uges afsnit af Det Er Nok Bare Os — og vi kaster os ud i de sociale normer, som alle kender… men ingen helt forstår.Vi snakker blandt andet om:De uskrevne regler omkring regningen, når man er ude med venner — og om man automatisk skylder en “næste gang”, hvis nogen giver.Andengradsforargelse og det med at blive krænket på andres vegne.Og selvfølgelig bliver det hele krydret med den sædvanlige mængde drilleri, små stikpiller og kaotiske sidespor undervejs.
19. Afsnit 19 - Guldkorn, Matematik & Impulsivitet
01:04:26||Ep. 19Jeppe sider for bordenden i denne uges afsnit af Det Er Nok Bare Os — og det går naturligvis præcis så kaotisk, som man kunne forvente.Vi kommer blandt andet omkring: “Guldkorn” fra P4 Hvorfor får matematik altid så meget hate? Spontanitet, impulsivitet og alle de beslutninger man måske burde have tænkt lidt mere overOg selvfølgelig: masser af intern drilleri, små stikpiller og den sædvanlige energi mellem os.Læn dig tilbage og lyt med.
17. Afsnit 17 - Amandas internationale kampdag
44:01||Ep. 17I dagens afsnit har Amanda taget ét emne med til knejterne; et der står hende nært, og som knejterne ikke heeeelt kan blive enige om, men stadig får en god snak om: Arbejdernes internationale kampdag. Den gode samtale portrætterer et stærkt venskab gruppens medlemmer imellem, som sagtens kan tåle uenigheder, og hvor der er masser af plads til at tage tykt pis på hinanden. Inputs? Af enhver karakter? Send dem endelig til kontakt@deternokbareos.dk - "Vi mangler emner!"
16. Afsnit 16 - Jeppe Special - ADHD som barn, ung og voksen
58:32||Ep. 16Dagens afsnit af "Det Er Nok Bare Os" er en vaskeægte special edition om at være en "special edition" - "bogstaveligt" talt - Jeppe har teten, og han havde noget, han trængte til at snakke om: ADHD. Gruppen agerer forkusgruppe for et givetvis snævert felt, men med stor empati. Amanda som sendiagnosticeret, Kenneth som fejlmedicineret og Jeppe som vaskeægte kaospilot gennem det meste af tilværelsen. Emner som systemisk positionering, hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige fællesskaber, hverdagsstruktur, handlemønstre og meget andet er oppe og vende!
15. Afsnit 15 - Slankekur, træning og livskvalitet
01:02:16||Ep. 15I dagens afsnit er det Kenneth der sidder for bordenden, og som han efterhånden har fået for vane, bryder han med alles forventninger. Han vil nemlig snakke en slankekur i gang (ALT held og lykke til ham - Vi tror på ham med alt i os)! Trioen vender de mange dilemmaer der kan være forbundet med at komme i gang med at være god mod sig selv - Fysisk sundhed, sund kost og mental sundhed. Samtalen glider derefter let og elegant over i livskvalitet, hvor gruppen går decideret fagligt til værks. Livskvalitet er nemlig noget, man kan sige rigtig meget om, uden at sige hverken for meget eller for lidt. Inputs? Send dem endelig til kontak@deternokbareos.dk
14. Afsnit 14 - Kanel og guilty pleasures
01:03:59||Ep. 14I dagens afsnit sidder Amanda for bordenden, og i Amandas ånd starter den ud med en bøn til en gruppe mennesker, som hun håber vil ændre adfærd. Hun håber sådan, at Aalborgs gader snart bliver fri af kanel. Dog kommer trioen frem til. at der er andre måder at løse det problem på, end ved at aflive en af Jyllands ældste traditioner. Samtalen glider over i guilty pleasures, hvor Amanda stiller sig på mål for et underholdningsprogram, som hun nyder, som Kenneth og Jeppe ikke forstår, og Jeppe kommer ud som Swiftie... Eller, i hvert fald som fan af musikken.Indspark? Tøv ikke med at sende dem til kontakt@deternokbareos.dk