Man kan komme til at bruge alt for mange emojis. Man kan bruge for få. Man kan bruge forkerte emojis, der indeholder andre betydninger end den, man umiddelbart troede, de havde. Man kan bruge nogen af vane, som pludselig ikke betyder noget mere. Og så er der også selve inflationen i emojis: Der er så mange nu, og de kommer i alle former og farver - et helt sprogsystem af emojis. Måske er det netop nu, vi kan begynde at spørge os selv om, hvad det lille ansigt egentlig skulle i vores sprog? Og måske kan vi faktisk få et svar, der siger noget ret grundlæggende om, hvad sprog er?
","author_name":"Anders Ruby, Brian Benjamin Hansen, Henrik Jøker Bjerre"}