Børn i Bagagen

En dag går vi igennem en lille park i den farverige og larmende caribiske by Cartagena, og oppe i et træ sidder der simpelthen et dovendyr. Det er på vej fra et træ til et andet, og det går simpelthen så langsom. Først dreje hovedet heeelt langsomt. Så række en arm ud heeeelt langsom. Så trække den arm tilbage heeelt langsom igen og igen og igen. Det var SÅ sjovt og fascinerende at stå og kigge på, og vi endte med bruge en time på at se den komme fra en gren til en anden. Det dragende show i slow motion stod i stor kontrast til Cartagena, der er fuld af farver, musik og masser af liv. Det er en meget turistet by, men bevæger man sig lidt udenfor bymidten, så kan man sagtens finde lidt ro, og ellers kan man tage på en dagstur ud på en af de mange øer, der ligger cirka en times sejlads fra byen. Her kan man slappe af med hvide sandstrande, tyrkisblåt hav, snorkling og massage - så det gjorde vi selvfølgelig. I den anden ende af oplevelsesspektret besøger vi den fineste NGO, Fundacion Pescador Letras, der driver en skole midt i en meget fattig fiskerlandsby, der er præget af vold og liv, der er svære at leve. Det var dejligt at opleve et sted, der med få midler skaber lys i mørket. I det her spækkede afsnit tager vi jer sørme også lige med til den lille perle Rincon del Mar tre timer syd for Cartagena, og så besøger vi verdens fedeste kunstnerhjem. Go lyttelyst!

Indtil nu er det virkelig lykkedes C&C Travel at udvælge nogle magiske steder på denne rejse - og Tayrona Nationalpark er ingen undtagelse. Det er virkelig en smuk nationalpark, og især fortællingerne om de oprindelige folk er mega spændende. Der er dog nogle skår i vores glæde. Vi havde virkelig set frem til sol og varme ved den caribiske kyst, og så ankommer vi til regn og en strand med badeforbud, fordi den er fuld af drivtømmer, og fordi havet er voldsomt efter et stort uvejr. Hotellet er desværre også liiidt for forladt til vores smag, og det er ikke muligt at spise på andre hoteller, for de kræver alle, at man enten bor der eller investerer i et "day pass", selvom man kun ønsker at spise sig en sandwich. Besøget i selve nationalparken er dog virkelig en stor oplevelse. Det er sjovt at gå igennem junglen, hvor vi både drikker coca-te, spiser de lækreste nybagte boller fulde af cremet chokolade, som vi køber hos en lille indianer-cafe, og så er vi dybt fascinerede over millioner af myrer, der danner grønne "motorveje" i skovbunden, når de slæber uendelige bunker af blade hen til deres myretuer. Mindre sjovt er det, da vi senere ankommer til Cartagena. Her beder hotellet os nemlig om at bevise, at Ukhona er vores datter før vi kan tjekke ind - på trods af, at hun har dansk pas osv. Det er virkelig ubehageligt, og i afsnittet kan høre, hvordan hele den situation ender. Go lyttelyst!

Forestil dig en palme på 70 meter. Det er højt, når en normal 5 etagers ejendom er mellem 20 og 30 meter. De høje palmer, Colombias nationaltræ, har de mange af i området omkring Salento i kaffehøjlandet og i særdeleshed i den populære turistdestination Cocora Valley. Og ja, det er turistet, men shiit hvor er det bare et besøg værd. Vi har sjældent været et naturmæssigt så flot et sted, og vi har trods alt været lidt omkring...Udover besøget til dalen med majestætiske palmer, så bliver vi også introduceret til det sjoveste spil. En slags petanque, men med tunge blystykker som kasteskyts og med små papirtrekanter fyldt med krudt, som det man sigter efter. Rammer man, siger det BANG!! - og det er virkelig sjovt og sparker til adrenalinen og grinene i hele familie. Noget andet, der også sætter gang i følelserne, er en ridetur rundt i bjergene. Her fremkalder mødet med ko med meget lange ører Carolines "ridetraume" fra Lesotho, og hun begynder at græde og hader hvert minut af den timelange ellers vanvittigt smukke ridetur. Det og meget mere i det her afsnit fra endnu et must visit sted i Colombia. God lyttelyst!!

