Share

cover art for Lapland afsnit 3 - "Nordlyset danser"

Børn i Bagagen

Lapland afsnit 3 - "Nordlyset danser"

Season 1, Ep. 18

En fantastisk rejse til Lapland er ved at være slut, og bedst som vi har opgivet håbet om at se nordlys, eksploderer det over hovedet på os - wow bare wow. Ukhona er begyndt at tale engelsk og får overtalt sine forældre til at købe en ALT for dyr bamse - og så finder vi ud af, at hele den gamle mineby er ved at blive revet ned og flyttet - alt fra biblioteket, storcentret og den gamle kirke - da minen graver ind under byen i jagten på den dyrebare jernmalm som alt og alle lever af deroppe. Det er vildt. God lyttelyst.

More episodes

View all episodes

  • 10. Sydafrika - Pretoria del 1 - "A trip down memory lane"

    32:09
    Vores seks uger lange sydafrikanske eventyr er nået til sit sidste men også vigtigste stop. Vi har lejet den samme lejlighed, som vi boede i dengang, vi for lidt over otte år siden var nede og hente vores datter. Faktisk var det i den lejlighed, at vi fik hende i armene for første gang. Det er mere end stort at være tilbage, og selvom der er en række benspænd på vejen, så nyder vi at være "hjemme" igen. Udover dette fantastiske "trip down memory lane", så er vi til frokost hos den danske ambassadør i Sydafrika, hvor vi naturligvis har medbragt Ferrero Rocher :) - og så kommer vi med nogle tips til, hvad man kan lave i den sydafrikanske hovedstad. Blandt andet fortæller vi om en klatreskov, der var super sjov, men hvor det allermest spændende og lidt triste var at tale med vores guide Chris. Her fik vi virkelig et indblik i livet, som det desværre der ud for rigtig, rigtig mange sydafrikanere. Glæd dig til at høre om det og meget mere her i det første af to afsnit fra Pretoria. Go' lyttelyst!
  • 9. Sydafrika - Durban - "The Oyster Box - 5 stjernet luxus"

    32:56
    Efter en lang strabasserende rideekspedition in i Lesotho, er vi taget på luksushotel. Og når vi siger luksus, så mener vi det virkelig. Vi er tjekket ind på The Oyster Box, et fem stjernet hotel i Umhlanga lige nord for Durban, der skulle være et af Sydafrikas og faktisk også Afrikas alle bedste hoteller. Det ER virkelig også en oplevelse. I afsnittet prøver vi at sætte ord på, hvad det er, der gør et hotel som dette helt specielt, og det erudover den private biograf og smukke, smukke pool i virkeligheden de helt små ting. En anden lille ting, der får sneget sig ind i afsnittet, er muligvis en hval eller en haj. Midt under optagelsen spotter Caroline i hvert fald noget langt ude på havet, og så går den store detektivjagt på at finde ud af, hvad hulen det er for noget. Vi kommer også med bud på, hvad man kan lave i området, hvis man absolut insisterer på at forlade det magiske hotel, og så møder vi en kvinde, der er så forfærdelig, at vi ikke tøver med at kalde hende kælling, og Caroline ønsker at hun får bylder i r..... :) Læn dig tilbage og nyd et skyd sydafrikansk luksus - go' lyttelyst!!
  • 8. Sydafrika - Lesotho - "En magisk rideekspedition" - del 2

    36:58
    Så er vi nået til anden del af vores magiske rideekspedition ind i det lille bjergrige kongedømme Lesotho. Vi rider ud op en smuk tur rundt i landet gennem og langs floder. Det er smukt som Grand Canyon, men i modsætning til den amerikanske turistmagnet, så er der fuldstændig øde og ingen andre turister. Vi har ganske enkelt det overvældende sted helt for os selv, og det føles ekstremt priviligeret, da vores guide fører os op til en stor hule fuld af gamle hulemalerier. Det er som at være midt i en arkæologisk udgravning eller på et skatkammer på et førende museum, men det er bare ude i virkeligheden, og kun os der er der. Senere bliver turen lige lovlig spændende, da vores heste blev virkelig bange for et overlæsset æsel, der af en ridende mand blev drevet ned imod os, ad den vej vi ridder. Vores heste sprang op ad bjergsiden og især Caros hest var i panik. Til sidst hoppede hun grædende af, og nægtede at stå på igen. Hør om alt det og mere til fra en tur, vi trods strabadserne med hestene i den grad vil anbefale, da det nok er noget af det vildeste og fedeste, vi nogensinde har prøvet. God Lyttelyst!
  • 7. Sydafrika - Lesotho - "En magisk rideekspedition" - del 1

