Share

cover art for Sri Lanka - Galle og Dubai - "Farvel Sri Lanka og goddag Dubai"

Børn i Bagagen

Sri Lanka - Galle og Dubai - "Farvel Sri Lanka og goddag Dubai"

Season 3, Ep. 16

Det er ekstremt kontrastfyldt, når vi her i det sidste afsnit fra vores tur sidder med udsigt til verdens højeste bygning, Burj Khalifa i Dubai, og ser tilbage på den sidste del af vores eventyr. Vildt at komme fra det smukke, larmende og kaotiske og meget fattige Sri Lanka til Dubai, en by bygget i ørkenen, med 7 sporede motorveje og en skøjtebanen omgivet af Gucci og Chanel-butikker i et af verdens største malls. Vi tager jer med til den magiske fort/by Galle i det sydlige Sri Lanka, hvor vi virkelig oplevede den ro, der ellers er svær at finde på den hektiske ø. Her er små gallerier, lækre restauranter og kaffe- og isbarer i hobetal, og der er virkelig, virkelig hyggeligt. Det var også hyggeligt senere at spise en fantastisk arabisk middag på et stort hotel midt i Dubai sammen med Pelles kusine og hendes familie, der bor i det skøre emirat. Det var sjovt at sidde på en restaurant, hvor alle trods etnicitet og tro i respekt for den igangværende ramadan sad og ventede til solen gik ned, og det var ok for muslimerne at spise mad. Et begivenhed, der i øvrigt blev markeret med et kanonskud, der var så højt, at vi alle hoppede i sæderne og Ukhona begynde at græde. Glæd dig til denne sidste fortælling fra endnu en magisk rejse - go lyttelyst!

More episodes

View all episodes

  • 2. Norge - Havila Kystruten del 1 - "Kongekrabber og midnatssol"

    37:49||Season 6, Ep. 2
    Allerede da vi, Pelle og Caroline mødte hinanden for 14 år siden, var en sejltur eller en krydstogt ned langs Norges kyst højt på Pelles bucket list. Nu er drømmen så endelig blevet til virkelighed - vi skal sejle fra Kirkenes helt oppe ved den russiske grænse og ned til Bergen med det luksuriøse krydstogtselskab Havila Kystruten. Vi starter med et døgn oppe nord for polarcirklen i Kirkenes, hvor vi, før vi stiger på båden, sejler ud og fanger og spiser kæmpe store kongekrabber, Pelle løber med, rensdyr, vi oplever den magiske midnatssol, der er smuk men også stjæler ens nattesøvn - og så kører vi ud til den russiske grænse, hvor Caroline spytter på en sten og prøver at kaste den helt over til Putin, men en indlejret besked om at stoppe det pis, han har gang i. Natten tilbringer vi på Snowhotel Kirkenes, hvor vi har valget mellem at sove i en smuk saunalignende hytte eller i et hotelværelse hakket ud i is. Det er et magisk sted, hvor der, nå ja, ligger en gammel bombeflyver fra anden verdenskrig spredt ud over bakken lige over hotellet - det er sjovt, omend Ukhona bliver liiidt bange, da Pelle påstår, at han finder piloterne... Velkommen til magi på toppen af Europa - go' lyttelyst!!
  • 1. Sverige - "Far-datter-tur"

    40:42||Season 6, Ep. 1
    Velkommen til den 6. sæson af vores rejsepodcast! Normalt rejser vi jo sammen som familie, men lige siden vi fik vores ID Buzz (elektrisk folkevognsrugbrød), har Pelle haft lyst til at smide et par madrasser bag i og køre afsted med Ukhona på en far-datter-tur. Nu skulle det så være, og da Ukhona gerne ville til Sverige, var det det, det blev. Uden den store planlægning - eller plan! - drager Pelle og Ukhona så afsted mod Sverige. Der er højt humør i bilen, hvor det hele starter med at vores hund Choko slår en brandskidt. Med den hængende i luften kører de grinende med soveklare madrasser bag i mod først Kullen og senere sveriges svar på Skagen i uge 29, Båstad. Her har de det virkelig sjovt over alle de drenge og mænd med det, Ukhona kalder "Sliiik hår". Godt tilbagestrøget pomadehår, flankeret af hvide skjorter, hørbukser og lyserøde pullovere. Efter en omgang aftensmad i det svenske sommerudgave af Hellerup, finder de en lille fin havn, hvor de sover med den smukkeste udsigt, og om morgenen står den på morgendukkerter sammen med resten af den lille by, der alle kommer vandrende ned i deres morgenkåber og hopper i havet. Velkommen til sæson 6 og rigtig god lyttelyst!
  • 12. Norge - Hafjell - "En lille skiperle"

