Share

cover art for Børn i Bagagen

Børn i Bagagen

Rejsepodcast


Latest episode

  • 7. Sydafrika efterårsferie 2025 del 3 - "Vores bedste råd til Cape Town"

    49:04||Season 8, Ep. 7
    Sæsonens og årets sidste glimt ude fra verden - og denne gang forkæler vi jer med en masse gode råd til Cape Town. Der er mest en masse DO'es men også et enkelt DON'T. Vi starter dog med en ting, der slet ikke blev til noget, nemlig Cape Town marathon. En kæmpe begivenhed med over 24.000 løbere fra hele verden, der blev aflyst om morgenen på selve løbsdagen et par timer før start på grund af nogle væltede telte i målområdet... Det skabte en virkelig mærkelig stemning i byen, hvor frustrerede løbere gik modløse eller sure rundt i gaderne, mens andre druknede sorgerne på byens barer. Til gengæld lykkedes det os tre at gennemføre et vildt program, hvor vi tager jer med på både madmarked, i Botanisk Have, ud på Kap Det Gode Håb, Table Mountain, på et par af byens fineste fem stjernede hoteller, i det mest fantastiske cirkus, til vinsmagning med pludselig indlagt dans, og så fortæller vi jer om en magisk restaurant i nogle telte på stranden et par timer nord for byen, ligesom vi til sidst får det hele gjort til permanente minder ved at sætte en nål med blæk i armen. Rigtig god tur til Cape Town og god lyttelyst! Vi vender tilbage til foråret, hvor den står på Firenze, Vietnam, Thailand og Qatar - vi høres ved.

More episodes

View all episodes

  • 6. Sydafrika - efterårsferie 2025 del 2 - "Det her SKAL du prøve i vinlandet!"

    38:38||Season 8, Ep. 6
    Efter en magisk start på turen i Hermanus, hvor vi så flere hvaler, end vi havde turde drømme om, går turen til "vinlandet" inde bag Cape Town. Caroline har fundet en fin gammel vingård, hvor vi skal bo nogle nætter. Den er virkelig smuk udenpå, og omgivelserne er billedskønne, men vores værelse - eller lille hus er det faktisk - er liiidt rigelig slidt indenfor, når man tænker på, at vi giver 3.000 kr. i døgnet. Til gengæld fejler beliggenheden oppe i enden af en dal ikke noget, og vi er omgivet af vinmarker og smukke bjerge og klipper. Det lykkedes os faktisk slet ikke at komme på en af de mange vinsmagninger, som der udbydes alle steder i området, da Caroline ikke drikker og Pelle og P ikke rigtig kan finde tiden. Vi finder dog tiden til endnu en olivenoliesmagning. Når vi siger endnu en, er det fordi, at vi gjorde det samme sidst vi var her. Det lyder måske lidt kvalmende sådan at sidde og bælle olivenolie, men det er SUPERLÆKKERT og havde vi ikke haft P med som undskyldning for at prøve det igen, havde vi nok gjort det alligevel. Du får også vores anbefalinger til hvilken en af vinbyerne der er værd at besøge, og så forkæler vi jer med navnet på vores yndlingsrestaurant i Cape Town. Go lyttelyst!
  • 5. Sydafrika - efterårsferie del 1 - "Dramatik i luften - P dør på flyveren"

    36:27||Season 8, Ep. 5
    Velkommen til det nok mest dramatiske afsnit nogensinde. Vores faste rejsemakker P "dør" simpelthen på flyet på vej ned til Cape Town. Det vil sige, at han bliver HELT bevidstløs og mister vejrtrækning og puls bedst som vi er lettet fra Amsterdam på den 11 timer lange flyvetur. Sammen med to læger forsøger Pelle at få liv i ham igen, mens Ukhona naturligvis er utrøstelig. Heldigvis vågner han op til dåd, og på trods af den noget dramatiske start så bliver det en oplevelsesrig og fantastisk start på turen. Vi får vist smukke Sydafrika frem til den nu overlevne P, og det er som om, det smukke land har besluttet sig for virkelig at servere en dyremæssig 10 retters luksusmenu til os og vores hårdt prøvede ven. Vi ser både en masse aber, og så vrimler det med de hvaler, som vi er kørt til hermanus for at se. Her kan man nemlig efter sigende se hvaler fra kysten. Vi håber på at se et par stykker, men de springer op og vifter med halerne i hobetal - det er MAGISK. Vi dykker også med hajer, og I skal virkelig glæde jer til at komme med tilbage til perlen på spidsen af Afrika. Go lyttelyst.
  • 4. London - "Genial forlænget weekend"

