{"version":"1.0","type":"rich","provider_name":"Acast","provider_url":"https://acast.com","height":250,"width":700,"html":"<iframe src=\"https://embed.acast.com/$/e0a05b05-4086-405c-9edd-1ebce8ec89b6/621cd63d75f92c00127e0c11?\" frameBorder=\"0\" width=\"700\" height=\"250\"></iframe>","title":"Ajour #565: Kan EU gøre virksomheder ansvarlige for menneskeretskrænkelser?","thumbnail_width":200,"thumbnail_height":200,"thumbnail_url":"https://open-images.acast.com/shows/616ed7d786d7b17dbd20ba0d/8ed3ad4c-46b2-4fde-b936-69a19885b83c.jpg?height=200","description":"<p>Store virksomheder skal holde et vågent øje med menneskeretskrænkelser hos deres underleverandører. </p><p><br></p><p>Og er der problemer, skal de have en plan for at udbedre dem, medmindre de vil bryde den lov om virksomhedsansvar, EU-Kommissionen spillede ud med onsdag den 23. februar. Lovforslaget har med adskillige forsinkelser og hård modstand fra industriens lobbyister haft en besværlig fødsel.</p><p><br></p><p>Men hvordan kan man med lov tvinge virksomheder til at sikre, at vores mange forbrugsgoder bliver ansvarligt produceret? Og hvorfor mener EU-kommissionen, at en sådan lov er nødvendig?</p><p><br></p><p>Det spørger vi Rasmus Raun Westh, redaktør for Altinget Verdensmål, om i dagens Ajour.</p>","author_name":"Altinget"}