De fleste, der hører om byen Medellín, tænker automatisk på narkobaronen Pablo Escobar, der igennem årtier styrede byen og narkokartellet af samme navn med hård hånd og masser af krudt og kugler. Det er lidt tarveligt og ærgerligt, at det er det første, der dukker op, for byen er nu meget mere end den vold og kriminalitet, som var kendetegnende før i tiden. Faktisk er volden og kriminaliteten faldet med 90%, og vi besøger med stor fornøjelse Comuna 13, et colombiansk svar på en brasiliansk favela, der bugter sig smukt op ad bjergene, der omkranser byen, men så stopper det smukke også der. Bydelen var før i tiden verdens farligste kvarter, men i dag emmer den af dans, turister, gallerier, restauranter og masser af små butikker, der alt sammen tilfører den hårdprøvede bydel og dens beboere ærlig indkomst og mere værdige liv. Noget andet der er tarveligt, er det såkaldte Pablo Escobar museum, der er drevet af hans familie. Det er ikke et besøg værd. Det er til gengæld den store klippe El Penol og den nærliggende meget farverige og smukke landsby Guartapé. Super smukt, men vælg dog et andet tidspunkt at besøge dem end hvad vi gjorde. Og så var der nytårsaften. Det blev en vi sent glemmer - ikke for alt det fede, men modsat for alt det der gik galt....Hør meget mere om det hele i det her afsnit - god lyttelyst!!

Hvis man læser udenrigsministeriets rejsevejledning, så bliver man tilsyneladende både dræbt, kidnappet og det der er være, hvis man tager til Colombia. Det er synd, for selvom Colombia har været et af verdens farligste lande, så er kriminaliteten faldet med 90 procent siden det sydamerikanske land for en del år siden var hærget af borgerkrig, væbnede grupperinger og narkokarteller. Det er et skønt land at rejse i, og vi følte os virkelig trygge. Vi startede i landets hovedstad Bogotá, som vi virkelig kan anbefale. Mange springer den højtbeliggende millionby over, men det er en skam, for byen har masser at byde på. Byen har en inspirerende og energifyld puls, og den er fuld af liv, musik, gadekunst og graffiti. Det er i den grad en farverig og levende by med alt fra små hyggelige gader med masser af gallerier og caféer fulde af colombiansk velduftende kaffe til markeder, højhuse og velhaverkvarterer med malls og dyre butikker. Vi havde en fest, og så faldt vi over et museum, der alene er et besøg til byen værd! Hør, hvad det er for et museum og bliv inspireret til at besøge en overset perle. Turen var arrangeret og betalt af C&C Travel, der er eksperter i blandt meget andet Colombia. De har virkelig styr på deres destinationer, og det var en fornøjelse, at læne os tilbage og nyde at lade os guide af deres kyndige lokale guider og deres uovertrufne planlægning. KÆMPE ANBEFALING!!!

Vi lægger Marrakesh bag os i hvad der viser sig at være en gammel godt slidt øse, som vi har lejet. Den er møgbeskidt og har næsten ingen benzin på, men til gengæld er den billig og den får os trods alt fragtet fra den pulserende og magiske storby Marrakesh til den lidt roligere og smukke kystby Essaouira. Her har vi lejet, hvad der viser sig at være en kæmpe luksusvilla med udsigt over Atlanterhavet. Fra villaen er der frit udsyn til havet og stranden, der mest af alt minder om en sandørken med klitter af det fineste sand, der bugter sig som et oprørt hav. Det er smukt, og roen indfinder sig, og ikke mindst Ukhona er glad, for huset er udstyret med en kæmpe pool, og så skal der ikke mere til at få den vandglade pige i sit es. Hun er i fra lige efter morgenmaden - der i øvrigt dagligt bliver lavet af husets "maid" for den nette sum af 60 kroner for fire personer - til solnedgang, hvor vi må hive hende op med klaprende tænder. Det lykkes os også at stoppe ved en ørkenborg, der viser sig at være en gigantisk tæppehandler, hvor Caroline med stædighed og udholdenhed formår at prutte det smukkeste tæppe ned til en tredjedel af prisen. Det og meget mere i det her andet afsnit fra magiske Marokko. Go' lyttelyst!