    34:21
    Så kom den endelig, den ting vi havde glædes os allermest til, på en tur der ellers har været fuldt af oplevelsesmæssige perler. Kom med på en tre dages ekspedition ind i det bjergrige kongedømme Lesotho - på hesteryg! Fra den sydafrikanske side af de smukke, smukke Dragensberg bjerge, rider vi over grænsen ind i Lesotho. Her skal vi krydse brusende floder, hvor hestene går i til op over maven, så vi får våde føder og sug i maven, når strømmen tager fat i de store dyr, eller når de er ved at snuble på den usikre flodbund bestående af store sten. Langsom rider vi til brølene fra teritorialbeskyttende bavianer op gennem den flotteste grønne kløft, indtil vi for alvor begynder opstigningen over de imponerende bjerge, hvor vi skal fra 1.600 meters højde op over et bjergpas over 1.300 meter højere oppe i 2.900 meters højde. Det er strabadserende og rimelig angstprovokerende når vores Lesotho ponyer klatrer stejlt opad på de rene klipper og stejlt ned på den anden side. Det er dog det hele værd, da vi efter 5-6 timer i sadlen godt ømme i rumperne ankommer til den lille landsby, bestånde af en små 100 lerhytter, hvor vi skal bo de næste dage. Det er et MAGISK sted, og du skal gøre dig den tjeneste, at skrive en sådan tur direkte op i toppen af din bucketliste. God ridetur og lyttelyst :)
  • 6. Sydafrika - Wetlands - "Flodheste i gaderne"

    25:32
    Der er en skør ting ved den lille by St. Lucia, der ligger i de såkaldte Wetlands helt ovre øst på i Sydafrika tæt pål Mozambique - det går flodheste rundt i gaderne om aftenen. Vi var dog lidt skeptiske, da vi ved ankomsten til hotellet, blev advaret mod at gå rundt til fods i byen om aftenen, for en gang skyld ikke på grund af kriminalitet, men for ikke at blive slået ihjel af de flodheste, der skulle spankulere rundt i byens gader efter mørkets frembryd. Vi tænkte lidt, at det var en ting, de sagde for gøre stedet ekstra interessant for turisterne, men tog dog ingen chancer, og tog bilen ned til restaurant midt i byen, selv om den kun lå ti minutters gang væk. Det viste sig dog, at være en klog beslutning, for da vi kom hjem til hotellet gik der to gigantiske flodheste og græssede lige overfor vores hotel, og der var rimelig glade for at sidde i bilen og for ikke at skulle forsøge at løbe fra det tunge og blidtudseende dyr, der kan løbe op mod 35 kilometer i timen, og som eftersigende er det af de store dyr, der dræber flest mennesker i Afrika. Hør om den sjove by og om nogle af alle de fantastiske oplevelser, der venter lige rundt om byen. God lyttelyst!
  • 5. Sydafrika og Eswatini - "Et magisk lille kongedømme"

    40:34
    Efter endnu en fantastisk safari i Krugerparken, hvor færdigør "The Big Five" med både leoparder og næsehorn, kører vi sydøst på mod det lille kongedømme Eswatini. Landet hed før Swaziland, men kongen, der iøvrigt har 13 koner og et hav af børn, fik for nogle år siden lyst til at skifte navnet, og når kongen har talt, er det lov. Faktisk er det kun Ukhona og Pelle der tager derned, for mens de to suser mod den dameglade konge og hans kongerige, drager Caroline tilbage mod Pretoria for at tage en eksamen i strafferet på den Danske Ambassade. Derfor går hun også glip af et besøg hos Chimps Eden, et sted hvor de tager sig af mishandlede og handlede chimpanser. Det er helt klart et besøg værd. Det samme er Eswatini, hvor den står på den smukkeste traditionelle musik, og et sjovt indblik i en meget anderledes kultur. Glæd dig til at komme med til dette virkelig anbefalessesværdige lille land, der helt klart står højt på listen til vores næsten besøg nede på spidsen af det afrikanske kontinent. Go lyttelyst!!
  • 4. Sydafrika - Panoramaruten og Kruger Nationalpark - "Abekattestreger og dyr i lange baner"

