Almanak

Når de voksne pindsvin for længst ligger i hi, går årets unger stadig rundt i mørket og æder sig fede til deres første vinter. Vi følger pindsvinefamilien gennem efteråret, fra hannerne, der lægger sig først, til ungerne, der kan være vågne helt ind i december. Aslaug Bugge fra Pindsvinevennerne i Danmark fortæller, hvornår et ungt pindsvin klarer sig fint, og hvornår det har brug for hjælp.Finder du et pindsvin, der ligger passivt på græsset, så ring til Pindsvinevennernes døgnåbne vagttelefon på 30 14 16 65 eller læs mere på https://pindsvin.dkGæst: Aslaug Bugge, formand og plejeansvarlig hos Pindsvinevennerne

Under overfladen langs de danske kyster er livet i bevægelse. En ny rapport fra DTU Aqua viser, hvordan fisk som torsk, skrubbe og ålekvabbe har udviklet sig gennem mere end 20 års registreringer. I dagens Almanak spørger vi Josianne Støttrup, hvilke fisk der bliver færre, hvilke der klarer sig bedre, og om vores kyster er ved at få et nyt fiskesamfund.Gæst: Josianne Gatt Støttrup, seniorforsker ved DTU Aqua

Bålet har fascineret mennesket, lige siden vi lærte at tænde det.Når mørket kommer, samler vi os om ilden, og det har mennesker gjort, så længe vi har fortalt historier. I dagens Almanak hører du, hvad det egentlig er, der brænder i en flamme, og hvorfor lyden af et knitrende bål kan sænke blodtrykket. Projektleder Britta Vestermark Husfeldt fortæller, hvorfor bålet er tændt, når grupperne mødes i Kolding Kommunes terapihave Møllebæk.Gæst: Britta Vestermark Husfeldt, projektleder i Kolding Kommune og vært i terapihaven Møllebæk

Når mørket falder på, kan selv en skov, du kender godt, pludselig føles fremmed. En gren knækker længere inde, og fantasien begynder at fylde hullerne ud. Vi ser på, hvorfor naturen gennem tiden er blevet forbundet med det ukendte og overnaturlige, og hvordan elverfolk og trolde fra folketroen har formet vores forestillinger om skoven. De gamle fortællinger lever videre i dag, blandt andet i ecohorror, hvor naturen bliver et levende væsen, der slår tilbage.Vil du vide mere om, hvorfor vi frivilligt opsøger det uhyggelige? Lyt til GYS, vores podcastserie om forskningen i rekreativ frygt: Apple Podcasts · SpotifyHar du oplevet, at et sted i naturen føles anderledes, når mørket falder på? Skriv til os på hej@almanak.nuMedvirkende: Sophie Wennerscheid, litteraturforsker og lektor, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Langs de danske åer lever et slankt, mørkt rovdyr, som de fleste af os kun kender fra buret: den vilde mink. Seniorrådgiver Morten Elmeros fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet fortæller, hvordan pelsdyret fra Nordamerika slap ud af farmene og slog sig ned i dansk natur. Han forklarer også, hvorfor den regnes som en invasiv art, og hvordan odderen kan hjælpe med at holde den i ave.Gæst: Morten Elmeros, biolog og seniorrådgiver ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og forsker i mårdyr

Verdens lande er lige nu samlet til biodiversitetskonferencen COP17 i Armenien, og om få uger begynder årets store klimatopmøde. Men når nyhederne igen handler om naturtab, stigende temperaturer og for langsom handling, hvordan holder man så fast i håbet? I dagens Almanak spørger vi klimaforsker Sebastian Mernild, hvor han selv finder det, og hvad der stadig giver grund til at handle.Gæst: Sebastian Mernild, klimaforsker

Efter skiftet til vintertid falder mørket pludselig en time tidligere om eftermiddagen. Men måske behøver den mørke tid ikke kun være noget, vi skal kæmpe os igennem. I dagens Almanak ser vi på, hvad mørket gør ved naturen og kroppen, og taler med Maria Lisette Jacobsen om at sætte tempoet ned og give mørket lidt mere plads.Gæst: Maria Lisette Jacobsen, Hyldemor

Hvorfor siger vi egentlig, at nogen er ellevilde? Svaret gemmer sig i gammel dansk folketro, hvor elverne kunne lokke mennesker ud i skoven, gøre dem syge, eller få dem til at danse sig fra sans og samling. I dagens Almanak ser vi nærmere på ellekorset, en lille amulet, der skulle beskytte mod elverfolkets kræfter, og på de spor af gammel naturmagi, der stadig lever i sproget.Gæst: Mette Boritz, udstillingsredaktør, ph.d. nationalmuseet.