Share

Alt det som ingen ser
Efter operationen
”Jeg kommer lige med en stor (og sjældent) personlig opdatering.” Sådan skriver Mikkel Broe Enok Pedersen på sociale medier sidst i marts. Mikkel har Retinitis Pigmentosa og har altid levet med den viden, at han en dag bliver helt blind. Men for 2 år siden bliver han kontaktet af et forskerhold, der er ved at udvikle en behandling for den genfejl han er født med. En behandling, der skal standse synstabet. Han bliver, som en af 40 personer på verdensplan, tilbudt at deltage i forsøget - og takker ja. Nu, 2 år og mange undersøgelser og strabadser senere, er han ny-opereret og i karantæne fordi han tager medicin, der nedsætter hans immunforsvar, så genterapien kan få lov at virke. Det er i den ventetid - mellem to helt forskellige livsscenarier - at Lucif Dalin kommer på besøg med sin mikrofon.
Produceret af Dansk Blindesamfund.
Medvirkende: Mikkel Broe Enok Pedersen
Vært og tilrettelæggelse: Lucif Dalin
Tilrettelæggelse, lyddesign og mix: Astrid Hald
Redaktør: Rikke Houd
Signaturmusik: Mark Solborg
More episodes
View all episodes

20. Endelig en hovedperson med synshandicap!
46:58||Ep. 20Hazel læser virkelig mange bøger. Hun har lagt mærke til, at der sjældent er karakterer med synshandicap. Dem hun støder på, er som regel stereotyper: En superhelt med usandsynligt gode reflekser, en skør, gammel spåkone med kontakt til det hinsides eller en total stakkel, der aldrig ville gøre en flue fortræd. Det har givet Hazel anledning til at invitere forfatter Nanna Foss i studiet. I hendes science-fiction-serie Spektrum møder vi nemlig en blind karakter, der er andet og mere end en tom karikatur. Men hvordan skriver en fuldt seende forfatter fra en blind teenagedrengs perspektiv, så man tror på det? Og hvad kræver det egentlig at skabe god repræsentation? Medvirkende: Nanna Foss Tilrettelæggelse: Hazel Gezen og Brit Jensen Klip og lyddesign: Brit Jensen og Astrid Hald Mix: Nina VadsholtMusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke Houd Produceret af Dansk Blindesamfund
19. En samtale der fortsætter
29:35||Ep. 19Verdens Blindeunion har inviteret til World Summit i Sao Paolo, Brasilien. Det her topmøde for blindeorganisationer fra hele verden plejer at finde sted hvert fjerde år, men sidst blev det online, så det er ni år siden alle har mødtes fysisk. Men hvad er det egentlig sådan et møde her kan og hvad er det, der får mere end 1000 mennesker med synshandikap fra 172 forskellige lande til at rejse langvejsfra, med ledsager eller alene, for at samles?Tak til alle medvirkendeSærlig tak til Jesper Bentil HoltenBrit Jensen: Tilrettelæggelse og redigeringRikke Houd: Optagelse, manus og oplæsningHazel Gezen: Vært og blindefaglig konsulentBlindefaglig konsulent: Hazel GezenNina Vadsholt: Mix og musikDette afsnit er lavet i samarbejde med Dansk Blindesamfunds internationale afdeling.Der er givet samtykke til at bruge optagelserne fra det lukkede Womens Forum.Redaktør: Rikke HoudProduceret af Dansk Blindesamfund