    30:01
    Vi forlader storbyjunglen og drøner via Panoramaruten til Kruger Nationalpark, hvor den står på nytår og safari. Caroline er ikke just imponeret over hverken "Gods Window" eller de andre stop, vi foretager os på den såkaldte panoramarute - et vej med en masse sceniske udsigtspunkter. Pelle er ikke helt enig og synes ikke, man skal droppe den smukke vej på baggrund af Caros skepsis. En ting kan de dog blive enige om: det kan godt være, at det er en turistfælde, men pandekagerne hos Herries Pancakes, de er et stop værd!! - og vælg for guds skyld (og din egen!) bare den helt enkle med sukker, kanel og et squirt lime. Pelle er også på en magisk løbetur, hvor han møder både hjorte og giraffer. Det er stort, men bliver overgået så snart vi sætter os i safaribilen nytårsaftens dag. Vi ser simpelthen ALT, hvad der kan kravle og gå på en magisk safari, som vi slutter af med drinks og højlydte chokerede udbryd, da vores kære dronning vælger at abdicere i nytårtalen. Det hele er så stort og overvældende, at vi fejrer nytår klokken 22.00 og alle sover før midnat :) God lyttelyst!!
  • 3. Sydafrika - Cape Town og Johannnesburg - "Jesus, jul og pingviner"

    35:12
    Kom med til den fedeste OG skøreste gudstjeneste ever. Juleaftensdag er vi et smut i en sekt-agtig kirke, hvor der virkelig er smæk på underholdningen. Musikken og sangen brager derudaf, storskærmene buldrer, og prædikerne bliver styret af en tidligere professionel fodboldspiller og en surferpræst i hørbukser. Det er vildt underholdende og er en blanding af stand-up, gaveregn og fælles overgivelse til herren og Jesus. Halleluja! Udover et sjovt rendez vous med Jesus så fejrer vi jul med nogle danske venner, har en fest over de mange pingviner på strandet ved Boulders Beach, går og klatrer en fantastisk tur op på Lions Head, et bjerg midt i Cape Town og til sidst genbesøger vi Pretoria Zoo og den cafe, vi var på næsten dagligt, dengang vi for lidt over 7 år siden hentede vores datter - det er virkelig stort.. Go' lyttelyst!
  • 2. Sydafrika - Cape Town - "Rugby og Robben Island"

    32:17
    Vi elsker at tale med folk, som vi møder på vores rejser, og denne gang render vi virkelig ind i et par voldsomme skæbner. Den ene har tidligere i år mistet sin lille søn, og den anden havde et par dage i forvejen mistet to familiemedlemmer i et af Sydafrikas mange biluheld. Det er voldsomt at høre om, men er desværre også en del af den sydafrikanske virkelighed. Vi tager også på en byvandring i den ellers skønne by, og har anbefalinger til både et fedt kvarter, et godt marked og en fin lille park fuld af egern - altså som i virkelig fuld af egern. De største oplevelser og dermed anbefalinger får vi dog på Robben Island, den grusomme fængselsø, hvor blandt andet Nelson Mandela sad i 18 år, og så til en lokal rugbykamp. Det første er jo en vigtig del af verdenshistorien, og det andet, rugbykampen, var simpelthen en fantastisk oplevelse for hele familien. Vi havde en fest med at se de lokale helte fra Stormes bogstavelig talt tørne sammen med rivalerne fra Pretoria Red Bulls. Sikke en kamp og sikke en oplevelse! God lyttelyst :)