    39:10||Season 8, Ep. 4
    Ukhona har længe talt om, at hun gerne ville over og se "Harry Potterland" i London. Det er de gamle filmstudier, hvor de har optaget Harry Potter filmene, der nu er omdannet til det fedeste interaktive filmmuseum. Derfor gav vi hende en tur derover i fødselsdagsgave. Det startede med, at Caroline og Ukhona tog afsted onsdag eftermiddag, for at starte med en mor-datter shoppetur, og så kunne den ikke helt så shoppingglade farmand komme over om fredagen, når der ikke var mere juice på creditkortene. Hovedattraktionen var helt klart Harry Potter oplevelsen, der var MAGISK ogdet er alene en tur værd derover, men også naturhistorisk museum og et andet museum, hvor Pelle liiiige skulle stikke hovedet ind, er klart et besøg værd - det museum blev vi på i over en timer. Kom med til den engelske hovedstad i det her program, hvor Ukhona i starten overtager farmands mikrofon for at sætte ord på de første dage. Alt i alt et fedt sted at tage hen i forlænget weekend. Go' lyttelyst.
  • 3. Dolomitterne 2025 - del 3 - "Hovmod står for fald"

    47:37||Season 8, Ep. 3
    Det bliver ret underholdende - her bagefter! - når vi fortæller om, hvordan Pelle og Ukhona på alle måder går ned med flaget, da de tager på en klatrebane i nogle høje træer. De har begge klatret en del og har flere gange gennemført sådanne baner og insisterer - trods instruktørens advarsler! - på at tage den sværeste bane. Men som det jo ofte er, så står hovmod for fald. De må simpelthen opgive allerede ved den anden forhindring og må sluge deres stolthed og tage den ydmygende vej tilbage, mens instruktøren ser grinende til. Meget bedre bliver det ikke på den næste bane, hvor en hullet hængebro genfremkalder Pelles højdeskræk, og efterfølgende presser han Ukhona ud i en zipline, hvor hun ender med at smaske ind i et træ. Det var på ingen måde sjovt, men det stod på, men glæd dig til at vi tager dig med ud på den tur. Du kan også komme med på en sjov mountainbiketur og få et tip til endnu en virkelig smuk vandretur for hele familien - og så raser vi over en ting, som alle dage har irriteret os ved hoteller! Go' lyttelyst!
  • 2. Dolomitterne 2025 - del 2 - "Den smukkeste gåtur i Dolomitterne!"

    01:00:55||Season 8, Ep. 2
    Det er en del lettere at køre mountainbike i bjergene, når der er elmotor på - MEN derfor bliver man stadig pænt øm i popoen. Til gengæld er det i den grad de ømme balder værd, da vi begiver os op gennem den smukkeste dal på vores elektrificerede jernheste. For enden af den Sound of Music-agtige dal venter der nemlig den skønneste "hytte" - en lille bjergrestaurant, hvor vi mæsker os i kød, ost og kaiserschmarrm - en dessert, hvor man har kombineret det bedste fra pandekager og æbleskiver tilsat marmelade og drysset med flormelis - MUMS. Vi hakker også op i en meget gyngende lift til det berømmede Seceda, som vi har fået anbefalet. Det er dog både koldt og overskyet, og selv om skyerne letter lidt, overvejer vi, om det er turen værd. Det er byen for foden af turistmålet dog, og en himmelsk middag sender humøret helt op i de skyer, der spærrede den efter sigende smukke udsigt. Vi genankommer til Lago di Brais, hvor vi denne gang har lejet os ind på et 125 år gammelt ikonisk hotel. Det er dyrt og betjeningen er tvivlsom, men det vokser alligevel på os. Til sidst tager vi jer så med på vores indtil nu smukkeste og mest magiske tur i Dolomitterne. Den SKAL man tage på, og man kan med fordel droppe Lago di Brais, hvis køen derop er for lang og gå i vores fodspor her i stedet. Husk i øvrigt at tjekke vores instagram "Børn i Bagagen" ud - så kan I se billeder af det vilde sceneri. Go' lyttelyst!
  • 1. Dolomitterne 2025 - del 1 - "Skøreste hundehotel og vild katastrofealarm"

    50:19||Season 8, Ep. 1
    Så er vi tilbage med en ny sæson, og vi starter med et genbesøg i de magiske Italienske Dolomitter. På vejen ned gør vi holdt ved et decideret hundehotel, hvor der både er agilitybane, pool til hunde (hotellets ENESTE pool!) og menukort til de firbenede venner på restauranten, hvor der nærmest er flere hunde end menesker. Hotellet minder om en forvokset østrigsk alpehytte, med masser af tunge træmøbler, og overalt er der hundefigurer og billeder af menneskets tydeligvis allerbedste venner. Det er virkelig sjovt - og skørt - og kitsch. Vi ville have taget et par nætter, men en enkelt er nok, før vi hamrer mod det - i vores øjne - liiidt mere charmerende italien, hvor i hvert fald køkkenet slår det østrigske, og sproget er en my mere melodiøst. Caroline har fået skrabet en fantastisk lejlighed i Dolomitterne op på AirBnb, og afslører faktisk, et trick til at få den slags en del billigere. Herfra tager vi ture ud i det magiske landskab, og det er virkelig sjovt, da vi genbesøger en restaurant oppe på et bjerg. Her møder vi simpelthen en dansk familie, der er der, fordi de har hørt om stedet i vores podcast! SUPER FEDT!! - og nå ja, så går der pludseligt en katastrofealarm på vejen ned til alperne, hvor alt fra telefoner til iPads og ure bimler og bamler. Det er lidt skæmmende, og sidst i det her afsnit kan du høre, hvad det gik ud på... Go lyttelyst :)