Share

cover art for Er S bedre stillet med Rosenkrantz-Theil?

Altinget Ajour

Er S bedre stillet med Rosenkrantz-Theil?

Season 6, Ep. 79

For første gang nogensinde står Socialdemokratiet til at tabe overborgmesterposten i København, og nu skyder spidskandidaten Pernille Rosenkrantz-Theil om sig med forslag, og gør sine kollegaer på rådhuset usikre. I Ajour taler vi om, hvad det er for en strategi, og om den kan føre til en valgsejr.


Gæst: Søren Dahl, journalist og redaktør for Altinget Hovedstaden

Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør

Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent


Læs Sørens analyse 'Lige nu skyder Pernille Rosenkrantz-Theil på alt og alle. Hvad står tilbage, når hun er færdig?' her

More episodes

View all episodes

  • 91. Lyden af Mandag Morgen: Mette Frederiksen er tilbage

    45:42||Season 6, Ep. 91
    I dagens afsnit af Altinget Ajour bringer vi et særligt interview fra vores søstermedie, Mandag Morgen. Interviewet er lavet af chefredaktør Andreas Baumann og blev optaget tilbage i maj, som en del af deres nye podcast Lyden af Mandag Morgen. Her taler han med statsminister Mette Frederiksen om hendes visioner for velfærdssamfundet – set i lyset af de mange kriser, der rammer Danmark i de her år.Fra coronapandemien og Ukrainekrigen til Trumps genopblussede interesse for Grønland har Mette Frederiksen trådt i karakter som Danmarks kriseleder. Kriserne synes ikke at have afsporet hendes politiske projekt – tværtimod ser de ud til at have ansporet det. Men hvad er egentlig statsministerens vision for velfærdssamfundet på den anden side af kriserne?Vært: Andreas Baumann, chefredaktør, Mandag MorgenGæst: Mette Frederiksen, statsminister
  • 90. Chefredaktørens folkemødehat er i år en rød MAGA-kasket

    17:28||Season 6, Ep. 90
    Jakob Nielsen synes hverken, Folkemødet er ”DJØF’ernes distortion” eller ”Lobbyisternes lukkede klub”. Han skal selv afsted igen i år – og fortæller i podcasten, hvad han vil bruge sin Trump-kasket til.Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Emma Klitnæs, podcastassistentTORSDAG10:30 Sjurdur Skaale11.30 Katrine Evelyn13:00 Sofie Mosgaard14:30 Pelle Dragsted15:00 Lars Boje Mathiesen16:00 Kasper GrubakFREDAG10:00 Susie Jessen10:30 Jakob Elkjær11:30 Signe Ravneberg12:00 Bertel Haarder13:15 Aaja Chemnitz15:00 Poul Madsen15:30 Mads Olsen16:00 Michael Ziegler
  • 89. Aftryk: Har Klimabevægelsen sejret sig selv ihjel?

    41:13||Season 6, Ep. 89
    I denne uge udkommer første afsnit af Altingets nye klimapolitiske podcast "Aftryk", og derfor giver vi i Ajour plads til første afsnit. Vært er klimaredaktør Simon Friis, og podcasten handler om alle de store diskussioner om vores samfund, som klimakrisen gemmer på. I det her afsnit er Greenpeace’s politiske leder Helene Hagel gæst – og her kommer hun med en ret opsigtsvækkende opsang til klimaloven.Aftryk udkommer hver onsdag og du kan lytte til den der, hvor du ellers lytter til dine podcastsLæs mere om podcasten her
  • Midt i sit kræftforløb skal Marie løfte almindelige unges trivsel

    25:04|
    Som 18-årig skriver hun sit testamente, mens vennerne skriver gymnasieafleveringer. Men på trods af en aggressiv kræftdiagnose fortsætter Marie Holt Hermansen arbejdet for et bedre ungdomsliv i Trivselskommissionen. Men hvorfor kæmpe for helt almindelige unges trivsel, når ens egen ungdom bliver stjålet af en alvorlig sygdom?Gæst: Marie Holt Hermansen, gymnasieelev og medlem af Trivselskommissionen Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktørReporter og producer: Mathilde Brieghel, producer
  • 87. Eks-minister tordner mod kommuners "nye børnesyn"

    24:08||Season 6, Ep. 87
    Et børnesyn baseret på ligeværd og anerkendelse lyder godt, men udfordrer lærernes autoritet og gør det svært at skabe ro i klasseværelset. Det mener tidligere undervisningsminister Merete Riisager, som advarer mod et menneskesyn, der ”gør det sværere at være lærer og svigter børnene”.Gæst: Merete Riisager, seniorrådgiver i Liberal Alliance og tidligere undervisningsminister fra 2016-2019Vært og producer: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget
  • 86. ”Smart lavet” – Holstein roser giftig aftale om politikerløn

    13:26||Season 6, Ep. 86
    Efter ni års tilløb har et flertal i Folketinget besluttet at hæve politikernes løn og skære i pensionen. Det er en politisk hvepserede, fortæller Erik Holstein, som også mener, at aftalen er både gennemtænkt og taktisk klog.Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget
  • 85. Havvind blev kaldt "det nye olie", nu koster det staten milliarder

    23:07||Season 6, Ep. 85
    Staten skal betale op til 55 milliarder kroner for at få nye havvindmøller i Nordsøen og Kattegat – stik mod tidligere udbud, hvor selskaberne selv betalte. Ajour ser nærmere på kovendingen med afsæt i Ursula von der Leyens besøg i Esbjerg for tre år siden og i et DR-interview med Dan Jørgensen på 33 sekunder.Gæst: Andreas Arp, redaktør på Altinget Energi og ForsyningVært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget
  • 84. Alternativet er kedeligere – og vildere – end nogensinde

    21:37||Season 6, Ep. 84
    Altingets Daniel Bue Lauritzen har fulgt Alternativet fra 'crazy' valgresultater til et betændt formandsopgør. I dagens Ajour fortæller han om weekendens landsmøde, hvor tylskørterne er skiftet ud med striksokker. Men hvad er der tilbage, når festen er forbi?Gæst: Daniel Bue Lauritzen, journalist og redaktør på Altinget TransportVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Mathilde Brieghel, podcastassistent
  • 83. Da grøn varme blev til milliarddyre problemer i Odsherred

    19:26||Season 6, Ep. 83
    Husejer Erik Nielsens varmeregning står lige nu til at koste en årlig rejse til de græske øer. I Odsherred er et fjernvarmeprojekt endt som en økonomisk skandale for både kommunen og byens beboere. Ajour spørger i dag, om det kan sætte en stopper for udrulning af den grønne fjernvarme i resten af landet?Gæst: Rasmus Fuglsang Graae, journalist på AltingetVært og producer: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget