Share

cover art for En farlig telefonromance

Bag om forbrydelsen

En farlig telefonromance

En hed romance over telefonen bliver i 1991 fatal for en 26-årig mand fra Pandrup. Over et halvt åver har han lange, tætte og erotiske samtaler med en ung kvinde ved navn Ann Karina. Eller det tror han i hvert fald. For det er ikke Ann Karina, der sidder i den anden ende af telefonlinjen.


Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.

More episodes

View all episodes

  • "Det var tæt på": 20-årig dømt for livsfarlige skud ved regattaet

    30:54|
    Igennem hele sagen havde han ellers optrådt med en lethed, der ikke stod mål med alvoren i den tiltale han stod over for. Men da dommen faldt, forsvandt smilet fra 20-årige Sheikh Amat Bahs ansigt. Han skal i fængsel i otte år for at have bragt andre i livsfare, da han sidste år affyrede syv skud tæt på en folkemængde under regattaet i Aalborg. Men straffen kunne have været længere, for Bah undgik den alvorlige paragraf for drabsforsøg, selv om halvdelen af nævningene stemte for den dom. Hvordan det kan lade sig gøre, kan du høre i dagens afsnit, hvor du også kan høre, hvor tæt det var på at gå helt galt for en af de uskyldige havnegæster den augustdag. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Regattaskyderi i Aalborg og svindleren fra Thy

    32:19|
    Sagen om den farligste skudepisode i Aalborg de seneste år er gået i gang. I 2023 affyrede en 20-årig mand seks skarpe skud efter en bil i Aalborgs centrum. Midt under det årlige regatta, hvor gaderne var fyldte og hvor uskyldige nemt kunne have være blevet ramt. Spørgsmålene er mange. Hvem ville han ramme? Hvorfor? Og handler det i virkeligheden om den verserende bandekonflikt i Aalborg? Derudover skal vi til en aldeles fascinerende sag fra Thy. Udefra er det en relativt lille sag om forsøg på bedrageri, dokumentfalsk og tyveri af en hest. Men den sigtede 26-årige mands forklaring er alt andet end lille og kedelig. Han begik nemlig nogle af sine ugerninger, fordi han ifølge ham selv skulle have været muldvarp for politiet på daværende tidspunkt. Hør hvordan han siger, det hænger sammen, når reporter Camilla Gade rapporterer fra den sag. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Gabelsdrabet

    35:59|
    I 1960 ender en ganske almindelig tur i byen fatalt for den unge aalborggensiske kvinde Inge Birthe Johansen. Hun bliver slået ihjel på voldsom vis i en baggård i det centrale Aalborg midt om natten og hvorfor? Alene fordi hun tillod sig at afvise en fuld ung mand. I dag har vi været i arkivet og gennemgå dækningen af sagen for blive klogere på den. Og for at eksemplificere at drab på kvinden ikke er et nyt fænomen, selv om det er højaktuelt. Værter: Jesper Ramsing og Dan Grønbech. Gæst: Journalist på Nordjyskes kriminalredaktion Cecilie Grønning Krieger.
  • Nordjyllands største SMS-svindler og mystiske Adam

    46:34|
    Der var fuld fart på den 18-årige handelsskoleelev Mohammed Muzzamil Samim, der rulle ind på handelsskolens parkeringsplads i sin Tesla og selv iført luksusmærker Louis Vuitton og Celine. Kammeraterne så beundrende til, når han sad i timerne og passede sine webshops, der betalte for den ekstravangante livsstil. Hen ad vejen lukkede han dem også ind i sine på overfladen succesrige forretninger, men der opdagede de, at successen var bygget på svindel og bedrag. Mohammed Samim blev i foråret idømt fem års ubetinget fængsel for blandt andet bedrageri, og i den her episode kigger vi nærmere på hans metode, de mange ofre og så en mystisk karakter ved navn Adam, som var rygraden i Samims egen forklaring i retten.
  • Bandekonflikt i Aalborg: Hvem er A12?

    34:11|
    Vi har i lang tid kendt til GT-grupperingen. Et netværk af unge mænd fra området omkring Grønlands Torv i Aalborg, som var involveret i alskens kriminelle forretninger, og som trak et spor af voldelige sammenstød og overfald efter sig.Men politiet har tøvet med at kalde det for en egentlig bande - og der har også været tvivl om, hvem det egentlig var, de slog, stak og skød på i Aalborgs gader.De to ting er forandret nu. Politiet har nu meldt ud, at modparten virker til at være en gruppe ved navn A12, og politiet tøver ikke længere med at kalde både dem og GT-gruppen for bander.I dagens episode forklarer vicepolitinspektør Niels Kronborg fra Nordjyllands politi, hvorfor man nu bruger ordet bande, og så kan du også blive meget klogere på, hvem A12 egentlig er.Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Verna - på sporet af en seriemorder?

    38:45|
    Et voldsomt drab på en ældre kvinde i Thisted i 1996 viser sig at være indgangen til en langt større sag. For det første må politiet have fat i helt nye bevistyper for at finde en hvoedmistænkt, og da de først har fundet hende, den 46-årige Verna, åbner der sig en helt ny og større sag. For det er ikke første gang folk dør i nærheden af hende.Læs mere om sagen her: https://nordjyske.dk/nyheder/krimi/paa-sporet-af-en-seriemorder-smaa-blodpletter-paa-skoene-afsloerede-mystiske-verna/3473034Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech
  • Død på åbent hav

    40:54|
    I januar 2023 døde en mand en voldsom død på fiskekutteren Inger Kathrine 60 sømil ude på havet ud for Thyborøn. Han blev fløjet med redningshelikopter til Aarhus Universitetshospital, hvor lægerne blev mistænksomme, da de erklærede ham død ved ankomst. Hans krop var nemlig dækket af læsioner, som det hedder i fagsprog, og der var skader på liget, der gjorde retsmedicineren sikker på, at han var blevet kvalt. Hvad der er sket med manden ved kun ham og de fem andre mænd, der var udgjorde besætningen på Inger Kathrine. De blev siden varetægtsfængslet for drab, og i de forgangen uger har sagen været for retten i Holstebro.I dag gennemgår vi den sag og den bemærkelsesværdige afslutning på den i Bag om Forbrydelsen. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
  • Min bror blev dræbt af en hjemmeværnsmand

    46:22|
    I 2001 bliver Louise Kochs bror, Henrik, dræbt få dage før jul. Sammen med en kammerat tester han en ny bil på en øde parkeringsplads, da nogen pludselig affyrer et skarpt skud mod bilen. Henrik bliver ramt i ryggen og dør senere på sygehuset af sine skader, og imens starter en månedlang jagt på gerningsmanden. Da han endelig bliver fundet, viser det sig, at han er hjemmeværnsmand, og at Henrik er blevet skudt med en af hjemmeværnets våben. I dagens episode har vi besøg af Louise Koch, som fortæller, hvordan hun og familien oplevede sagen dengang. Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.