DET SOM ER

Det i os, som er os.Det, som rummer alt det, der kun er her for en stund.Det, som får kreativiteten til at flyde, musikken til at nå uanede højder, arkitekturen til at leve, venligheden til at blomstre, tilliden til at gro, maden til at smile, mennesker til at stråle, latteren til at rulle, stilheden til at synge, kærligheden til at lege, pengene til at komme og gå,Det, som fortsat er her, når vi føler os alene uden tilhør sted.Det, som er i døden og hinsides.Det eneste, vi aldrig kan miste.Det, som ingen ejer,Det, som er.Det, som er uden for ords rækkevidde at beskrive.Det, som kan vise sig som en fornemmelse, en vished, en oplevelse bag støjen, glimmeret, glamouren, og samtidig er i støjen, glimmeret og glamouren.Det, som bærer alt uden at have hænder at bære med, øjne at se med, og kroppe at føle med.Det som er, som en magnet for alverdens poler uden selv at polarisereDet, som udstråler absolut frihed, kærlighed og fred uden selv at stråle.DETVi alle er, selv når vi intet er.

Ét intet uden ende og begyndelse med en fylde af alt, Ét intet, af stille vågen værenSå,med ét, Er det Noget, som kaldes ved navn, og som gør sit for at blive set, hørt og elsketI ét nu forsvinder det igen,og er på nystille vågen væren.Det fødes og dør og fødes og dør og fødes og dør…og alligevel er det altid her Hvad så nu?STILLE VÅGEN VÆRENindtil det fødes på nyhelt af sig selv 

Hvem er jeg?Og hvem er ”jeg,” bag det ”jeg”?og alle de andre?Hvor finder jeg svarethvis der er ingen til at svare?”Svaret indfinder sig af sig selv” Hvem sagde det?

Hvem er du?Du som rummer et hav af tanker og fortællinger, du som søger at forstå og forklare de utalliges verdener Du, som skaber din helt egen verden,Du som vurderer og dømmer  Du som forfører, bedøver, skræmmer, ignorerer og adskiller i mig og dig, dit og mitHvor holder du til?Er du der fortsat, når her er helt stille?Hvem er du, og hvem er jeg, hvis du er mig og jeg er dig?

“Der er en allestedsnærværende stille vågenhed i alt. Søger jeg efter den, søger jeg samtidig fra den.Sindet, det der søger, kan forhindre mig i at opdage det. Det som erAlt det, der kommer og går, er forbigående fænomener, som jeg kan identificere mig med og derved glemme det, jeg i virkeligheden er.Tab af identitet kan vække mig på ny.Fysisk og følelsesmæssig lidelse kan vække mig på ny.Alt det, som jeg vil have til at forsvinde og ophøre, kan vække mig på ny.Ved at slippe ideen om, at jeg og vores omgivelser skal være på en bestemt måde, kan jeg vågne på ny, til det jeg allerede er.De mange følelsesmæssige- og fysiske tilstande, funktioner og roller, som jeg udlever, kommer og går.Det som er. Består.Det er uden for ords rækkevidde.Det ophæver alle menneskeskabte begreber og love. Det er udover min menneskelige forestillingsevne at forstå og beskrive.Erkendelsen af det åbner til en fredfyldt væren og stille glæde.”