    39:21||Season 5, Ep. 12
    Så er vi nået til sæsonens sidste afsnit, og denne gang er vi taget fra Sydafrikas sol og varme til den kolde norske vinter. Efter en klog overnatning i Oslo kører vi de sidste to en halv time op til Hafjell, et skønt skiområde lige nord for den norske hovedstad. Vi har i flere år været i Østrig i vinterferien og her vi haft op til 14 graders varme. Det er lidt noget andet heroppe. Det er ned til minus 20 om natten, og sneen står meter tyk over det hele. Det er simpelthen så magisk og bliver endnu bedre af, at vi har lejet den mest fantastiske lejlighed på AirBnb. Den står mest på slalom, men vi hakker også et smut ud på langrend - en kæmpe anbefaling til alle. Der er masser af grin og godt humør her i det sidste afsnit, inden vi vender stærkt tilbage efter sommerferien. Go lyttelyst!
  • 11. Sydafrika - Pretoria del 2 - "En af verdens farligste byer"

    32:01||Season 5, Ep. 11
    Vores rejse er ved at være ovre, og her i det sidste afsnit fra vores sydafrikanske eventyr taler vi en del om sikkerhed eller mangel på samme. Sydafrika og Pretoria i særdeleshed er møgfarligt. I provinsen, som hovedstaden ligger i, er der 40 carjackings - eller bevæbnede biltyverier - om DAGEN! Det ville svare til, at der var ca. 17 i Danmark om dagen eller over 6.000 om året. Det må dog ikke afholde en fra at besøge det fantastiske land, og bare man tager sine forholdsregler, så går det nok - og "Man kan jo også risikere, at få en på hoved eller få stjålet sin telefon i Herning", som Pelle konstaterer i podcasten. Nej verden skal opleves, og frygten må ikke vinde. Ud over en masse vidunderlige rejseminder, får Pelle også et par permanente minder med hjem , da han får tatoveret endnu et par af Ukhona tegninger på den ene arm. Tusinde TAK til alle jer, der har lyttet med indtil nu, og rigtig god lyttelyst her i sidste afsnit fra Sydafrika.
  • 10. Sydafrika - Pretoria del 1 - "A trip down memory lane"

    32:09||Season 5, Ep. 10
    Vores seks uger lange sydafrikanske eventyr er nået til sit sidste men også vigtigste stop. Vi har lejet den samme lejlighed, som vi boede i dengang, vi for lidt over otte år siden var nede og hente vores datter. Faktisk var det i den lejlighed, at vi fik hende i armene for første gang. Det er mere end stort at være tilbage, og selvom der er en række benspænd på vejen, så nyder vi at være "hjemme" igen. Udover dette fantastiske "trip down memory lane", så er vi til frokost hos den danske ambassadør i Sydafrika, hvor vi naturligvis har medbragt Ferrero Rocher :) - og så kommer vi med nogle tips til, hvad man kan lave i den sydafrikanske hovedstad. Blandt andet fortæller vi om en klatreskov, der var super sjov, men hvor det allermest spændende og lidt triste var at tale med vores guide Chris. Her fik vi virkelig et indblik i livet, som det desværre der ud for rigtig, rigtig mange sydafrikanere. Glæd dig til at høre om det og meget mere her i det første af to afsnit fra Pretoria. Go' lyttelyst!
  • 9. Sydafrika - Durban - "The Oyster Box - 5 stjernet luxus"

    32:56||Season 5, Ep. 9
    Efter en lang strabasserende rideekspedition in i Lesotho, er vi taget på luksushotel. Og når vi siger luksus, så mener vi det virkelig. Vi er tjekket ind på The Oyster Box, et fem stjernet hotel i Umhlanga lige nord for Durban, der skulle være et af Sydafrikas og faktisk også Afrikas alle bedste hoteller. Det ER virkelig også en oplevelse. I afsnittet prøver vi at sætte ord på, hvad det er, der gør et hotel som dette helt specielt, og det erudover den private biograf og smukke, smukke pool i virkeligheden de helt små ting. En anden lille ting, der får sneget sig ind i afsnittet, er muligvis en hval eller en haj. Midt under optagelsen spotter Caroline i hvert fald noget langt ude på havet, og så går den store detektivjagt på at finde ud af, hvad hulen det er for noget. Vi kommer også med bud på, hvad man kan lave i området, hvis man absolut insisterer på at forlade det magiske hotel, og så møder vi en kvinde, der er så forfærdelig, at vi ikke tøver med at kalde hende kælling, og Caroline ønsker at hun får bylder i r..... :) Læn dig tilbage og nyd et skyd sydafrikansk luksus - go' lyttelyst!!
  • 8. Sydafrika - Lesotho - "En magisk rideekspedition" - del 2

