Hvad vil det egentlig sige, at være tryg? Handler det om, hvorvidt du er bange for at blive slået ned i en mørk gyde? Eller kan det være noget så grundlæggende som at kunne slippe tøjlerne, skråle med på musikken og danse fuldstændig som du vil, uden at skulle frygte at få billeder og videoer delt på nettet?
Ifølge Cecilie Kramer, som er direktør for Center for Voldsforebyggelse i Nordjylland, er hele ungdomskulturen i dag grundlæggende utryg. Mens overvågningskameraerne i Gaden burde øge trygheden, agerer den sociale overvågning i form af allestedsnærværende kameraer og øjeblikkelig adgang til SoMe-platformene selvinduceret spændetrøje for de unge generationer.
Lægger frygten for at blive filmet og delt bånd på tryghed såvel som frihed for en ny ungdomsgeneration? Og hvis det er tilfældet, hvad er så konsekvensen, og hvad kan vi gøre for at genetablere trygheden?
","author_name":"Nordjyske"}