18. Der gælder de samme regler for mig...
26:15||Ep. 18Hvordan er skoledagen med et synshandicap, når resten af klassekammeraterne kan se? Hvordan håndterer man klasselokalets mange muligheder og udfordringer, lige fra Excel ark og fremlæggelser til støjende klassekammerater og frikvarterer?I dette afsnit rejser vores vært Tor til Fyn for at møde Gustav, der er 16 år og snart færdig med 9. klasse. I toget lytter Tor til optagelser fra en skoledag da Gustav gik i 8. klasse. Det vækker på både godt og ondt minder fra Tors egen skolegang og fremme i Nørre Åby bliver det til en samtale om eksamen, sidste skoledag og alt det der ligger forude.Produceret af Dansk Blindesamfund.Medvirkende: Gustav Sonne, samt klassekammerater og lærere fra Nørre Åby RealskoleTilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen og Astrid HaldResearch og optagelser med Gustav i 8 klasse: Katrine Nyland SørensenKlip og lyddesign: Astrid HaldMix: Nina VadsholtMusik: Mark SolborgRedaktør: Rikke Houd
17. Ledsager søges (lidt tøvende)
43:01||Ep. 17Tor er eventyrlysten. Han vil rejse, tage til bogmesser og festivaler, vandre i skoven og sejle i kano. Han vil også - trods sit synshandicap - helst klare alt det praktiske i hverdagen selv. Det er ubehageligt, når han føler sig som en byrde, og det kan være svært at skulle spørge om hjælp. Men det hele bliver tit overvældende, uoverskueligt og nogle gange decideret umuligt uden hjælp. Tor har svært ved at acceptere, at han nok vil have gavn af en ledsager, men han søger til sidst og får en bevilling. Nu skal han så tage næste skridt, nemlig at finde en ledsager. Hele processen har udløst en masse spørgsmål og tanker. Heldigvis kommer Mie Prip Henriksen, der er socialrådgiver og selv lever med et synshandicap, på besøg i studiet til en snak om alt det givende, svære, bøvlede og befriende, der kan være i at få og have en ledsager. Medvirkende: Mie Prip Henriksen Tilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen & Brit Jensen Klip og lyddesign: Brit Jensen & Astrid HaldMix: Nina Vadsholt Musik: Mark Solborg Redaktør: Rikke Houd Produceret af Dansk Blindesamfund
16. Delehund
31:14||Ep. 16Kun én måned efter at Kenneth har fået sin første førerhund Astrid, bliver han kærester med Nadia, der også er blind. Men hvordan klarer man et langdistanceforhold med togrejser og førerhund? Hvad sker der, når man rykker sammen to voksne, tre børn og en førerhund i et nyt hus? Og kan man dele en førerhund?Medvirkende: Kenneth Bremer og Nadia Laura Elisabeth Pedersen, deres fælles børn og førerhunden AstridTilrettelæggelse: Anne JeppesenI redaktionen: Astrid Hald og Hazel GezenFortæller: Hazel GezenMix: Tristan WielemanMusik: Mark SolborgKendingsintro: Astrid HaldRedaktør: Rikke Houd Produceret af Dansk Blindesamfund
15. Det ubekvemme
37:29||Ep. 15Hvis du lever med et synshandicap, kan du måske genkende denne situation: Du står og taler med et menneske. Lige pludselig opdager du, at personen er smuttet, og du taler ud i den tomme luft. Det kan være en ret ubekvem situation, og dem kan der være mange af i løbet af en dag. I dette afsnit inviterer værterne, Tor og Hazel, lytterne med ind i studiet til en samtale om “Det ubekvemme.” De ting eller situationer vi oplever i hverdagen med et synshandicap, men som vi sjældent taler om. De ting, vi bruger ekstra energi på, som seende ikke bemærker. Produceret af Dansk Blindesamfund Værtskab og tilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen og Hazel Gezen Tilrettelæggelse og klip: Brit Jensen Kendings-intro: Astrid Hald og Tristan Wieleman Mix: Tristan Wieleman Redaktør: Rikke Houd Musik: Mark Solborg
14. Introduktioner
15:15||Ep. 14Hvordan introducerer du dig selv med et synshandicap når du møder et nyt menneske? Hvis du overhovedet nævner det? ”Alt det som ingen ser” er tilbage med en ny sæson og to nye værter, Tor og Hazel. I dette velkomstafsnit reflekterer de over det med at præsentere sig når man har et synshandikap. Det er nemlig ikke altid så ligetil. Produceret af Dansk Blindesamfund.Værtskab og tilrettelæggelse: Tor Pogan Kristensen og Hazel GezenTilrettelæggelse, klip og mix: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudMusik: Mark Solborg
12. Ikke for enhver pris
20:07||Ep. 12Kunne du forestille dig at fravælge behandling, og til gengæld blive blind? Det er nok de færreste der vil sige ja til det. Men sådan forholder det sig for Diana. Diana er 49, har grøn stær og har altid været svagsynet. Hele hendes liv har hun og hendes familie kæmpet for at bevare mest muligt af hendes syn. Det har været, og er, en hård kamp og det har ikke været uden tab og konsekvenser. Nu er Diana i en situation, hvor hun er klar til at fravælge behandling, og blive blind tidligere. Produceret af Dansk Blindesamfund.Medvirkende: Diana StentoftVært og tilrettelæggelse: Lucif DalinTilrettelæggelse, lyddesign og mix: Astrid HaldRedaktør: Rikke HoudSignaturmusik: Mark Solborg