    36:58||Season 5, Ep. 8
    Så er vi nået til anden del af vores magiske rideekspedition ind i det lille bjergrige kongedømme Lesotho. Vi rider ud op en smuk tur rundt i landet gennem og langs floder. Det er smukt som Grand Canyon, men i modsætning til den amerikanske turistmagnet, så er der fuldstændig øde og ingen andre turister. Vi har ganske enkelt det overvældende sted helt for os selv, og det føles ekstremt priviligeret, da vores guide fører os op til en stor hule fuld af gamle hulemalerier. Det er som at være midt i en arkæologisk udgravning eller på et skatkammer på et førende museum, men det er bare ude i virkeligheden, og kun os der er der. Senere bliver turen lige lovlig spændende, da vores heste blev virkelig bange for et overlæsset æsel, der af en ridende mand blev drevet ned imod os, ad den vej vi ridder. Vores heste sprang op ad bjergsiden og især Caros hest var i panik. Til sidst hoppede hun grædende af, og nægtede at stå på igen. Hør om alt det og mere til fra en tur, vi trods strabadserne med hestene i den grad vil anbefale, da det nok er noget af det vildeste og fedeste, vi nogensinde har prøvet. God Lyttelyst!
  • 7. Sydafrika - Lesotho - "En magisk rideekspedition" - del 1

    34:21||Season 5, Ep. 7
    Så kom den endelig, den ting vi havde glædes os allermest til, på en tur der ellers har været fuldt af oplevelsesmæssige perler. Kom med på en tre dages ekspedition ind i det bjergrige kongedømme Lesotho - på hesteryg! Fra den sydafrikanske side af de smukke, smukke Dragensberg bjerge, rider vi over grænsen ind i Lesotho. Her skal vi krydse brusende floder, hvor hestene går i til op over maven, så vi får våde føder og sug i maven, når strømmen tager fat i de store dyr, eller når de er ved at snuble på den usikre flodbund bestående af store sten. Langsom rider vi til brølene fra teritorialbeskyttende bavianer op gennem den flotteste grønne kløft, indtil vi for alvor begynder opstigningen over de imponerende bjerge, hvor vi skal fra 1.600 meters højde op over et bjergpas over 1.300 meter højere oppe i 2.900 meters højde. Det er strabadserende og rimelig angstprovokerende når vores Lesotho ponyer klatrer stejlt opad på de rene klipper og stejlt ned på den anden side. Det er dog det hele værd, da vi efter 5-6 timer i sadlen godt ømme i rumperne ankommer til den lille landsby, bestånde af en små 100 lerhytter, hvor vi skal bo de næste dage. Det er et MAGISK sted, og du skal gøre dig den tjeneste, at skrive en sådan tur direkte op i toppen af din bucketliste. God ridetur og lyttelyst :)
  • 6. Sydafrika - Wetlands - "Flodheste i gaderne"

    25:32||Season 5, Ep. 6
    Der er en skør ting ved den lille by St. Lucia, der ligger i de såkaldte Wetlands helt ovre øst på i Sydafrika tæt pål Mozambique - det går flodheste rundt i gaderne om aftenen. Vi var dog lidt skeptiske, da vi ved ankomsten til hotellet, blev advaret mod at gå rundt til fods i byen om aftenen, for en gang skyld ikke på grund af kriminalitet, men for ikke at blive slået ihjel af de flodheste, der skulle spankulere rundt i byens gader efter mørkets frembryd. Vi tænkte lidt, at det var en ting, de sagde for gøre stedet ekstra interessant for turisterne, men tog dog ingen chancer, og tog bilen ned til restaurant midt i byen, selv om den kun lå ti minutters gang væk. Det viste sig dog, at være en klog beslutning, for da vi kom hjem til hotellet gik der to gigantiske flodheste og græssede lige overfor vores hotel, og der var rimelig glade for at sidde i bilen og for ikke at skulle forsøge at løbe fra det tunge og blidtudseende dyr, der kan løbe op mod 35 kilometer i timen, og som eftersigende er det af de store dyr, der dræber flest mennesker i Afrika. Hør om den sjove by og om nogle af alle de fantastiske oplevelser, der venter lige rundt om byen. God lyttelyst!