"Er Marrakech ikke et pisseirriterende sted fuld af alt for nærgående sælgere, der gør, at man ikke kan gå i fred?" Det var Pelles første reaktion, da snakken faldt på den ellers populære marrokanske by. "Jo" svarede Caroline, der havde været der for 12 år siden i forbindelse med sit arbejde. MEN hun havde hørt, at det havde forandret sig, så vi forhørte os hos nogle vi kender, der har rejst rigtig meget i Marokko. De forsikrede os om, at det var helt forandret - vist nok pr. lov - og at man nu kunne gå uforstyrret rundt og nyde byen. Det viste sig - heldigvis! - at de havde ret. Vi kan gå rundt stort set i fred, og det er kun omkring den store meget turistede plads, at sælgerne er en my anmassende. Byen er derfor fantastisk. Det er Indiana Jones møder 1001 nats eventyr. En by fuld af farver, dufte, æsler og uendeligt mange små fine butikker med alt fra krydderier til den flotteste keramik. Vi kan næsten ikke sparke os frem for tæpper og håndlavede trææsker, og vi bor i en smuk riad - et marrokansk byhus - med tre etager, en lille pool, solopgang og -nedgang på tagterrassen og så ikke mindst en skøn marokkansk kvinde, der kommer og laver den lækreste lokale morgenmad. Kæmpe luksus og en fantastisk by. Vi er også et smut i Atlasbjergene. Det er dog en tur med få højdepunkter, da det mest af alt er en rigtig turistfælde, men alt det og meget mere kan du høre om her i det første afsnit fra fascinerende Marokko. Go' lyttelyst.

Her i det sidste afsnit fra alperne og Chamonix slutter vi af med et brag - et actionbrag! I sidste afsnit svor Pelle, at han ikke skulle op i en paraglider. Den besværgelse holder lige indtil nu, for det her afsnit starter med at både han og Ukhona frivilligt løber ned af en stejl alpeside for så at lette og flyve afsted kun båret oppe af en faldskærm og små tynde nylonsnore. Med hver deres instruktør svæver de rundt i flere hundrede meters højde. Det er smukt og sjovt, men også kvalmende og en my angstprovokerende for Pelle, da han fra sin egen papirtynde "flyvemaskine" kigger op mod sin datter, der grinende svæver rundt flere hundrede meter over ham. Endnu mere nervepirrende bliver det, da Ukhonas paraglider pludselig begynder at falde til jorden i hurtige snurrende bevægelser for til sidst nærmest at snitte nogle trætoppe og et tag på en bygning. Det viser sig dog, at det hele er kontrolleret og Ukhona har haft en fest. Udover det, står den på riverrafting, en vild rutsjebanen ned at bjerget, en tur ind i den store gletsjer i byen og slutteligt får Caroline nærmest et angstanfald på en stejl, stejl vandresti... Spænd sikkerhedsselen og nyd turen - go' lyttelyst!!

Vores eventyr i charmerende Chamonix fortsætter - eller rettere i bjergene og dalene omkring Chamonix fortsætter. Vi er både på skønne - og lidt hårde! - vandreture oppe i alperne, vi går ind i en meget smuk og anbefalelsesværdig kløft med masser af vandfald undervejs og så tager vi hen for at bade i en stor sø i et gammelt kalkbryd. Der er lidt pakket med mennesker - som Bellevue nord for København på en varm sommerdag, men det er nu alligevel indbydende og ret skønt, lige bortset fra, at man ikke må have hund på de skønneste 3/4 af strandbreden søen rundt. Vi kommer dog i vandet og får en svalende dukkert med udsigt til imponerende, sneklædte bjerge. Det er i det hele taget lidt af en udfordring at have en hundehvalp med, der skal bæres det meste af vejen på de hårde ture, men vi ligger som vi har redt, og får det bedste ud af det. Det er også magisk, da vi pludselig støder ind i en jazzfestival i 2.500 meters højde, og så opstår der en lidt akavet stemning, da vi spørger en familie på vandretur om, hvor de er fra. De er nemlig israelere, og vi kan godt mærke, at de lige skal se, hvordan vi modtager deres oprindelses land, nu hvor deres regering går ualmindelig hårdt til den i Gaza. Vi har dog for længst lært ikke at dømme folk på deres oprindelse eller det land de kommer fra, og vi får hurtigt blødt den lidt nervøse stemning op, men de når at gå videre inden vi rigtig får stillet vores nysgerrighed om, hvordan det er at leve i Israel lige pt. Til gengæld får vi fyldt helt op på oplevelseskontoen, omend der dog synes at være grænser, da Pelle og Ukhona nærmest sværger, at de ikke skal op i en paraglider - det løfte skal vise sig at holde lige ind til næste podcast :) - go lyttelyst!!