Share

cover art for Verna - på sporet af en seriemorder?

Bag om forbrydelsen

Verna - på sporet af en seriemorder?

Et voldsomt drab på en ældre kvinde i Thisted i 1996 viser sig at være indgangen til en langt større sag. For det første må politiet have fat i helt nye bevistyper for at finde en hvoedmistænkt, og da de først har fundet hende, den 46-årige Verna, åbner der sig en helt ny og større sag. For det er ikke første gang folk dør i nærheden af hende.


Læs mere om sagen her: https://nordjyske.dk/nyheder/krimi/paa-sporet-af-en-seriemorder-smaa-blodpletter-paa-skoene-afsloerede-mystiske-verna/3473034


Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech

More episodes

View all episodes

  • Narkofamilien fra Aars

    24:34|
    Familier samles om mange mærkværdige traditioner og interesser. Men en særlig familie fra Aars virker alligevel til at tage prisen. I løbet af sommeren blev tre af sønnerne idømt lange fængselsdomme for opbevaring og salg af mange kilo narko. Og i dag starter sagen så mod deres mor og far, der står tiltalt for smugling af nogen af de selv samme stoffer. Hvad er det for en familie? Hvordan kom politiet på sporet af dem?I dag kigger vi nærmere på narkofamilien fra Aars i Bag om Forbrydelsen. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Knivenes weekend

    17:55|
    Fredag blev en 25-årig mand overfaldet med kniv i Vangen i Nørresundby af tre-fire unge mænd. Heldigvis endte det ikke fatalt, og han er uden for livsfare. Så heldig var en 29-årig mand dog ikke tidligt søndag morgen i Fjerritslev, hvor han blev dræbt af knivstik og vold i en eller anden form for opgør i det politiet kalder et lukket miljø. I dagens episode går vi tæt på de to knivepisoder og hvad vi ved om dem på nuværende tidspunkt. Ved episodens optagelse tirsdag kl. 10.30 var der endnu ikke nogen efterlysninger ude i forbindelse med overfaldet i Nørresundby. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Ny skudepisode i den aalborggensiske bandekonflikt

    22:24|
    Torsdag den 15. oktober kørte en bil ind i Grønlands Torv-området, hvor banden GT-gruppen huserer og regerer. Personerne i bilen var formentlig fra den rivaliserende bande A12, og de fik hurtigt at mærke, at de var i fjendeland. Der blev nemlig affyret flere skarpe skud mod bilen, og to personer måtte efterfølgende forbi sygehuset med skudsår. Bandekonflikten i Aalborg er stadig i fuld gang og i dagens episode gennemgår vi den seneste skudepisode. Husk, at du kan læse alt om bandekonflikten på Nordjyske.dk: https://nordjyske.dk/tag/bandekonflikt-i-aalborgVærter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Stadig uopklaret: Voldtægtsmanden på den røde cykel

    26:01|
    Den 20. oktober var det præcis et år siden, at Aalborg blev rystet af en uhørt voldsom og mærkværdig forbrydelse. Sidst på en kold fredag eftermiddag overfaldt en mand to kvinder i Østerådalen i Aalborg. Den ene voldtog han, mens han blev forstyrret i at voldtage den anden. Efterfølgende forsvandt han barfodet fra gerningsstedet, og blev set forskellige steder i Aalborg over det næste døgn. Gående, løbende og ikke mindst cyklende på en rød damecykel med et fjernsyn spændt fast bag på. Efter et døgn forsvandt han dog, og det er det sidste nogen har set til ham, selv om politiet har haft stort set hele værktøjskassen i brug i jagten på manden. I dag kigger vi nærmere på, hvor sagen står her et år efter. Hvad forsøger politiet? Hvad er deres teori om den her mand og hans motiv bag den forfærdelige forbrydelse. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Tolnebanden og Tolnedrabet (2:2)

    34:03|
    I slutningen af 1987 brænder huset, hvor Tolnebanden har holdt til, ned. Sammen med anholdelserne af flere centrale personer betyder, forbryderkollektivet på ejendommen brydes op og Tolnebanden dermed er fortid. En tidlig julegave til de øvrige indbyggere i de omkringliggende byer. Men nogle måneder senere, skal det vise sig, at historien langt fra er slut endnu. En anonym kvinde tipper politiet om, at den nedbrændte ruin gemmer på en uhyggelig hemmelighed. Nemlig at en mand blev dræbt og skaffet af vejen på ejendommen, inden det brændte. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Tolnebanden og Tolnedrabet (1:2)

    25:29|
    I 1987 blev området omkring Tolne og Sindal i Vendsyssel terroriseret. Borgere fortalte avisen om, at de ikke turde gå på gaden. Handelsdrivende fortalte om voldsomme røverier. Kriminalitet der ofte ikke blev meldt til politiet, fordi folk var for bange til at melde det. Al frygten stammede fra ét sted. En ejendom i udkanten af Tolne, hvor en gruppe af kriminelle boede sammen. En gruppe der på grund af deres ugerninger skulle få navnet Tolnebanden, og som senere skulle blive landskendte på grund af et af de mest bestialske drab, der blev begået i Danmark i den periode. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Menneskehandel og amfetamin: Narkobrødrene fra Aalborg Øst

    32:31|
    I foråret ransagede politiet et autoværksted i Aalborg Øst for at få fat i en mand, der var mistænkt for at tvinge en ung kvinde til prostitution. Men politiet fandt meget mere, end de kom efter. I et køleskab og på et dækdepot stødte politiet på mere end 120 kg amfetamin, og pludselig var sagen mod de to brødre, der ejede autoværkstedet noget større. I forrige uge blev de dømt og i dagens udgave af Bag Om Forbrydelsen dykker vi ned i en af de mest markante sager, vi har set i lang tid. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • "Det var tæt på": 20-årig dømt for livsfarlige skud ved regattaet

    30:54|
    Igennem hele sagen havde han ellers optrådt med en lethed, der ikke stod mål med alvoren i den tiltale han stod over for. Men da dommen faldt, forsvandt smilet fra 20-årige Sheikh Amat Bahs ansigt. Han skal i fængsel i otte år for at have bragt andre i livsfare, da han sidste år affyrede syv skud tæt på en folkemængde under regattaet i Aalborg. Men straffen kunne have været længere, for Bah undgik den alvorlige paragraf for drabsforsøg, selv om halvdelen af nævningene stemte for den dom. Hvordan det kan lade sig gøre, kan du høre i dagens afsnit, hvor du også kan høre, hvor tæt det var på at gå helt galt for en af de uskyldige havnegæster den augustdag. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • En farlig telefonromance

    25:42|
    En hed romance over telefonen bliver i 1991 fatal for en 26-årig mand fra Pandrup. Over et halvt åver har han lange, tætte og erotiske samtaler med en ung kvinde ved navn Ann Karina. Eller det tror han i hvert fald. For det er ikke Ann Karina, der sidder i den anden ende af telefonlinjen. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.