Teddy Brask-Andersen er begyndt at sprøjte romaner ud, som bliver lavet med en AI-sprogmodel. Han prompter maskinen, men skriver ikke selv. Han læser faktisk heller ikke bøgerne. Er det forfatterens endegyldige død, vi er vidne til - eller er det snarere tekstens død? Hvad er det for et produkt, der bliver skabt, når en maskine bliver instrueret i at tilføje et \"menneskeligt touch\" - måske er det præcist det modsatte af, hvad der sker, når et menneske skriver og bliver overrumplet af det \"umenneskelige\", der sniger sig ind i teksten bag om ryggen på den skrivende. Vi kommer omkring Virginia Woolf, Noam Chomsky, De Røde Khmeer - og \"gymnasiediskursen\".
","author_name":"Anders Ruby, Brian Benjamin Hansen, Henrik Jøker Bjerre"}