Den syvende februar i år blev der skrevet dansk kriminalhistorie. For første gang fandt politiet frem til en drabsmand ved at benytte sig af genetisk slægtsforskning, og efter 34 år ser drabet på den 23-årige Hanne With nu ud til at kunne opklares.
Man har hele tiden haft DNA'et på den formodede drabsmand, men indtil nu har man ikke kunnet finde et match i DNA-registret, fordi den nu sigtede ikke havde indleveret en DNA-prøve.
Det har hans søn til gengæld i forbindelse med en sigtelse i 2018, og genetisk slægtsforskning fandt man først sønnen i registret og siden faren. Ifølge politiet matcher den nu 53-årige mand DNA-profilen fra gerningsstedet med højst mulige sandsynlighed.
Men hvad er perspektiverne i den her nye teknologi? Hvad betyder det for bunken af uopklarede drab, hvor man har DNA-spor, at man nu kan søge bredere? Hvilke etiske dilemmaer følger der med teknologien? Og hvad er næste skridt?
I dag tager lektor Mikkel Meyer Andersen fra Aalborg Universitet, der har arbejdet med metoden i flere år, os med ind bag politiets nyeste våben i jagten på drabsmænd.
Værter: Nordjyskes kriminalreporter Jesper Ramsing og journalist Dan Grønbech.
","author_name":"Nordjyske"}