Så er det blevet tid til Kære Dagbog – Dag 3, og det er nok den dag på turen, hvor vores humør har været mest oppe… og mest nede.
For i dag var dagen, hvor vi endelig skulle se Indlandsisen. Vi havde glædet os, håbet, drømt og krydset fingre. Men sådan gik det ikke.
Indlandsisen har simpelthen flyttet sig så meget, at vores guider vurderede, at vi ikke kunne nå den. En beslutning vi selvfølgelig måtte acceptere… men lad os bare sige, at der var en vis skuffelse i lejren. Især Kasper Fisker skulle lige bruge lidt tid på at komme sig over, at et af turens absolut største mål forsvandt lige foran næsen på os.
Derudover har vi fundet ud af, at Kasper Kirkegaard besidder et mod, som kun de færreste mennesker har. Han tør nemlig slå en prut midt ude i den grønlandske ødemark. Det lyder måske ikke af meget, men når kosten primært består af frysetørret mad, så er det en disciplin, der kræver både selvtillid og risikovillighed.
Vi bliver også enige om, at vi nok burde have taget et førstehjælpskursus, inden vi drog afsted. For hvis en af os pludselig falder ned ad et fjeld eller træder forkert på en sten, er vi ikke helt sikre på, at den anden kan mere end at sige: “Det ser ikke godt ud.”
Så dag 3 bød på skuffelse, store følelser, modige prutter og erkendelsen af, at vores overlevelsesevner måske er en lille smule overvurderede.
Men Grønland er stadig vanvittigt smukt. Og eventyret fortsætter.
","author_name":"Kasper Fisker & Kasper Kirkegaard"}