Altinget Civilsamfund
All Episodes

Aldrig mere Aisha. Men hvordan?
29:18|Værdiordfører for S, Frederik Vad, forstår ikke, hvorfor bogen om Aisha ikke har ryddet bordet hos ligestillingsngo'er på samme måde som MeToo og sexisme i ungdomspartier. Det er ikke af ond vilje, siger han, men giver i podcasten en forklaring, som han ved er provokerende, men som han håber kan tjene formålet: At hindre, at Aishas historie gentager sig. Medvirkende: Frederik Vad, værdiordfører, SocialdemokratietVært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget CivilsamfundProducer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent
Svend Brinkmann har fundet på endnu en opgave til civilsamfundet
36:39|Psykologer taler – desværre – sjældent om civilsamfundet. Men det burde de gøre, mener psykolog, forfatter og debattør Svend Brinkmann. Han er bogaktuel med et værk, hvor han og de øvrige bidragydere giver civilsamfundet en central rolle i forhold til den helt store mission: At skabe et samfund, hvor nære relationer har de bedste vilkår. Medvirkende:Svend Brinkmann, Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, forfatter, debattørVært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget CivilsamfundProducer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent
Fra lukningstruede haller til politisk vækkelse i svenske udkantskommuner
32:44|Der foregår meget mere end håndbold og badminton i danske idrætshaller. Så det kan betyde tilbageslag for dannelse og lokal sammenhængskraft, hvis hallen lukker. Så hvad kan DGI's kommende formand gøre for at styrke idrætspolitikkens position som mere end motion? Det drøfter Altingets redaktører for Civilsamfund og Idræt i dagens podcast, der både rummer indspark fra Lolland, Sverige og Svend Brinkmann.Vært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund Medvært: Jeppe Højbjerg Sørensen, redaktør, Altinget IdrætProducer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent
Har uddelingen af halvanden milliard gjort civilsamfundets værste frygt til skamme?
28:50|Der er nye aktører på banen og velkendte mastodonter i toppen af listen over organisationer, der har fået strategiske partnerskabsaftaler til udviklingsarbejde. Så hvad siger fordelingen om regeringens politiske prioriteter? Det spørges der om i Altinget Civilsamfunds podcast, der denne gang kigger på de budskaber, man kan læse i kroner og øre. Vært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund Medvært: Mikala Satiya Rørbech, redaktør Altinget Fonde & Altinget Udvikling Producer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent
Skal gulvvarme give højere skattefradrag end støtte til syge børn?
27:17|I nyt politisk udspil foreslår Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO at fjerne loftet for fradrag for velgørenhed. Det er ikke første gang, nogen foreslår det - alligevel mener generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach, at der er endnu mere brug for forslaget nu end tidligere. Hør hvorfor, og hvilke konkrete forslag, der ellers ligger i organisationens første indsamlingspolitiske udspil nogensinde.Medvirkende: Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær, ISOBROVært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget CivilsamfundProducer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent
Generalens sko
28:11|Hvem kan fylde Anders Ladekarls store fodtøj ud, når Røde Kors efter 18 år med den karismatiske randhusianer ved roret skal have ny generalsekretær? Altingets to redaktører endevender muligheder og begrænsninger for den – trods alt – ret begrænsede skare, der er i spil til det krævende og prestigefulde job. Vært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund Medvært: Mikala Satiya Rørbech, redaktør Altinget Fonde & Altinget Udvikling Producer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent
Frederik Vad efterlyste ligestillings-ngo'er på X. Her er de
32:50|Puster Frederik Vad til feminist-bashing frem for at holde fokus på bolden, når han kalder ligestillings-ngo'er ud i debat om Aisha-bog? Eller har han ret i, at danske ligestillings-ngo'er svigter kvinder som Aisha under ekstrem og voldelig social kontrol i etniske minoritetsmiljøer af frygt for racismestemplet? Altinget Civilsamfund har fået svar fra to af de organisationer, der i sidste uge blev efterlyst af den socialdemokratiske værdiordfører. Medvirkende: Helene Forsberg Madsen, direktør, Kvinderådet, Lisa Holmfjord, næstforkvinde, Dansk KvindesamfundVært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget CivilsamfundProducer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent I udsendelsen bruges klip fra P1 Debat 2. september 2026 'Hvem har ansvaret for Aisha?'
Smagsdommerdebatten er genopstået med omvendt fortegn
28:49|Hvad vil armslængde til civilsamfundet sige, og hvorfor falder det nogen for brystet, at politikere kritiserer, hvordan vi bruger skattekroner? Redaktørerne for Altinget Civilsamfund, Udvikling og Fonde sætter principielt perspektiv på en diskussion, der er central på tværs af sektorer, men som har fået fornyet energi af blandt andet en anonym X-profil. Vært: Gitte Ballenstedt, redaktør, Altinget Civilsamfund Medvært: Mikala Satiya Rørbech, redaktør Altinget Fonde & Altinget Udvikling Producer: Camille Marie Guerry, redaktionsassistent
Er det op til fondene at gøre Danmark mere lige?
44:39|Danskernes folkesundhed, uddannelsesniveau og, viser det sig, foreningsmedlemsskaber og fondsbevillinger følger stort set samme mønster af geografisk ulighed. Men hvorfor er det sådan, og er det problematisk? Altinget Fonde-redaktøren ser lemminge-agtige tendenser hos fondene, mens ugens ekstra gæst, politisk redaktør Esben Schørring mere end antyder, at Danmarks største parti har en meget stor del af ansvaret.
loading...